Atcore søger målrettede praktikanter

Kunne du tænke dig at lære af nogle af Danmarks dygtigste konsulenter inden for digital markedsføring? Har du skrivetalent og forretningsforståelse? Har du kendskab til termer som SEM, SEO, CRO, omni channel osv., og brænder du for digitale strategier? Skal du i praktik i efteråret?

Hvis du kan svare JA! til ovenstående, så er du måske den praktikant, vi leder efter. Især, hvis du på sigt drømmer om fast (studie)job i Atcore.

Om praktikken

Du starter med at blive certificeret i inbound, så du forstår, hvilket princip vi arbejder ud fra. Derefter får du en masse skriveopgaver, så det er vigtigt, at du kan lide at skrive (hovedsageligt på dansk), at du har talent og er interesseret i at blive knivskarp skriftligt.

Når du har skrivefærdighederne helt på plads, får du mulighed for at være med til at sende nyhedsbreve, aktivere vores fans og følgere på sociale medier, skrive længere guides til vores leads og bidrage til bloggen. Vi lover, at du kommer til at lære ufatteligt meget af at skrive om det, og det bedste er, at du har et hold på 30 specialister til at hjælpe med insights.

Som udgangspunkt vil du blive placeret i Atcores egen marketingafdeling, men hvis du viser styrker og interesse inden for f.eks. SEO, kan det være, at du også skal med på kundeopgaver.

Om dig

Vi forestiller os, at du er glad og imødekommende, men også at du har disciplin til at få dine opgaver udført. Det er en meget social arbejdsplads, så det er vigtigt, at du holder styr på dine deadlines og sørger for at overholde disse, før du lader dig distrahere.

Du er en sprognørd og elsker at lege med ordene og deres evne til at undervise, overbevise og underholde læseren. Du ved, hvor du skal finde det mest relevante information inden for digital markedsføring, og du har lyst til at skrive om digitale strategier, forretningsfokuseret indsatsområder online, brugeradfærd o.lign.

Det er en fordel, hvis du samtidig er dygtig til og interesseret i at udarbejde grafisk materiale til at understøtte teksterne. Det kan også være, du har kodekendskab og kan hjælpe med f.eks. vores e-mail-templates. Vi sætter pris på ekstra dimensioner, der skaber værdi – måske har du en, vi ikke er kommet på?

Om Atcore

Atcore er et konsulenthus på Østerbro, der har været i rivende udvikling de seneste fem år. Vi sætter vores faglighed og kompetencer højt, hvilket også giver plads til sjov og ballade. Vi hjælper kunder lige fra Boxer TV og Boliga til Coloplast og Schneider med at skabe større interesse for deres brands, få flere kunder i butikken og med at fastholde de rigtige kunder på sigt.

Lyder det interessant, så send en mail til Denice på db@atcore.dk med din ansøgning, CV og eventuelle eksempler på tidligere arbejde.

atcore-join-us

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team

Få updates & tips på mail

For Marketing og webansvarlige, der vil sidde forrest i bussen.

CheckNy viden inden for online marketing

CheckKonkrete guides og hjælp til at optimere din forretning

Tilmeld nyhedsbrev