Succesfuldt website skaber værdi med Attract, Convert, Retain-framework

derfor virker reciprocity

Ingen kommentarer11. september 2013 under Attract, Content strategi, Convert, Retain

Succesfuldt website skaber værdi med Attract, Convert, Retain-framework
4.18(83.53%) 17 votes

UpWorthy.com er verdens hurtigst voksende online udgivelsessite på trods af at være et relativt ungt website. Sitets hovedformål er at sprede betydningsfuldt og visuelt indhold. Dette har de blandt andet opnået ved at lave have en helstøbt strategi baseret på nogle få effektive tilgange, som du også kan gøre brug af i din markedsføring.

 

Det er ikke uden grund, at vi i dette indlæg bruger UpWorthy som eksempel på, hvordan en sammenhængende strategi kan give succes. Strategien passer nemlig på Attract, Convert, Retain-frameworket, som vi selv arbejder ud fra, hvilket betyder, at UpWorthy:

  • skaber trafik ved at lave relevant og engagerende indhold som læserne vil dele

  • tester og optimerer alle deres tiltag for at skabe flere konverteringer

  • tilbyder læseren at blive en del af fællesskabet og få mere viden, hvis de kommer tilbage.

Ved at have en rød tråd gennem alle aspekter af din markedsføring og kommunikation, kan din forretning også få succes – også selvom den ikke er baseret på at dele indhold. Her gennemgår vi nogle tiltag, som kan hjælpe dig igang.

Skab mere trafik med gode overskrifter

Vi har skrevet om overskrifter før og om, hvor vigtige de er for dine sidevisninger og trafik. En god måde at optimere dine overskrifter er ved at lave en håndfuld (5-10) forskellige overskrifter hver gang, du udgiver en artikel eller andet indhold. Udvælg herefter et par af dem, som du tror vil skabe flest konverteringer. Disse kan du så splitteste for at finde ud af, hvilke der er mest relevante for din målgruppe. Husk, at en god overskrift kan betyde forskellen på 100 visninger eller 10.000 – derfor er det et vigtigt sted at starte.

I en enkelt UpWorthy-artikel viste tests af to forskellige overskrifter, at den ene præsterede 59 gange så godt som den anden. Derfor er det vigtigt at teste dig frem, selvom du tror, du har valgt den overskrift, der konverterer bedst.

Få flere konverteringer med fokus på detaljerne

Websites, der er baseret på indhold, er i høj grad afhængige af, at deres indhold bliver delt på sociale medier. Derfor er det vigtigt, at kommunikationen på disse medier altid underbygger indholdet i den artikel, der deles, og er målrettet den platform, den bliver delt på.

Når du deler ting på fx Facebook, bør du også tænke over, om dit indhold stemmer overens med dit eget budskab og platformen, det deles på – også selvom det ikke er artikler, du deler. Her kan du igen teste forskellige tekstelementer og billeder for at finde ud af, hvilke tilgange der skaber mest trafik og delinger.

Billeder giver din målgruppe et godt førstehåndsindtryk af indholdet af dit opslag. Derfor er det en god idé at teste hvilke type billeder, der engagerer din målgruppe mest. Dermed øger du chancen for, at dine følgere konverterer ved at trykke på dit opslag.

Optimér din konverteringsrate med tests

Nogle gange holder dine formodninger om, hvad dine besøgende kan lide ikke stik. Derfor er det vigtigt altid at teste nye ideer, også selvom de ikke umiddelbart opfylder konventionerne for, hvordan folk agerer på nettet.

Ved at teste de besøgendes adfærd fandt UpWorthy ud af, at deres læsere ikke blev irriteret over pop-ups på websitet, så længe de var relevante. Tværtimod havde pop-ups den modsatte effekt – videoerne blev delt mere, de fik flere tilmeldinger til deres nyhedsbrev og flere “synes godt om”-tilkendegivelser på Facebook. Samlet set 419% mere aktivitet end før de brugte pop-ups.

Dermed ikke sagt, at pop-ups på dit website nødvendigvis giver dig mere aktivitet, men i stedet at strømlinet kommunikation, der er relevant for dine besøgende, nogle gange giver nogle andre resultater, end du forestiller dig.

Opbyg relationer og øg loyaliteten

På trods af at UpWorthys succes i høj grad afhænger af sociale delinger, har email en hovedprioritet for sitet – du bør heller ikke overse denne markedsføringskanal.

Ved at skabe relationer i stedet for tilfældige sidevisninger, sikrer du dig, at dine besøgende vender tilbage igen og igen. Når du skaber relationer med dine besøgende, kan du segmentere og personliggøre det indhold, du sender til dem. Har du en webshop, kan du fx sende tilbud, der er højrelevante for den besøgende og dermed skabe endnu flere konverteringer.

For at få læseren til at tilmelde sig nyhedsbrevet benytter UpWorthy sig af en pop-up-boks i slutningen af en video, hvor headlinen er baseret på videoens indhold.

Du kan gøre det samme og fx stille et simpelt ja/nej spørgsmål, der har til formål at sætte fokus på den besøgendes egne værdier, og hvad han/hun står for. Dette virker især, hvis du kan binde følelser op på dit produkt eller image.

Når først folk trykker ‘ja’, har de allerede engageret sig i dit budskab. Derfor er sandsynligheden også større for, at de tilmelder sig nyhedsbrevet i næste pop-up.

Så længe dit indhold er relevant for dine læsere, kan du bruge samme taktik. Samtidig skal du sørge for, at dine call-to-actions er i tråd med resten af dit budskab. I det viste tilfælde underbygger CTA-teksten det fællesskab, som websitet forsøger at få læseren til at blive en del af.

Derfor har UpWorthy fået succes

Ved at benytte tankegangen bag attract, convert og retain kan websites opnå stor succes. Dette gælder, hvad enten dit website er baseret på indhold (content), eller om du har en webshop. Når du har en helstøbt strategi med en rød tråd gennem din kommunikation, bliver du mere troværdig og øger din kundeloyalitet.

Hos Atcore kan vi hjælpe dig med samtlige aspekter af din online strategi, og dermed sikre at din kommunikation bliver strømlinet og underbygger din forretning.

Hvis du vil vide mere om, hvordan vi kan hjælpe dig, er du velkommen til at kontakte os på mail eller telefon; 60604444.

Om forfatteren

Tobias

Inbound Copywriter

Tobias hjælper Inbound Teamet med grafik, at skrive blogindlæg og udforme infographics.
Se profil ›

Succesfuldt website skaber værdi med Attract, Convert, Retain-framework
4.18(83.53%) 17 votes

Tags: , , , ,

Der er lukket for kommentarer.

Få den ultimative guide til Landingpage optimering

Vi giver dig den ultimative guide til at optimere dine landingpages. Guiden gennemgår bl.a. de otte mest givende steder at optimerer samt et helt afsnit omkring optimering af sider til Mobil.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team