Sådan laver du en webformular der konverterer

(2) Kommentarer22. oktober 2012 under Convert, LPO

Sådan laver du en webformular der konverterer
5(100%) 4 votes


Din webformular kan have afgørende indflydelse på, hvorvidt dine besøgende konverterer eller ej. Det er vigtigt, at dine besøgende bliver hjulpet godt igennem, når de udfylder formularen, og at formen ikke forhindrer dem i f.eks. at gennemføre et køb på dit website. I dette indlæg vil jeg gennemgå basal UX i forhold til dine webformularer og giver dig 11 ting, du skal spørge dig selv om, når du optimerer din webformular.

Hvad er konteksten?

Hvornår skal brugeren indtaste deres information? Der er stor forskel på, hvor villig en bruger er afhængig af konteksten. Personligt bliver jeg virkelig irriteret over at skulle afgive min e-mail bare for at få adgang til et website. I de tilfælde er jeg typen, der begynder at opfinde e-mails i håbet om at rigelige “stop@spam.nu” i deres database, vil få dem til at tilføje et lille x i hjørnet i stedet for at blive ved med at bede om min e-mail.

Hav konteksten med i overvejelserne. Der er stor forskel på, om personen befinder sig i et købsflow eller vil tilmelde sig dit nyhedsbrev.

Passer formularen ind i resten af designet?

Der kan både være fordele og ulemper ved, at webformularen passer til designet. Hvis du ønsker, at folk skal skrive sig op til dit nyhedsbrev, skal formularen helst skille sig en smule ud, hvis den ligger som widget på f.eks. forsiden.

Befinder brugeren sig derimod i et købsflow, er det vigtigt, at de føler sig trygge og ikke får oplevelsen af, at de er kommet hen på et nyt site.

webformular der passer i design

I ovenstående eksempel fra Idyllic Creative er du ikke i tvivl om, at du befinder dig på samme platform som resten af siden.

Hvordan lyder din værdisætning?

Teksten, der skal opfordre dine besøgende til at udfylde din form og konvertere, er ekstrem vigtig. Din værdisætning skal besvare spørgsmålet: “Hvad får jeg ud af at udfylde denne formular?”. Du må ikke tro, at værdien, i det du tilbyder, er selvsagt. Det er det måske for dig, fordi du sidder med næsen nede i det. Formulér det klart og tydeligt i din værdisætning.

Hvor meget har du behov for at vide?

Der er en fin grænse mellem, hvor meget du har behov for at vide, og hvor meget dine besøgende er interesseret i at afgive af information. Overvej, hvad du beder om, kontra den værdi brugeren får retur. Hvad er formålet? Hvis brugeren er i gang med at downloade en gratis e-bog, kan du godt tillade dig at bede om lidt mere end, hvis han eller hun er ved at gennemføre et køb. I sidste tilfælde bør du som udgangspunkt kun bede om den information, du har behov for for at kunne levere varen.

Progressive profiling

Hvis du arbejder med Marketing Automation, tilbyder nogle software-systemer såkaldt “progressive profiling”. Det betyder, at dine leads ikke behøver at indtaste den samme information, hver gang de interagerer med din virksomhed. Dvs. at du kan spørge om nye ting, næste gang de skal udfylde en form, og på den måde bygge ovenpå deres profil og efterhånden få meget information om det enkelte lead. Beder du eksempelvis om firmanavn første gang, kan du bede om antal medarbejdere næste gang og telefon nummer næste gang igen.

amazon web form

Amazon gør det let for brugeren enten at logge ind eller oprette ny bruger på deres site. I stedet for at bede om en masse information fra begyndelsen, ser de på brugerens handlinger på websitet, når de personaliserer indholdet.  

Har brugeren plads til at svare?

Smalle formularer til eksempelvis lange navne eller titler kan nedsætte overskueligheden og forhøjer risikoen for fejl. Giv brugeren god plads til at besvare dine spørgsmål.

Forstår brugerne hvad de skal svare på?

