Hvornår stødte du sidst på en stavebommert i en overskrift? Dumme slåfejl og grimme grammatikkiks. Det er lidt pinligt, tænker man. Og uprofessionelt. Og er der noget, du ikke har lyst til at være, når du gerne vil sælge dit produkt, så er det pinlig og uprofessionel.

Du kan heldigvis hurtigt komme problemet til livs. Hvis du kender dine typiske fejl, kan du holde øje med dem, når du læser dine egne – eller andres – tekster igennem. Herunder kommer tre af de allermest hyppige fejl.

Hvor ofte spiser dine kunder?

Nutids-r og mangel på samme. Det er en klassiker. Skal der fx stå konvertere eller konverterer i overskriften (i stedet for spiser)? Man kan ikke altid høre det. Men med dette simple råd er det nemt. Sæt spiser (eller et andet ord, hvor du tydeligt kan høre forskel på navneform og nutid) ind i stedet for det ord, du er i tvivl om. Så har du svaret.

Skal du med til møde med jeg eller mig?

Endnu en klassisk fejl. Her handler det om at kigge på grundleddet. Forvirringen opstår, når der er flere end én aktør. Hedder det fx “Skal du med til møde med Denice og jeg” eller “Skal du med til møde med Denice og mig”? Svaret finder du hurtigt ved at fjerne det forvirrende element – i dette tilfælde den ekstra person; “Denice”.

Så hedder sætningerne “Skal du med til møde med jeg” eller “Skal du med til møde med mig”, og der er ikke længere nogen tvivl. Det samme gælder den anden vej rundt. Hedder det “Denice og mig går til møde nu” eller “Denice og jeg går til møde nu”? Brug reglen, så finder du nemt svaret.

Er dine kunder købende eller købene?

Dette kan også tit volde problemer. Ofte er det umuligt at høre forskel. Skal ordet slutte på -ene eller -ende? For at få svaret, skal du finde ud af, om det er et navne- eller udsagnsord. Er det en ting eller en handling?

Lad mig give et eksempel: “Alle købene bliver registreret”. Her stammer købene fra ordet et køb, og er altså et navneord, der altid skal ende på -ene. Derimod skal “Vi konverterer trafik til købende kunder” altid være med -ende, fordi købende stammer fra ordet at købe.

To sæt øjne ser bedre end et

Få altid en kollega, ven eller familiemedlem til at gennemlæse dine tekster. Ofte er det de dumme fejl, vi selv overser. Har du brug for hjælp til korrektur af dine webtekster, er du velkommen til at kontakte os på hej@atcore.dk.

Sådan et arrangement er ofte fyldt med gode råd og citater, og i går var ingen undtagelse. Herunder får du nogle af de pointer, som fangede vores opmærksomhed. Du kan også se en opsummering af dagens opdateringer fra Twitter og instagram her.

Sociale medier er døde

Lad os bare starte med dette citat: “Sociale medier er døde”. Selvfølgelig sagde MyNewsDesks COO, Jonathan Bean, dette med et glimt i øjet. Lige nu lever de sociale medier jo i bedste velgående. Bean har dog ret, når han siger, at 1:1-marketing i realtid er det, der skal satses på i årene, der kommer, i stedet for at sociale medier bliver brugt til broadcasting. Denne 1:1-kommunikation skal bl.a. bæres af et helt nyt syn på kundeservice.

Kundeservice er det nye sort

Som tonen foreskrev det, var det halvt i spøj, halvt gravalvorligt, da Jonathan Bean kom med en kommentar til niveauet af kundeservice i mange virksomheder. Alle snakker om kundeservice, men det er de færreste, der rent faktisk yder det. Men kundeservice ér det nye sort. Det er her, virksomheden er i direkte kontakt med kunden, og heri ligger et enormt potentiale.

Vi stoler på folk, der er ligesom om selv

De gammeldags talsmænd er en uddøende race. Kunderne anno 2013 vil mødes i øjenhøjde og tale med folk, der minder dem om selv. Det skaber tryghed og relation.

Billeder er de nye headlines

Indehaveren af bloggen Elektronista, Christiane Vejlø, var inviteret for at tale om bloggernes potentiale i PR-arbejdet. Hun fortalte, at når du skal fange en professionel bloggers opmærksomhed, handler det ikke længere (blot) om en fængende overskrift. Du skal i stedet satse på billeder, der fanger.

