Sådan bliver du påvirket af dine medarbejderes online omdømme

jonglerermedsocial

Ingen kommentarer22. januar 2013 under Sociale medier

Sådan bliver du påvirket af dine medarbejderes online omdømme
4.58(91.67%) 12 votes


Internettet. Kilden til nærmest endeløs information og viden. Det er noget, vi stort set alle sammen benytter os af – på den ene eller den anden måde. Det kan være ved at modtage undervisning online, læse nyheder eller være til stede på sociale medier. Sociale medier er nemlig også kilde til uendelig information om mennesker og relationer. Derfor betyder dine medarbejderes til stede online også noget for din virksomhed.

(U)kontrollerbare kanaler

Det er efterhånden de færreste virksomheder, der ikke er tilstede på sociale medier – som minimum på Facebook. Det betyder, at du, som repræsentant for en virksomhed, har fået rigtig mange tilgængelige kanaler, hvorfra du kan kommunikere og monitorere information fra og om virksomheden. Heri ligger den umiddelbare opfattelse, at du selv har kontrol over de kanaler, du benytter. Men faktisk er dette ikke rigtig tilfældet. Du kan nemlig kun kontrollere kommunikationen fra din egen profil og dine egne sider – og altså langt fra al kommunikation vedrørende virksomheden.

Den personlige profil

Disse kanaler bliver nemlig også brugt af dine medarbejdere, og deres profiler henviser som oftest til din virksomhed. For mit eget vedkommende gør dette sig gældende på stort set alle kanaler. Undtagelsen til denne regel er min profil på Instagram, der stort set er Atcore-fri.

Ovenstående er eksempler taget fra LinkedIn, Pinterest, Twitter, Google+, Facebook og Kommunikationsforum. Nogle af mine profiler linker ovenikøbet direkte til virksomhedens profiler på hver af de respektive platforme. Du kan altså stortset ikke “finde” mig online uden også at finde Atcore.

Holdninger og udtalelser

Den tætte kobling mellem mine personlige profiler og Atcore betyder, at hver gang jeg udtaler mig, kan der laves et link mellem mig og Atcore – og det er en ting, min chef ikke kan kontrollere eller følge med i. Heldigvis er der i stigende grad forståelse for, at der er forskel på virksomheden og de privatpersoner, der er ansat i virksomheden. Derfor er det alligevel vigtigt at have nogle klare holdninger til, hvordan det forventes, at medarbejderne opfører sig online, hvis de linker til virksomheden fra deres egen profil.

Det kunne eksempelvis være ved:

  • Information

Gør dine medarbejdere opmærksomme på, hvad der sker, når de bevæger sig rundt på sociale medier, og hvordan de retter deres privatindstillinger, således det kun er deres venner, der kan følge med i, hvad de kommenterer på osv. På den måde indsnævrer du og den pågældende medarbejder antallet af mennesker, der kan se medarbejderens aktivitet.

  • Ansvarsfraskrivelse

Jeg har set mange, især på Twitter, der skriver, at deres holdninger er deres egne, og ikke repræsenterer stedet, de arbejder. Dette kunne være en idé til især de medarbejdere, der udtaler sig kritisk om alt muligt tilfældigt uden at repræsentere virksomheden.

  • Kommunikation

Er uheldet ude, er den bedste måde at håndtere det på ved at kommunikere til dine fans og følgere, at medarbejderne naturligvis er velkomne til at have deres egne personlige holdninger, men at alle officielle holdninger kommer direkte fra jeres egen side.

  • Retningslinjer

Udarbejd nogle retningslinjer for, hvor grænsen går, hvis medarbejderen linker deres personlige profil til virksomheden. Nogle brancher er mere følsomme end andre, og ved at have retningslinjer, gør du det nemt for medarbejderen at forholde sig til, hvad der er acceptabelt, og hvad der ikke er.

Det er ikke kun dårligt

På Atcore bliver vi opfordret til som minimum at linke vores private profiler til Atcores på Linkedin, hvor vores kompetencer er i centrum. Vores kompetencer er jo netop bundet op på de medarbejdere, der udfører opgaverne for vores kunder, og den enkelte medarbejders spidskompetencer gør en forskel.

Den tætte sammenhæng mellem personlige profiler og virksomhedsprofiler på de sociale medier er altså ikke noget, du som sådan skal være bekymret for. Det er blot en ting, du bør have med i dine overvejelser og tage stilling til, så du har en handlingsplan, hvis uheldet en dag er ude, og en medarbejders udtalelser fejlagtigt bliver forbundet med din virksomhed på en negativ facon.

Om forfatteren

Denice Brun

Head of Marketing

Denice er Atcores Inbound Marketing Manager og blogger om nyheder indenfor online marketing, brugen af sociale medier, discipliner indenfor konverteringsoptimering og retention.
Se profil ›

Sådan bliver du påvirket af dine medarbejderes online omdømme
4.58(91.67%) 12 votes

Tags: , , ,

Der er lukket for kommentarer.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team