Derfor skal du starte dit webdesign med wireframes

Ingen kommentarer31. juli 2013 under A/B splittest, Webdesign

Derfor skal du starte dit webdesign med wireframes
3.6(72%) 5 votes

Wireframing er et værdifuldt værktøj, når du laver webdesign. Det hjælper dig med at fokusere på brugerfladen i opbyggelsen af dit website, hvilket giver en bedre oplevelse for dine besøgende. Ved at benytte wireframes sparer du værdifulde ressourcer i designprocessen og sørger for, at fokus først og fremmest ligger på strategien og ikke udseendet.

 

Derfor er wireframes vigtige

En wireframe er en indledende skabelon til, hvordan dit websites skelet og struktur kan bygges op. Den består af bokse, streger og tekst, der giver en idé om, hvordan navigation og indhold bliver vist på siden.

Wireframing handler om prototyping. Dit hovedformål med at skabe wireframes er at teste, rette fejl og validere dine overordnede designkoncepter med brugerne på den billigst mulige måde. Der er ingen, der har lyst til at bruge mange tusind kroner for efterfølgende at erfare, at de formodninger, du havde, var forkerte. Du kan fejle billigere, det er det, prototyping handler om.

Hvor detaljeret skal du lave dine wireframes?

Wireframes inddeles groft set i tre detaljegrader, der hver har sit formål. Dog er de ikke alle lige hensigtsmæssige at benytte sig af, når du skal teste elementerne på dit website.

De tegnede wireframes er den mest basale form for wireframes. De er lette og utroligt billige at lave, og giver dig kun lige nok detaljer til, at du kan forestille dig, hvordan det endelig produkt kunne se ud. På den måde kan du dele dine umiddelbare tanker med resten af eksempelvis dit team.

Mockup wireframes bruges til at dokumentere sidens brugerflade (f.eks. navigations elementer, generelt indhold, formularer osv.), hvilket giver et overordnet billede af websitets funktionalitet og indhold.

Detaljerede wireframes er det tætteste, du kommer på det færdige produkt. Ofte er de endelige størrelser, proportioner, marginer osv. inkluderet i denne form for wireframes.

Brug wireframing som et værktøj

De fleste websitedesign går igennem de tre ovenstående wireframe-processer i større eller mindre grad, indtil den endelige visuelle repræsentation står klar. Desværre glemmer mange at benytte de individuelle stadier til at teste og validere udviklingen af websitet med brugerne. Dermed går hele pointen med at lave wireframes tabt.

Hvad skal du teste

For at benytte wireframes optimalt er det vigtigt at vide præcis, hvilke input du vil have undervejs i designprocessen. Afhængigt af formålet med dit website findes der mange ting at teste på og validere. Et generelt udgangspunkt er at teste på:

  • Den generelle idé og værdien for den besøgende

  • Den overordnede indholdsstruktur samt hvor let det er at navigere

  • Indholdet og brugerfladen samt hvor let det er at fuldføre en opgave

Derfor skal du teste med mockups

Mockups fremstår relativt udetaljerede, og er hurtigere og billigere at ændre end detaljerede wireframes. Dog er de oftest detaljerede nok til, at din visuelle designer og front-end-udvikler kan producere websitet på baggrund af de informationer, de får fra denne type wireframe.

Ved at teste med mockups fokuserer du på brugerinteraktionen og oplevelsen. Hvis dine forestillinger om funktionalitet ikke matcher brugernes, ender du i værste fald med, at skulle ændre store dele af dit design.

Når du øger detaljegraden af din wireframe, gør du det sværere at teste på helt specifikke elementer. En detaljeret wireframe får automatisk folk til at fokusere på udseendet af websitet i stedet for funktionaliteten, og du ender med at få feedback på ting, du slet ikke ville teste på til at begynde med.

Få hjælp til dine wireframes

Der findes mange forskellige værktøjer og muligheder for at lave wireframes. Det kan derfor være svært at finde ud af, præcis, hvor du skal starte.

Hos Atcore har vi startet nogle af vores største projekter med en grundig opbygning af wireframes, der fokuserer på brugeroplevelsen og konverteringer. Vi tester løbende de tiltag vi laver, så vi sikrer, at din strategi matcher dine besøgendes forventninger og oplevelser. På den måde når du lettere dine KPI’er og mål.

Hvis du vil vide mere om, hvordan vi kan hjælpe med dit opbygningen eller optimeringen af dit website, er du velkommen til at ringe på 6060 4444 og spørge efter Lau. Du kan også skrive en mail, så kontakter vi dig.

Om forfatteren

Tobias

Inbound Copywriter

Tobias hjælper Inbound Teamet med grafik, at skrive blogindlæg og udforme infographics.
Se profil ›

Derfor skal du starte dit webdesign med wireframes
3.6(72%) 5 votes

Tags: , , ,

Der er lukket for kommentarer.

Få den ultimative guide til Landingpage optimering

Vi giver dig den ultimative guide til at optimere dine landingpages. Guiden gennemgår bl.a. de otte mest givende steder at optimerer samt et helt afsnit omkring optimering af sider til Mobil.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team