Du kan ikke købe en blogger – og hvis du kan, er det trist

Med denne bemærkning rammer Christiane Vejlø lige ned i en af de allerstørste fordele ved at samarbejde med bloggere. Du kan ikke købe dig til omtale – du skal fortjene den. Hvis du får den, er den til gengæld værdifuld. Læserne har ofte en forventning til bloggeren og stoler på dennes dømmekraft. De har altså også større tilbøjelighed til at skabe tillid til dit produkt.

Hvordan kan du skabe forretning ved at hjælpe andre?

Jan Godsk, stifter af Idetakeaway, opfordrede os til at tænke i, hvordan vi kan skabe forretning ved at skabe værdi for andre. Når du skaber indhold, skal du have dét for øje, at du skal hjælpe din kunde med at optimere hans eller hendes forretning. Den tankegang kan vi godt lide på Atcore.

Du kan også få hjælp til at optimere din virksomhed. Du er altid velkommen til at skrive en mail eller ringe til os på 4040 6666 for at høre, hvordan vi kan hjælpe dig med at komme i gang med din content-strategi.

Derfor får du i dette indlæg en række grunde til at reducere antallet af muligheder, og på den måde øge din konverteringsrate .

Overflod af valg i hverdagen

Vi foretager i gennemsnittet 70 valg om dagen. Vores valg kan have forskellig karakter og variere i kompleksitet. I nogle tilfælde tager det lang tid at tage en beslutning, men omkring halvdelen tager under ti minutter. Ikke desto mindre, er det mange valg, der skal tages, i løbet af vores 16-18 vågne timer på et døgn.

Vil du have 6 eller 24 muligheder?

Du kender sikkert smagsprøverne i supermarkederne, og du vil sandsynligvis helst have 24 valgmuligheder, men hvad får dig til at købe?

Dr. Sheena Iyengar og hendes team udførte et eksperiment med marmelade. Her sammenlignede de muligheden for at smage 6 forskellige varianter med muligheden for at smage 24 forskellige varianter. De testede to faktorer: 1. Hvor mange, der smagte og 2. hvor mange, der endte med at købe.

Færre valg – flere konverteringer

Flere valgte at stoppe for at teste marmeladen, da der var 24 at vælge imellem. Omkring 60% af butikkens besøgende. 40% valgte at stoppe, da der var 6 valgmuligheder.

Det interessante resultat kom, da de testede, hvor mange der endte med at købe. Ud af dem, der stoppede, da der var 24 muligheder, valgte kun 3% at købe. Ud af dem, der stoppede, da der var seks muligheder, valgte hele 30% at købe.

De besøgende i butikken var således 6 gange mere tilbøjelige til at købe et glas marmelade, hvis de havde færre valgmuligheder.

Når dine kunder har for mange valg – vælger de ikke

I et andet forsøg så Dr. Iyengar og hendes kolleger på, hvor mange der havde en pensionsordning i en lang række amerikanske virksomheder. Jo flere valgmuligheder, desto færre valgte at deltage i pensionsordningen.

Utilfredse kunder ved mange valgmuligheder

Selv dem, der valgte at deltage i ordningen på trods af de mange valgmuligheder, var utilfredsheden blandt dem større. Dette skyldes aversion imod tab – altså at vi er bange for at miste noget. I dette tilfælde er det muligheden for noget, der er bedre. For med 60 valgmuligheder (fremfor 2) er der større risiko for, at du har valgt den forkerte – og det vil nage.

4 tips til flere konverteringer

Du bliver ikke efterladt med alt denne information, uden at få lidt hjælp på vejen til at gøre det bedre. Så her er fire gode råd, der kan få dig videre fra de mange muligheder, der ødelægger din konverteringsrate.

• Skær ned

Dette er nok ikke det mest overraskende råd, men måske det sværeste at udføre. Skær ned i udbuddet af varianter i din produktportefølje. Du behøver ikke at give helt slip på de produkter, du fjerner. Du kan eventuelt beholde de 2-3 mest populære produkter fast i din webshop (indenfor hver kategori), og så lade resten gå i rotation som en 3./4. mulighed.

På den måde skaber du samtidig noget urgency, der motiverer den besøgende til at konvertere nu, i stedet for i næste uge, hvor der måske er et andet produkt i stedet.