Vær sikker på, at dine etiketter er beskrivende og lette at forstå. “Navn” eller “E-mail” er ligetil, men “Største udfordring” kan være svær at afkode, hvis det er ude af kontekst. Hvis din etiket ikke er tydelig, så lav en beskrivelse ved f.eks. at have et lille ?-tegn, der forklarer spørgsmålet yderligere ved at holde markøren over det.

Atcore form

Dette eksempel er fra vores egen formular. Når du holder musen over input-feltet, kommer der en forklaring af spørgsmålet.

Skal brugeren tænke for meget over dine spørgsmål?

Stiller du store spørgsmål, som nogle brugere måske føler kunne tage flere timer at besvare? Alle spørgsmål skal kunne besvares hurtigt og let. Hvis du helst vil have at brugeren skal kunne skrive en halv roman, så gør feltet valgfrit. Der er ingen grund til et spørgsmål forhindrer en konvertering, fordi det tager for lang tid at svare på eksempelvis familieforhold.

Kan spørgsmålet besvares med et standardsvar?

Dropdown menuer kan blive din formulars bedste ven. Især hvis du spørger om mange ting, og det ikke er intuitivt tydeligt, hvad brugeren skal svare. Et spørgsmål om f.eks. antal medarbejdere kan også blive mindre krævende, hvis det er noget, der bliver valgt blandt 5 muligheder, i stedet for at skulle til at tælle mentalt eller komme med sit bedste bud.

dropdown svar på Hubspot

Dette eksempel er fra Hubspot. Det kan være svært at sætte nøjagtige tal på antallet af medarbejdere. På denne måde definerer de selv hvilke kategorier, de vil inddele virksomheder i, og samtidig er det lettere for brugeren at svare på.

Er påkrævede felter markeret tydeligt?

Gør det tydeligt, hvilke felter der er nødvendige at udfylde, specielt hvis du beder om meget information i din formular. Mange markerer med en *, andre gør etiketten fed.

Hvor begår brugeren fejl?

Det kan være trættende at få fejl i sin indtastning, hvis der ikke er nogen indikation af, hvor fejlen er opstået. Gør det derfor tydeligt, hvor fejlen er opstået ved at highlighte det felt, fejlen er opstået i. Vil du gøre ekstra meget ud af det, forklarer du også, hvad fejlen er. Sørg desuden for, at brugeren ikke skal indtaste alle felter igen, hvis de laver en fejl. Det er de færreste, der gider genindtaste alle informationer, med mindre de er virkeligt motiveret.

sweetsbystyle

 

Dette eksempel er taget fra Sweets by style, der så fint får formuleret, hvor der mangler oplysninger (det røde kryds står sågar og hopper).

Har du testet?

Én ting er best-practice og en forståelse for retningslinjer, men intet slår en A/B splittest. Det kan godt være, at du selv synes, at du nu har den perfekte, fuldendte formular, men du ved det ikke, før du tester flere versioner. Mavefornemmelse kan muligvis give dig en idé til at optimere, men lad være med at stole blindt på den.

Husk til sidst, at intet er perfekt, og ALT kan optimeres 🙂

Om forfatteren

Denice Brun

Head of Marketing

Denice er Atcores Inbound Marketing Manager og blogger om nyheder indenfor online marketing, brugen af sociale medier, discipliner indenfor konverteringsoptimering og retention.
Se profil ›

Sådan laver du en webformular der konverterer
5(100%) 4 votes

Tags: , , , , , , ,

Kommentarer

  1. […] det, når de er klar til det. Marketo indeholder muligheden for at opsætte e-mails, landingpages, webformularer og til sidst kampagner, der binder det hele sammen i flows. Det er samtidig et værktøj, der […]

  2. […] dit website end andre. Dette gælder bl.a. dine call-to-actions, din valueproposition eller dine formularer. Visuelt hierarki hjælper dig med at vise dine besøgende, hvor de skal fokusere på dit website. […]

Få den ultimative guide til Landingpage optimering

Vi giver dig den ultimative guide til at optimere dine landingpages. Guiden gennemgår bl.a. de otte mest givende steder at optimerer samt et helt afsnit omkring optimering af sider til Mobil.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team