Vigtigheden af communities

derfor virker reciprocity

(2) Kommentarer27. november 2012 under Sociale medier

Vigtigheden af communities
5(100%) 1 votes

Sociale bevægelser er i dette årti enormt nærværende. Se bare på Twitter-revolutionen i Egypten og Occupy i USA, der begge er lysende eksempler på den magt, de sociale medier har som talerør for en bevægelse.

Det interessante er dog, at selvom de fleste af os i dag vil forbinde sociale bevægelser med sociale medier – så er historien om sociale bevægelser langt ældre end Facebook og endda internettet.

Fra negativ fortid til positiv nutid

Sociale bevægelser er ikke et nyt begreb og har en lang historie bag sig; fra negativt koncept sat i forbindelse med facismen i starten af dette århundrede til at blive set i mere positive sammenhænge i 70’erne og 80’erne, hvor det blev “brugt” af hippiemiljøet og græsrodsbevægelser til at skabe opmærksomhed.

Dengang blev budskaberne spredt gennem medier som aviser, flyveblade og word-of-mouth (mund-til-mund).

I dag forbinder vi begrebet med ytringsfrihed og ser på det positivt, idet det oftest ses i en sammenhæng om at skubbe, forandre og gøre en forskel. Vi har også udviklet os på mediefronten eftersom vi i dag forsøger at skabe bevidsthed og sprede budskabet online. Mere specifikt på de sociale medier.

Fokus på værdier

Der behøver dog ikke være et behov for revolution for at bruge de sociale medier til at gøre opmærksom på dit budskab. Det handler om at få udbredt dine værdier – så første skridt er at få klarlagt din virksomheds værdier og vide, hvad du vil sige til dine lyttere.

Ved at sende signaler til din omverden, hvor du fortæller om dine visioner og værdier, skaber du grobund for et community for dem, der deler virksomhedens overbevisninger. Et sådan fællesskab er en enorm værdifuld styrke for din virksomhed, da fællesskab handler om loyalitet, tilgivelse og støtte. Online såvel som offline. I et privat fællesskab såvel som i en erhvervsmæssig sammenhæng.

Hjælp hinanden

Et succesfuldt fællesskab gør, at det ikke kun er virksomheden, der skaber resultaterne, men at det er noget alle i community’et hjælper til med. For at opnå et stærkt fællesskab er det vigtigt, at du er opmærksom på, at et community ikke kun handler om at nå din primære målgruppe.

Det handler om involvering – først fra virksomhedens side og sidenhen fra fællesskabet. Her er det vigtigt at sørge for at inddrage alle virksomhedens interessenter; medarbejdere, samarbejdspartnere, særlige borgere og selvfølgelig også kunderne. Gør dem passionerede omkring værdierne, og du vil se at de af sig selv spreder budskabet – både via sociale medier og word-of-mouth.

Et fællesskab og en bevægelse bliver dog kun succesfuld, hvis afsenderen er ærlig og lige til. Mød omverden i øjenhøjde og tal om, hvorfor du gør, som du gør og tror på dine værdier fremfor at tale om, hvad du gør.

Det kan fx være svært at forholde sig til, at Grundfoss sælger vandpumper, men det er ikke svært at forholde sig til et ønske om, at alle skal have rent vand at drikke.

Lyt og lær

Det bedste ved at have et stærkt community er alt det, du kan lære.
Hvis du altså tager dig tid til at lytte. Selvom dit community kan give dig en god indikation af, hvorvidt de finder dit indhold værdifuldt fx ved at dele dine indlæg, kommentere eller retweete, så er det altid en god idé at få direkte feedback.

Denne feedback kan indsamles på forskellige måder. Overvej periodiske online undersøgelser, feedback formularer, deltagerdetaljeret spørgeskemaer osv. på din næste webinar eller konference eller tilføj et kort spørgeskema i dit næste nyhedsbrev.

Give and take

Det er utrolig vigtigt at tilbyde dit fællesskab muligheden for at lære nyt. Vis dem, at du er ekspert og har en stor relevant viden, der er aktuel for netop dem, og at du kan hjælpe dem med at blive endnu bedre til deres job eller gøre dem endnu klogere indenfor deres felt. Vejen til at finde disse behov går gennem at stille de rigtige spørgsmål. Evaluer din feedback og se på, om der er særlige områder, du kan forbedre eller udvide.

  • Dækker du de emner dit fællesskab snakker om?

Hvis du ikke gør, risikerer du, at de snakker udenom dig, og det er kritisk for jeres forhold, eftersom de vil miste tillid til dig som vidensekspert og en vidensressource.

  • Mangler de information som du ligger inde med?

Vis dem, at du er ekspert og gerne vil hjælpe med at besvare deres spørgsmål eller tag en snak omkring et emne, der er vigtigt for jer begge to.

  • Spørg dem hvad de ønsker at få svar på eller input til

Sørg for at give respons på deres svar – anerkend dem offentligt og giv dem den ros, de fortjener for at hjælpe med at forbedre din virksomhed.

Åbenhed

Hav et fremadrettet fokus på en åben linje i kommunikationen, så du kan forsikre dit fællesskab om, at de er den vigtigste brik i virksomhedens eksistens.

Hvis du plejer og giver til dit fællesskab, vil du være sikker på at få loyalitet, kundetilfredshed og i sidste ende – penge tilbage igen. Og ej at forglemme – super god karma!

Om forfatteren

derfor virker reciprocity

Camilla er uddannet e-konceptudvikler og hjælper Inbound-teamet med korrekturlæsning, blogindlæg og sociale mediestrategier. På bloggen skriver Camilla bl.a. om online communities.
Se profil ›

Vigtigheden af communities
5(100%) 1 votes

Tags: , ,

Kommentarer

  1. […] derfor nogle mål, du og dine modtagere kan have til fælles. Skab et fælleskab. Her er det vigtigt at have et formål med din virksomhed. Dit ”hvorfor” som Simon Sinek […]

  2. […] derfor nogle mål, du og dine modtagere kan have til fælles. Skab et fælleskab. Her er det vigtigt at have et formål med din virksomhed. Dit ”hvorfor” som Simon Sinek […]

62 sider Guide om at skabe værdi på Facebook

Der er over 3 mio. danskere på Facebook, så der er gode muligheder, for at få din målgruppe i tale. Hent vores 62 sider guide om, hvordan Facebook Timeline kan skabe værdi for din virksomhed her.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team