• Kategorier

Hvis du har svært ved at give slip på dine produkter, så del dem op i flere kategorier. Det er dog vigtigt, at dine kategorier giver mening. Hvis vi holder fast i marmelade som eksempel, kunne dette være bær, citrusfrugter og andet.

• Gør det konkret

Du har sikkert set mig skrive det før: Læg vægt på den største værdi, den besøgende på dit website får, ved at konvertere. Gør fordelene ved dit produkt eller service konkrete og synlige. Gør det let for den besøgende at se sig selv bruge dit produkt.

• Gør det gradvist komplekst

Det er OK at give flere muligheder, hvis du introducerer det langsomt. I endnu et forsøg af Dr. Iyengar, testede de en gruppe bilkunders engagement ved at give dem flere og flere valgmuligheder inden for hver kategori, i takt med at de kom længere i udvælgelsesprocessen af deres nye bil og dennes forskellige features og tilkøb. I en anden gruppe testede de det modsatte – altså startede de med mange valg og havde til sidst færre.

Ved at have færre valg fra begyndelsen engagerede den første gruppe sig stadig, da de nåede til spørgsmålene med mange valgmuligheder. Omvendt faldt engagementet hos dem, der startede med mange valg.

Har du brug for hjælp til at optimere dine salgsprocesser?

Få hjælp af vores team af specialister inden for salgs- og konverteringsoptimering. Ved at optimere dit website og dine landing pages får du flere besøgende til at blive kunder, og på den måde får du mere ud af dit markedsføringsbudget.

Læs mere om vores kompetencer indenfor CRO (conversion rate optimisation) her, eller skriv til hej@atcore.dk – så ringer vi dig op. Du er også velkommen til selv at ringe på 6060 4444 og spørge efter Lau.

Derfor er det også vigtigt, at du tænker persuasive copywriting (oversat: overbevisende tekstforfatteri), når du slå ting op på sociale medier. Altså disciplinen at overbevise folk om, at de skal konvertere, gennem kommunikationen i dine tekster. Du bør altså gennemtænke teksten i dine opslag på samme måde, som du bør gennemtænke dit indhold alle andre steder.

Derfor får du i dag 6 punkter, du bør overveje, inden du udgiver indhold på sociale medier.

1. Kend din målgruppe

På mange måder burde dette punkt være selvsagt, men det gælder på sociale medier såvel som på alle andre platforme. Overvej din målgruppes jargon. Hvis du afviger for meget fra deres måde at kommunikere på, er det ikke sikkert, at du møder dem i øjenhøjde. Du er ikke interesseret i, hverken at tale ned til nogen eller tale hen over hovedet på dem.

2. Kend din platform

Der er forskel på Twitter og Facebook. Det er muligvis de samme personer, du taler til, men de forventer noget forskelligt på de forskellige kanaler. Derfor er det også vigtigt, at du differentierer din kommunikation afhængigt af, om du henvender dig til dem på Google+ eller LinkedIn – selvom budskabet er det samme.

3. Løs et problem

Når du kender din målgruppe, ved du også hvilke problemer, de roder med. Besvar et af disse problemer i dit opslag, og tilbyd en løsning. Du er eksperten – vis det!

4. Hav et mål med dit opslag

I sidste uge satte vi fokus på målsætninger på sociale medier. Med fare for at gentage mig selv, er det vigtigt, at du har et mål med hvert opslag. Udover at have et overordnet mål med din tilstedeværelse på den enkelte platform (for det har du – ikke?), er det også vigtigt at sætte mål for det opslag, du er i gang med at skrive. Læs indlægget om målsætninger fra sidste uge, hvis du vil vide mere.

5. Hold fokus på modtageren i stedet for dig selv

I stedet for at fokusere på, hvad du giver, hvad du kan, hvad du tilbyder osv., så fokusér i stedet på, hvad modtageren får, hvad modtageren kan og hvad modtageren bliver beriget med.

Ved at fokusere på modtageren i stedet for dig selv, gør du det lettere at relatere til. Udskift vendinger med “vi”, “os”, “jeg” og “mig” til “I”, “jer”, “du” og “dig”.

