Sænk prisen per konvertering med Product Listing Ads

(2) Kommentarer10. februar 2014 under AdWords, Attract, SEM

Sænk prisen per konvertering med Product Listing Ads
5(100%) 4 votes

Product Listing Ads (PLA) er Googles seneste bud på annoncevisninger i søgemaskinen. Med PLA får du bedre mulighed for at vise dine produkter, hvilket øger dine konverteringer. Vores erfaring viser, at den gennemsnitlige CPC og prisen pr. konvertering begge er betydeligt lavere med PLA end med almindelige søgeannoncer.


Hvad er Product Listing Ads?

Product Listing Ads, eller produktannoncer, som det hedder på dansk, er søgeannoncer, der inkluderer detaljeret produktinformation såsom billeder, pris og forhandlernavn. Disse informationer bliver vist, uden at du behøver at tilføre ekstra søgeord eller annoncetekst. PLA’erne vises i deres eget felt i Google-søgningen (adskilt fra tekstannoncer).

Når en bruger foretager en søgning, der er relevant for et produkt, og som findes i din Google Merchant Center-konto, vil Google automatisk vise de mest relevante produkter med tilhørende billede, pris og produktnavn.

Derved får dine potentielle kunder et bedre overblik over produkter, priser og forretninger, som er mest relevant for deres søgning.

Billedet herunder viser et eksempel på, hvordan PLA bliver vist ved søgning på ‘foam rollers’

Sænk prisen per konvertering

Siden Merchant Center, og dermed PLA, blev implementeret i Danmark, har vi set rigtigt fine resultater for denne type annoncevisninger. De største fordele viser sig i den gennemsnitlige cost-per-click (CPC) og pris pr. konvertering. Vi har samlet analytics-data fra to store webshops for at eksemplificere fordelene.

På statistikkerne ses det, at selvom CTR er mindre for produktannoncer, er prisen pr. konvertering også betydeligt lavere – hele 49% for webshop 1. Du betaler altså mindre pr. kunde og øger antallet af konverteringer pr. klik – dog ikke betydeligt i eksemplet med webshop 2.

Fordelene ved produktannoncering er bl.a:

  • Du får øget synlighed, mere trafik og flere kvalificerede leads

  • Du øger konverteringsraten for dine leads og sænker pris pr. konvertering

  • Du kan nemt administrere annonceringen, da du bruger produktattributter i stedet for søgeord

  • Du får større rækkevidde på dine produkter

Vis dine produkter på Google

PLA fungerer ved, at du laver et data-feed med de produkter, du ønsker, Google skal vise. I dette feed inkluderer du billeder, produktnavn, pris, produktkategori og produktbeskrivelse.

Fordelen ved dette er, at du efterfølgende selv kan opdatere produktfeedet med nye produkter eller prisændringer. Dermed går der mindre end 24 timer, fra du har tilføjet et nyt produkt, til det kan vises for en potentielt kunde i en Google-søgning.

Det er vigtigt, at du holder produktfeedet opdateret, da det har en negativ effekt at annoncere med forkerte priser eller produkter, der er udgået. Samtidig bør du ekskludere søgeord, som er for brede i forhold til dit produkt, så du ikke betaler for klik, som ikke konverterer.

Kom foran dine konkurrenter

En vigtig pointe at tage med er, at konkurrencen pt. ikke er særligt stor for produktannoncer, hvilket kan være én af grundene til den lavere gennemsnitlige CPC. Det kan derfor godt betale sig komme i gang med det samme, mens konkurrencen er mindst, så du får mest ud af dine budgetter.

Er du i tvivl om, hvorfor du bør benytte dig af PLA, eller hvad det kræver at opsætte? Så er du velkommen til at kontakte os. Vi har opsat produktannoncer for nogle af Danmarks største webshops, så vi har den erfaring, det kræver, for at få din forretning med i kampen om kunderne. Ring på 6060 4444 eller skriv en mail hej@atcore.dk, så tager vi en snak om, hvordan du får mest muligt ud af dine søgeannoncer.

Om forfatteren

Tobias

Inbound Copywriter

Tobias hjælper Inbound Teamet med grafik, at skrive blogindlæg og udforme infographics.
Se profil ›

Sænk prisen per konvertering med Product Listing Ads
5(100%) 4 votes

Tags: , , ,

Kommentarer

  1. Peter siger: 28. marts 2014

    Er det korrekt at PLA ikke kan bruges hvis man er rejseudbyder? I så fald hvorfor?

    • Jarl siger: 23. april 2014

      Hej Peter,

      Jeg tror ikke, at PLA kan anvendes til rejser og/eller hoteller.
      Dette fordi der ikke er tale om et konkret produkt ligesom ved detailhandel, og at priserne varierer alt efter bookingtidspunkt.
      En ting der understøtter dette, er Googles taksonomi – ark der indeholder alle Googles produktkategorier, der kan anvendes til PLA-feedet. Heri optræder der slet ikke noget rejserelateret. Se her: https://support.google.com/merchants/answer/1705911?hl=en

      For at være helt sikker kan du dog kontakte Google og høre dem ad.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team