Sådan håndterer du kritik i arbejdet med content marketing

kritik

Ingen kommentarer4. juni 2014 under Content Management, Inbound Marketing, Kommunikation

Sådan håndterer du kritik i arbejdet med content marketing
5(100%) 4 votes

Når du laver kreativt indhold, lægger du oftest rigtig meget personlighed i dit arbejde. Derfor kan det også være svært at modtage kritik af dette arbejde, ligesom det er svært at give andre kritik for deres kreative arbejde. Det er dog uhyre vigtigt, at du og dine kollegaer skaber et miljø omkring jeres indhold, hvor feedback er velkommen og værdsat. Feedback er nemlig meget afgørende for, at I kan blive endnu bedre.

Dette indlæg skal hjælpe dig og dine kollegaer eller samarbejdspartnere med at give hinanden konstruktiv kritik, så I sammen bliver bedre.

Sådan giver du kritik

Først og fremmest skal du blive god til at give konstruktiv kritik. Hvis du er ansvarlig for virksomhedens content-strategi, er det sandsynligvis også dig, der skal kvalitetssikre indholdet, som bliver sendt ud til jeres modtagere. Derfor er det vigtigt, at du lærer at give tilbagemeldinger, der er konstruktive og hjælper til at gøre medarbejderen bedre på længere sigt.

Gør budskabet klart og husk de positive ting

Når du skal give konstruktiv kritik, er din vigtigste opgave, at budskabet ikke kan blive misforstået. Forsøg derfor ikke at forsøde kritikken af fejl for at skåne din kollega, men hold fokus på fejlen (og ikke personen).

Der er altid noget pænt at sige til et stykke indhold. Du kan gøre kritik lettere at sluge ved at pakke det ind i to (eller flere) komplimenter. Læg ud med at fokusere på det positive ved det stykke content, som du skal give feedback på. Derefter kan du gå i dybden med de ting, du mener, kan forbedres. Afslut med at sige endnu en positiv ting for på den måde at omslutte de negative ting med ros. På den måde føler modtageren sig ikke overrumplet, og personen vil kunne bruge kritikken mere konstruktivt og vil sandsynligvis imødekomme din kritik bedre.

Når du skal give kritik, så tænk over disse 5 hv’ere:

  • Hvor

  • Hvorfor

  • Hvad

  • Hvordan

  • Hvem

Hvor: Udpeg fejlen

Det er let at sige noget overordnet såsom; “det skal struktureres bedre” eller “der er noget, der ikke giver mening” om eksempelvis et blogindlæg, men det er ikke særlig konstruktivt. Slet ikke, hvis det ikke er begrundet. Selvom overordnede kommentarer kan være nødvendige, er det langt mere effektivt at identificere, hvor fejlen(e) befinder sig. På den måde er kritikken lettere at forholde sig til for modtageren. Det kan eksempelvis være ved hjælp af kommentarer eller markeringer i word.

Hvorfor: Saglige begrundelser

Det er ikke nok at sige, at noget er dårligt. Du er nødt til at italesætte hvorfor, det er dårligt/ikke duer/ikke stemmer overens med den overordnede kommunikation osv. Gode begrundelser er saglige og er bakket op af gode argumenter. Husk, at det ikke er sikkert, at skribenten er enig med dig, så du kan ligeså godt være på forkant med en god grund til, hvorfor du ikke mener, det virker.

Hvad: Forslag til forbedringer

Gør det let for dig selv og personen, du læser korrektur for. Kom med forslag og eksempler til, hvad der kan gøres bedre. Hvad skal personen tænke over til næste gang?

Hvordan: Fremadrettet optimering

Foreslå ressourcer til, hvordan personen, du giver feedback, kan blive klogere på emnet, så fejlen ikke opstår igen. Det kan være, at han eller hun har misforstået emnet eller virksomhedens officielle holdning. Det kan også være sproglige fejl, hvor bl.a. sproget.dk har gode forklaringer af (dansk) sprogbrug.

Hvem: Interne ressourcer

Det kan også være, at det bedste sted at blive klogere, er ved at tale med interne eksperter på området. Vis derfor personen i den rigtige retning i forhold til, hvem personen skal tale med.

Sådan modtager du kritik

Når du skaber indhold og skal have feedback på dette, er det også vigtigt, at du er konstruktiv i modtagelsen. Det kan være svært og til tider brutalt at få kritik af det arbejde, du har lagt tid og energi i at udarbejde. Det er til gengæld essentielt, at du kan tage godt imod andres feedback for at blive bedre.

Det handler ikke om dig

Det er ikke sikkert, at din korrekturlæser og/eller personen, der skal kvalitetssikre indholdet, har læst foregående afsnit i dette indlæg, hvorfor du sikkert har været ude for (eller kommer ud for), at kritikken kan virke usaglig, ubegrundet og personlig. Det er dog de færreste, der mener kritik personligt. Husk på, at de fleste har øjnene på bolden – altså indholdet – og ikke dig som person.

For at gøre det lettere at modtage kritik af dit arbejde, er du nødt til at separere dig som person fra det produkt, du skaber. Dette på trods af, at du utvivlsomt lægger meget af din personlighed i f.eks. dine skriv. Ved at tænke på dit content som en separat ting, er det lettere at tage imod kritik uden at blive påvirket af det. Det kan være overvældende at modtage en emaill med en lang liste af forbedringer eller et dokument fuld af røde markeringer. Start med at se på hvert punkt som en enkeltstående pointe og arbejd dig fremad derfra.

I begyndelsen kan det være, at du skal strukturere din tid således, at tingene kommer til gennemgang, så du stadig har et par timer til først at lægge det fra dig og få det på afstand, hvorefter du kan gå det igennem igen og eventuelt tage fat i din kollega for at få en konstruktiv snak omkring det. På den måde giver du også ham eller hende en mulighed for at uddybe. Husk først og fremmest at gå åbent ind i en eventuel diskussion og lyt til personens pointer.

Når I er uenige

Somme tider vil der opstå situationer, hvor I ikke kan blive enige, og hvor I ikke kan argumentere jer ud af det. Disse situationer vil være langt lettere at håndtere, hvis I på forhånd har aftalt, hvem der overordnet er ansvarlig for indholdet. En vigtig faktor, I bør forholde jer til, er personen, som lægger navn til indholdet. Han eller hun bør altid have en form for veto-ret. Især, hvis indholdet på nogen måde er kontroversielt.

Når I ikke kan komme i gang med content marketing

Efterhånden er content marketing blevet en anerkendt måde at markedsføre virksomheder på en effektiv og værdiskabende måde. Content marketing skaber længerevarende forhold med dine leads og (potentielle) kunder. Er du endnu ikke kommet i gang med content, eller hvis du ikke ved, hvordan du skal komme videre, kan vi hjælpe. Vi hjælper dig med at strukturere udgivelser og emner, så det er relevant og værdiskabende for netop dine modtagere.

Ring til 6060 4444 eller skriv til hej@atcore.dk og hør, hvordan vi kan hjælpe dig videre – uanset, hvor i processen, du er i dag.

Om forfatteren

Denice Brun

Head of Marketing

Denice er Atcores Inbound Marketing Manager og blogger om nyheder indenfor online marketing, brugen af sociale medier, discipliner indenfor konverteringsoptimering og retention.
Se profil ›

Sådan håndterer du kritik i arbejdet med content marketing
5(100%) 4 votes

Tags: , , , , ,

Der er lukket for kommentarer.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team