6. Sig det kort og præcist

Korte tekster har det med oftere at blive læst til ende end lange tekster. Find derfor essensen af dit budskab og nå frem til det hurtigt. På Twitter giver det sig selv, da du kun har 140 tegn at gøre godt med, men det gælder også andre platforme. Vil du sige en masse, så sørg for, at det vigtigste kommer med i starten.

Vil du vide mere om kommunikationen på sociale medier?

Så har vi både skrevet en e-bog på 320 sider om Twitter og en GRATIS guide til Facebook. Twitter vinder frem i Danmark, og med vores e-bog er du godt rustet til platformen, der er fyldt med muligheder på blot 140 tegn.

Timeline for virksomheder er guiden, der gennemgår mulighederne på Facebook og guider dig igennem alt fra, hvordan du skaber mere engagement, til hvordan du bedst præsenterer dit indhold på din fanside.

Har du brug for hjælp til at få kick-startet din tilstedeværelse på sociale medier hjælper vi dig gerne med det også. Ring til Lau på 24 49 21 12 eller skriv til lbj@atcore.dk og få en snak om dine muligheder.

Disse knapper og tekster spiller altså en afgørende rolle for, hvorvidt dine besøgende konverterer, og derfor er det vigtigt at lægge noget energi i teksterne. Det giver vi dig 5 tips til i dette indlæg.

Hvilken værdi får den besøgende?

Dette spørgsmål skal du gerne kunne svare på i din CTA. Et godt udgangspunkt, når du skal lave gode call-to-actions, er nemlig at se på, hvilken værdi dine besøgende får på den anden side af deres klik. I stedet for “klik her” så fortæl, hvad klikket giver. For dette indlæg kunne det være: “Få flere kunder”, “Sælg mere med gode CTA’ere” eller bare “Sælg mere”.

Vær præcis

I stedet for at vælge et generisk call-to-action, såsom “klik her” eller “læs mere”, så find et, der giver mening for den enkelte situation. Læs mere er et godt eksempel på et call-to-action, der ikke siger ret meget om, hvad der venter på den anden side. Her kan du tilføje noget så simpelt som emnet, de besøgende kan læse mere om: Læs mere om call-to-actions.

Et meget brugt CTA er “Køb nu”, men er det egentlig dét, der sker, når brugeren trykker på knappen? Som regel bliver produktet lagt i en kurv, så hvorfor ikke formulere det: “Læg i kurv” i stedet? På den måde forestiller den besøgende sig heller ikke, at pengene bliver hævet på kreditkortet med det samme.

For at blive endnu mere præcis kan du tilføje produktets navn: “Tilføj kjolen til kurven”.

Skriv aktivt

Du kan skrive aktivt og passivt. Du siger i princippet det samme i disse to sætninger: “Her læses mere om call-to-actions” og “Læs mere om call-to-actions her”, men den ene skubber besøgende i den rigtige retning. Henvend dig direkte til brugeren med bydeform (klik, læs, bliv, få osv.) og nutidsform (læser, bliver, får, skaber osv.) i stedet for passivform (fås, læses, kendes osv.). Passivform bliver meget formelt og tager afstand til modtageren.

Vær relevant

Relevans er altid vigtigt, og jo mere relevant din tekst er i forhold til indholdet på den anden side, desto bedre. Hvis du lover tips til bedre call-to-actions, så giv den besøgende det. Hvis du lover en uforpligtende snak, skal du leve op til det. Lover du et stort udvalg af kjoler til 500 kroner, så hav mere end 3 i dit “store” udvalg.

Hvis dit call-to-action ikke er relevant, risikerer du, at dine besøgende bouncer eller endnu værre; dropper at købe noget i din webshop. Sørg derfor for, at der er sammenhæng mellem din tekst og siden, den besøgende ender på.

Test!

Det er ikke sikkert, at disse råd kan overføres direkte på din forretning, så det er som altid vigtigt at teste. Call-to-actions er oplagte at teste i en A/B-test, da du, ved hjælp af sammenlignelig data, på den måde får et indblik i, om din optimering har effekt eller ej .

Vi tester selv de forbedringer, vi leverer til vores kunder, men hjælper også med at teste teser, du selv stiller op. Vil du have hjælp med at teste eller hjælp til at optimere dine call-to-actions, så tilbyder vi en række optimeringsmuligheder.

