Sådan segmenterer du let dit indhold på Facebook

brugerdefineret

(5) Kommentarer23. april 2012 under Facebook, Sociale medier

Sådan segmenterer du let dit indhold på Facebook
4.78(95.56%) 9 votes

Med det nye layout af Facebook, kom også muligheden for at segmentere dit indhold, hver gang du deler noget. Det er let og kræver kun få klik, inden du trykker på “slå op”. I visse tilfælde har du også mulighed for at ændre dit valg, efter du har postet det.

Dette gælder både på din private og din virksomhedsprofil. Hvordan er det så lige du segmenterer indholdet? Hvordan udnytter du det bedst, og er det overhovedet relevant for lige netop dig? Det er det jeg vil komme ind på i dette indlæg.

Fra din personlige profil

Det kan være at du primært bruger din personlige profil til at dele indhold på Facebook. Mange bruger både deres private profil i samarbejde med deres fanside til at sprede sit budskab. Hvis du bruger din personlige profil, kan noget af indholdet være mere relevant for nogle end for andre. Samtidig er du måske venner med nogen, som du ikke nødvendigvis er interesseret i, har adgang til alt du deler på Facebook. Dette kan du altsammen løse med Facebooks ikoner.

Hvad betyder ikonerne?

Der er en række forskellige ikoner, der gør det let at segmentere indholdet, uden aktivt at gøre noget på forhånd.

Ikoner du kan bruge, uden at gøre noget aktivt

 betyder at du deler dit indhold med alle, og at det er offentligt. Dvs. at der er mulighed for at det når meget længere ud. Når folk “synes godt om” eller kommenterer på offentlige statusopdateringer (eller link, billeder, videoer osv.), kommer det ud i tickeren hos deres venner, og således længere ud. Er du heldig, ender du måske også i nyhedsstrømmen hos venners venner.

 betyder at det kun bliver delt med dine venner. Deres venner kan altså ikke se, hvis de kommenterer på billedet eller lign.

 skal du bruge, hvis det kun er dig selv, der skal kunne se det. Forventer du at bruge Facebook som en slags dagbog, kan dette eksempelvis være en måde at have opslag, som er helt private og kun for dig selv.

Ikoner der kræver en smule indsats

viser indhold for alle dine venner, undtagen bekendte. Indsatsen består i at sætte dine “bekendte” på denne liste. Du kan sætte indstillingerne, når du tilføjer nye venner, eller ved at gå ind på eksisterende venner og tilføje dem på forskellige lister.

 Du kan også gøre således at indlægget KUN er synligt for bekendte, med dette ikon.

 betyder at det kun er nære venner, der kan se din aktivitet. Denne liste er også prædefineret af Facebook, men du skal selv angive, hvem der skal figurere på listen.

 Opslag med dette ikon kan kun ses af personer du har angivet som familiemedlemmer. Du skal altså angive medlemmer af din familie for at nogen kan se det.

 er symbolet for nærområder. Det betyder, at hvis du har angivet, at du bor i f.eks. København, kan du segmentere dit indhold til andre, der opholder sig der.

 er en liste, der tillader dig at begrænse, hvad du deler med folk på listen. De kan kun se det samme, som hvis du ikke var venner med dem – altså offentlige oplysninger.

Derudover kan du muligvis se en række andre ikoner, som også er lister Facebook selv har oprettet for dig. F.eks. er  arbejdslister og lister med klassekammerater. Disse bliver automatisk defineret af Facebook, baseret på de oplysninger du angiver under “om”. Alle min venner, der har angivet at de arbejder på Atcore – få online succes hér er eksempelvis automatisk blevet tilføjet en liste.

Lister du helt selv definerer

Det kan være, at du også har nogle ting, du kun ønsker at dele med en bestemt gruppe mennesker, som ikke nødvendigvis er på en prædefineret liste. Du kan selv oprette vennelister under “venner” på forsiden. Her får du mulighed for at oprette nye lister, med medlemmer du selv definerer.

Du kan også gøre det ved hver post med ikonet.

Segmentering på din side

Du har også mulighed for at segmentere indholdet på din Facebook side. Som udgangspunkt er indholdet offentligt, hvilket også vil være min anbefaling, hvis du ønsker at dit indhold skal have muligheden for at nå bredere ud.

Det skal siges, at indtil videre er det kun muligt at segmentere baseret på sprog og land. Det vil sige, at det er mest relevant for sider med mange fans, eller en international fanskare. Her kan det til gengæld vise sig at være ret smart. Ved du f.eks. at du har fans af din side i Rusland, og dit budskab ikke har ligeså stor gennemslagskraft på engelsk, kan du udforme det på russisk, og så kun sende ud til dem, der bruger Facebook på russisk.

Ligeledes kan det være, at de fleste af dine fans bruger Facebook på engelsk, men du kører et tilbud, der kun er gældende i England. Så kan du vælge, at det du poster på Facebook omkring tilbuddet, kun er synligt for folk bosat i England.

Efter jeg selv er blevet opmærksom på mulighederne med segmentering af mit indhold på Facebook, og hvor let det er, er jeg begyndt at bruge det rigtig meget, og overvejer også at bruge det endnu mere. Stakkels mine folkeskole Facebook-venner, der bliver spammet med artikler om online marketing. Det kan jeg undgå ved at rykke dem over på en liste, og så sige “venner undtagen folkeskolen” eksempelvis.

Om forfatteren

Denice Brun

Head of Marketing

Denice er Atcores Inbound Marketing Manager og blogger om nyheder indenfor online marketing, brugen af sociale medier, discipliner indenfor konverteringsoptimering og retention.
Se profil ›

Sådan segmenterer du let dit indhold på Facebook
4.78(95.56%) 9 votes

Tags: , , , , ,

Kommentarer

  1. 10 super-bruger tips til Facebook siger: 21. maj 2012

    […] du kan lave lister med tweeps på Twitter, kan du både lave lister med venner på Facebook, men også med f.eks. de sider du gerne vil følge ekstra med i. Det gør du ved at vælge […]

  2. […] på, hvad der sker, når de bevæger sig rundt på sociale medier, og hvordan de retter deres privatindstillinger, således det kun er deres venner, der kan følge med i, hvad de kommenterer på osv. På den måde […]

  3. sofie siger: 19. februar 2013

    jeg har lige skrevet på facebook at jeg er forhold med en. men det er kun vores fælles venner og hans venner der kan se det. Det popper ikke op på mine venners nyhedsside. Hvordan kan jeg få den til det?

  4. marx siger: 5. april 2013

    min kæreste fik trykket på en forkert knap eller noget da vi skulle sætte civil status så nu kan man ikke redigere det på hendes side længere men godt på min ? hun kan godt med sin familie ??? dvs på min side kan man godt se at at vi er i forhold med hinannen men ikke på hendes ??? der er et lille hængelås symbol i rubrikken FORHOLD , hvordan låser man op ?

    på forhånd tak

  5. Anne siger: 6. august 2013

    Hvordan skjuler jeg mine kommentarer og synes godt om tilkendegivelse for nogle, som har gjort mig til Nær ven?

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team