Du er altid velkommen til at skrive til hej@atcore.dk eller ringe på 60 60 44 44 og høre mere om dine muligheder.

Opsæt mål for det enkelte opslag

Et vigtigt sted at starte, når du vil aktivere dine fans, er at vide, hvad du vil opnå med dit opslag. Der kan være stor forskel på, hvordan du formulerer dig, afhængigt af om du vil have dine fans til at klikke på dit link, synes godt om dit opslag eller dele dit billede m.m.

Vær derfor bevidst om, hvad du ønsker at opnå, inden du udgiver dit opslag, og fokusér derefter på værdien af den handling, du vil have din modtager til at udføre.

3 typiske mål

Der er tre typiske mål for dine udgivelser på Facebook; trafik til dit website, engagement i form af likes og kommentarer og branding af din virksomhed eller produkt. Jeg har samlet tre eksempler fra vores egen Facebook-side for at illustrere de tre målsætninger i praksis.

Trafik til dit website

Bemærk, at du naturligvis også kan have et mål om at få folk til at konvertere på dit website, men første skridt dertil er at skabe trafik. Først derefter kan du motivere trafikken til at konvertere.

Hvis du ønsker at skabe trafik, skal dit opslag få modtageren til at klikke på linket ved at fokusere på værdien i indholdet på siden.

Dette eksempel var der stort set ingen, der “talte om”. Til gengæld har vi en CTR på knap 5% (hvor mange der  har klikket på linket ud af dem, der har fået vist opslaget enten i nyhedsfeedet eller trickeren).

Engagement i form af synes godt om’ere eller kommentarer

Ønsker du at modtageren skal “synes godt om” eller kommentere opslaget, skal det være værdiskabende i sig selv.

Her gav opslaget os en lang række gratis synes godt om-tilkendegivelser. Gratis forstået på den måde, at mange valgte at klikke på tommelfingeren, uden at vi annoncerede opslaget. Opslaget have et “viralt” potentiale på knap 3%.

Opmærksomhed og branding

Vil du skabe opmærksomhed og spredes gennem modtagerens netværk, skal dit indhold skabe værdi for deres modtagere.

Sidste eksempel blev delt og liket i så høj grad, at vi nåede ud over antallet af vores egne fans på det ene opslag – igen uden at annoncere.

Følg med i næste uge

Dette indlæg er det første i en række om håndtering af sociale medier, og hvordan du når dine mål gennem god kommunikation, der giver brugeren lyst til interagere med dig og din virksomhed. Første skridt er således at opsætte mål med din tilstedeværelse på Facebook. Stil dig selv følgende spørgsmål:

• Hvem ønsker du at nå ud til?

Kendskab til målgruppen er utrolig vigtigt. Før du kan lære den at kende, bliver du nødt til at finde ud af, hvem det er.

• Hvad ønsker du med din overordnet tilstedeværelse?

Det kan både være kundeservice og således tilgængelighed for kunderne, men kan også de ting vi har gennemgået i dette indlæg; trafik, engagement og branding. Størstedelen af dine opslag bør understøtte dit overordnede mål.

• Hvad sker der i en krisesituation?

Det er vigtigt at tage stilling til, hvordan en krisesituation skal håndteres. Især hvis du ikke selv sidder med siden til daglig. På den måde kan du reagere hurtigt og effektivt.

• Hvad er formålet?

Hvorfor vil du gerne opnå dine mål? Det kan virke ufattelig logisk for dig selv, men ved at formulere årsagen til at du ønsker at yde kundeservice på siden, kan du lettere aktivere andre til at håndtere tilstedeværelsen.

Vil du vide mere om kommunikation på Facebook?

Så har vi skrevet en gratis guide til Facebook. Timeline for virksomheder er guiden, der gennemgår mulighederne på Facebook og guider dig igennem alt fra, hvordan du skaber mere engagement, til hvordan du bedst præsenterer dit indhold på din fanside.

 Har du brug for hjælp til at få kick-startet din tilstedeværelse på Facebook, hjælper vi dig gerne med det også. Ring til Lau på 24 49 21 12 eller skriv til lbj@atcore.dk og få en snak om dine muligheder.

Tekster er en stor del af virksomhedens billede udadtil, og de bør derfor også afspejle det niveau, som I kan tilbyde jeres kunder med jeres produkter. Altså, fejlfrie tekster til at præsentere fejlfrie produkter.

‪Men nogle gange kan man komme i tvivl. Og en ting, vi har diskuteret her på kontoret, er, hvordan man i danske tekster skal anvende engelske termer som f.eks. marketing automation eller inbound marketing. I marketing- og onlinebranchen bliver der nemlig brugt rigtig mange engelske ord,  men hvordan er det lige, man bruger dem korrekt? Skal de stå med stort, kursiv, i anførselstegn eller slet ingen af delene?

Da vi kunne se en generel forvirring rundt omkring på nettet, besluttede vi os for at få afklaret spørgsmålet én gang for alle og ringede til Jørgen Nørby Jensen fra Dansk Sprognævn, der gav os følgende svar:

”Substantiver (navneord) skrives som hovedregel med små bogstaver i dansk, og der er ikke særregler for engelske marketingtermer. Når sådanne ord bruges i en dansk sammenhæng, må det derfor anbefales at man følger de danske retskrivningsregler og altså skriver dem med lille begyndelsesbogstav.”

De små bogstaver er hovedreglen

Vi kan altså nu endegyldigt få aflivet de store begyndelsesbogstaver ved engelske termer i danske tekster. Disse skal som hovedregel stå med små bogstaver – med mindre de står efter et punktum eller i begyndelsen af en tekst, selvfølgelig.

To sæt øjne ser bedre end et

Du kender det sikkert. Du har kigget så meget på din egen tekst, at du er blevet fuldstændig blind over for eventuelle fejl og mangler. En nem måde at komme sådanne fejl til livs på, er ved altid at lade en kollega læse dine tekster igennem inden udgivelse. Det behøver ikke at tage mange minutter, men det hjælper til at hæve kvaliteten af teksterne betydeligt.

Nørdet? Måske. Små detaljer? Bestemt. Men vi ved også alle sammen godt, at det er i detaljen, at de bedste adskiller sig fra de gode.

Her hos Atcore skal vi selv have slettet en del kapitaler på vores website, og vi kommer nok også til at rette os selv og hinanden i lang tid fremover. Men intentionerne er her. Vi vil gerne slå et lille slag for korrekt dansk – også i en branche præget af rigtig meget engelsk.

Få mere ud af dine annoncekroner

Som udgangspunkt forventer jeg, at du har et formål med at investere i SEM. Du vil gerne have at flere kontakter dig på baggrund af dine kompetencer, eller også vil du gerne have, at flere bliver opmærksomme på din gode sag. Det kan også være, at du ganske simpelt gerne vil have, at flere køber dine produkter webshoppen.

Søgeannoncering kan være effektivt i at målrette folk, der allerede viser interesse for dine produkter og søger efter det i en søgemaskine som Google. En dygtig SEM-specialist har styr på søgeordsanalyser, kampagner, målgrupper, for ikke at nævne dagsbudgetter, klikpriser osv. osv. Det kan altså være ganske fornuftigt at investere i et samarbejde med en ekspert, der har forstand på søgeannoncer.

Men hvad sker der med dine besøgende, når dine SEM-annoncer bliver til trafik på dit website? Du betaler, når folk klikker. Derfor får du mest ud af din investering, hvis dine besøgende udfører den handling, der er målet med søgeannoncen fra begyndelsen.

Det er her CRO (eller konverteringsoptimering) kommer ind i billedet. En CRO-specialist har styr på dine landing-pages (LPO). Det vil sige den side, folk ender på, når de klikker på din annonce i f.eks. Google.

Det er ekstremt vigtigt, at din landing-page hænger sammen med din annonce, så dine besøgende ikke bliver mødt af et modsigende budskab eller bliver skuffet over indholdet sammenlignet med det, annoncen lover.

Dette kræver løbende optimering af både dine søgeannoncer, dine landing-pages og sammenhængen mellem de to. Derfor får du mest ud af, at disse kompetencer sidder under samme tag eller som minimum har et godt forhold. For hvor SEM-specialistens mål er at skabe flest, relevante klik til den billigste pris, er det CRO-ekspertens lod at skabe flest mulige konverteringer med den trafik, der kommer ind på din landing-page. Men forestil dig så synergien mellem de to discipliner, hvis de arbejder sammen.

Det vil betyde flere relevante besøgende til den billigste klikpris, hvoraf flest muligt af disse besøg ender med en konvertering, når de lander på din side. På den måde får du meget mere ud af både dine annoncekroner og din investering i konverteringsoptimering.

Dette gør sig naturligvis ikke kun gældende, hvad SEM angår, men alt, der hører ind under “Attract”-delen. Dvs. også trafik fra sociale medier, SEO, banner-annoncering, online PR, affiliate sites osv.

Begrebsforståelse – hvad er SEM og CRO?

SEM står for Search Engine Marketing og er bl.a. de annoncer, du ser ude i højre side af skærmen, når du laver en søgning på Google. Det kan også være du har hørt betegnelsen som PPC eller CPC-annoncer, hvilket er en betegnelse for annoncer, hvor du betaler pr. klik, din annonce modtager.

Søgeannoncer kan også ligge på andre websites på internettet. Typisk betaler du for klik i stedet for visninger som på traditionelle bannere. Derfor er det essentielt, at du får mest muligt ud af de klik, du betaler for.

CRO står for Conversion Rate Optimization og betyder på dansk konverteringsoptimering. Det er altså optimering af dit website og dine landing-pages, så flere konverterer – altså udfører den handling, du gerne vil have dem til. En konvertering kan være et køb, download af mere materiale eller prøvepakke, opskrivning til et nyhedsbrev, et opkald til salgsafdelingen eller lignende.

Har du brug for hjælp til at få de to ting til at hænge bedre sammen, er du velkommen til at kontakte Lau Jensen på lbj@atcore.dk.

Vi ser stort potentiale for flere af vores kunder i at bruge Komfos platform. Derfor glæder vi os til at lære platformen endnu bedre at kende, så vi kan vejlede vores kunder bedre i mulighederne med applikationer, annoncering og monitorering på sociale medier – herunder Facebook. Samtidig arbejder Komfo med en lang række interessante kunde, hvorfor et samarbejde var oplagt for os.

Catrine Bay, Partner Manager hos Komfo, siger:

“I Komfo er vi meget glade for partnerskabet med Atcore, som vi forventer vil give en øget værdi for vores kunder, der bl.a. har brug for at se potentialet i sociale medier som del af et større billede i deres online markedsføring. Igennem partnerskabet vil vi gerne vise vores kunder, at vi varmt kan anbefale at bruge Atcore til eksempelvis optimering af landing pages”

Værdien af sociale medier er ved at gå op for danske virksomheder, men mange overser potentialet i at håndtere de leads, der bliver skabt på platforme som Facebook, når de kommer over på deres website. Det er her, Atcore kan hjælpe mange af Komfos kunder.

Hos Atcore har vi dedikeret os til at være specialister indenfor landing pages og konverteringsoptimering. Derudover forstår vi, at samtlige berøringsflader er vigtige i kommunikationen med potentielle, aktuelle og tidligere kunder og at det ikke stopper der, men at det er lettere og billigere at beholde nuværende kunder, fremfor at skaffe nye hver gang.

Derfor arbejder vi strategisk og datadrevet på at ramme virksomheders målgruppe i alle faser – fra at tiltrække de rigtige besøgende, konvertere dem til kunder og bibeholde kunderne. Attract, Convert, Retain.

De fleste danskere opdager breaking news på TV, men bruger derefter nettet til at finde uddybende information. Her skulle de gerne finde din artikel, der er vinklet mod dit produkt, når de googler sig frem.

Derudover kan du, som os, bruge det til at skabe mening og perspektiv i dine beskrivelser og artikler, for at gøre det lettere at forstå for dine læsere.

Eksempler på newsjacking

Her kommer en række eksempler på ting, du kan bruge til newsjacking. Senere i dette indlæg, vil jeg give dig eksempler på, hvordan vi selv bruger det hos Atcore.

• Højtider

Jul, påske, nytår, fastelavn, midsommer osv. er alle eksempler på højtider i Danmark, som du kan tage fat i, og vinkle dit indhold i forhold til. Dette gælder også andet indhold end det på din blog. Dette kan også være gældende i dit nyhedsbrev eller det indhold du udsender på sociale medier.

• Breaking news

Breaking news er det mest oplagte at bruge til newsjacking – især hvis dit Content-team er hurtige til at skrive relevante og interessante artikler på området. Eksempler på dette kunne være ny teknologi, konflikter af den ene eller anden art, løsning på længerevarende konflikter, nyt i kongefamilien osv.

• Årstider

Med mindre du har et globalt publikum, kan de fleste forholde sig til de fire årstider, hvorfor det kan være en god vinkel på dit indhold.

• Datoer

1. april, sommertid/vintertid, mors og fars dag, Valentins dag, grundlovsdag osv. I går så vi rigtig mange eksempler på virksomheder, der lavede aprilsnar, for at udvise en blanding af både humor og en ironisk selvpromovering. Politikken har lavet en opsamling på nogle af de bedste eksempler. Dette kunne man kalde newsjacking, men jeg vil måske mere kalde det “Content Curation”, som jeg håber på at kunne belyse i et senere indlæg.

• Begivenheder

X-factor finalen, Oscar-uddelingen, lancering af Facebook Phone. Alle disse begivenheder, som bliver annonceret på forhånd, og som med garanti skaber noget omtale, kan du med fordel få gavn af ved at skrive indhold, der er relateret til begivenheden og dit produkt.

• Samfundsdebatter

Karsten tog fat i betalingsringen, da den var på sit højeste. På samme måde kunne du tage fat i lærernes lockout-konflikt i disse dage, hvis din virksomhed eller dit produkt er relateret hertil. Det kunne være “10 aktiviteter for børn i alderen 6-12 år” eller “5 lærerige aktiviteter under lockouten”.

• Andre ting, der er oppe i tiden

Det kan være bøger, alle læser, en film i biografen, launch af nye produkter, generelt forsidestof osv. Alt, der bliver talt om i din målgruppe, og som kan vinkles til at handle om dine produkter eller services.

Få mest ud af newsjacking

For at få mest ud af newsjacking, er det vigtigt at forstå, at der er nogle tidspunkter, der er ideelle for at udsende indhold, der er baseret på newsjacking. Disse artikler skal helst være skrevet lige efter en nyhed “breaker”, hvor vi selv har brugt det mest for at skabe perspektiv og forståelse.

For at tage fat i David Meerman Scotts model, som ses nedenfor, skal du helst have indhold om nyheden klar, til når folk begynder at lede efter yderligere materiale online – især gennem søgemaskinerne.

Derudover kan du bruge newsjacking til, at få ideer til indhold på din blog, eller til at forklare tingene på en ny måde. Det kræver naturligvis, at dine læsere forstår din vinkel ved enten selv at have hørt eller set nyheden eller ved at gøre dem bekendt med denne nyhed.

Atcores eksempler på newsjacking

For at tage fat i nogle af vores egne eksempler, er det især Karsten, der har forstået at gøre god brug af newsjacking. I sit indlæg om troværdighed på dit website, tog han fat i den gennemsyrede debat om betalingsringen i København. Vi havde hørt om betalingsringen i ugevis på daværende tidspunkt, og alle i København (og sikkert også resten af Danmark) kunne forholde sig til ideen om en betalingsring. Samtidig er der lille sandsynlighed for, at nogle af vores læsere ønsker at sætte forhindringer op for eventuelle konverteringer.

Derudover har Karsten taget fat i et konkret eksempel på en virksomhed, der brugte tydelige persuasion-tricks, for at overbevise sine besøgende om at købe et ellers tvivlsomt produkt. Tydelige tricks for en konverteringsoptimeringsekspert vel at mærke. Denne virksomhed havde fået en del opmærksomhed i medierne, hvor flere stillede spørgsmålstegn ved, hvorfor så mange hoppede på virksomhedens “tilbud”. Det blev besvaret med 26 grunde og persuasion-elementer på deres website.

Vi har også skrevet et eksempel om en virksomhed, der valgte at tie for længe i forbindelse med en henvendelse på Facebook. Her ringede Berlingske Business i min ferie for at få en kommentar på Telenors håndtering af et opslag, de havde fået på deres tidslinje. Ovenpå interviewet besluttede jeg, at give de gode råd videre til vores egne læsere.

Som et sidste eksempel fra Atcores egen blog, har jeg et eksempel fra en virksomhed, der håndterede en kritisk henvendelse særdeles godt, hvorfor den også fik presseomtale.

Du kan læse meget mere om Content strategier og Inbound Marketing her på bloggen.