Sådan får du mest ud af sociale medier [10 tips]

Ingen kommentarer31. marts 2014 under Facebook, Instagram, Pinterest, Sociale medier, Twitter

Sådan får du mest ud af sociale medier [10 tips]
5(100%) 5 votes

Sociale medier er efterhånden blevet et anerkendt værktøj i store og små virksomheder, og det giver bestemt også mening at være til stede, hvor din målgruppe bruger utrolig mange timer om året. Det er ikke “gratis” at være til stede – det kræver ressourcer. Både i form af det stigende behov for at booste dine opslag for at få visninger, men i særdeleshed også i tiden der bliver brugt på at skabe engagerende indhold.

I dette indlæg får du ti tips til at gøre din tilstedeværelse endnu bedre – med eksempler fra nogle af Danmarks største og bedste tilstedeværelser.

Gør brug af større begivenheder og mærkedage

Det er lidt ligesom med newjacking. Du kan bruge mærkedage og begivenheder til at vinkle dine opslag, så de er relevante og interessante. Sørg for at notere disse dage i din udgivelseskalender for på den måde at holde styr på, hvor og hvornår der sker noget, du kan bruge. Det kan være mors/fars dag, Movember, jul, påske, relevante kendtes fødselsdag, kvindernes internationale kampdag, Danmarks befrielse osv. osv. osv.

Brug dine ambassadørers indhold

Omfavn, at du er er velkendt og afholdt blandt dine brugere. I stedet for at komme efter folk for at (mis)bruge dit brand, så benyt indholdet og spred det selv med din egen vinkel. På den måde sætter du fokus på dine ambassadører, hvilket både fungerer som social proof, men det motiverer også til at sprede dit budskab for måske at få lov at blive set.

Gå bag kulissen

Sociale medier handler om at være mere i øjenhøjde og mindre officiel. Du befinder dig blandt venner og bekendte og din tone bør være derefter. Derfor er det også på sociale medier, at du kan vise billeder fra firmaudflugten eller fødselsdagskagen til chefen.

Brug platformene til kundeservice

“Customer service is a mindset – not a department”. Hvis du har den indstilling til din markedsføring på tværs af alle platforme – herunder sociale medier, bør det komme ret naturligt. Når folk beder om hjælp til at løse et problem, så hjælp dem så godt du kan, eller henvis dem til et sted, hvor de kan opsøge informationen, de mangler.

Viser der sig at være et ekstraordinært stort behov, så sørg for at skabe et stærkt samarbejde mellem kundeservice og (social media) marketing.


 

Lav regelmæssige opdateringer

Som vi tidligere har været inde på, er regelmæssige opdateringer med til at øge din troværdighed og gennemslagskraft. Derudover giver en stærk indholdsstrategi og planlagte opdateringer et godt overblik med plads til fleksibilitet. Er du en stor virksomhed bør du opdatere minimum en gange om dagen for at nå ud blandt flest mulige modtagere og forblive top-of-mind.

Fang årstidens stemning

Ligesom du kan bruge mærkedage, kan du også holde din side interessant ved at fange årstidens stemning. Nu er det f.eks. forår, hvilket skaber en helt særlig stemning i Danmark af forventning og glæde. Brug det i dine billeder og andet materiale. Det samme gør sig gældende med alle andre årstider – du kan finde noget smukt i dem alle, hvad enten det er hygge med en god bog til en varm kop kakao om vinteren, en skovtur i efteråret eller udendørsaktiviteter om sommeren.

Lad dig inspirere

Følg andre sider, der gør det godt. Det behøver ikke være konkurrenter (selvom det også er en god idé), men andre store virksomheder, som har en stærk social medie-profil. Se på, hvordan de håndterer opgaven, og bliv på den måde selv bedre til at håndtere din tilstedeværelse.

Gør det relevant

Selvfølgelig skal det være relevant, tænker du. Men det må også gerne være ud over det, du tilbyder. Det kræver, at du kender din målgruppe exceptionelt godt og kan identificere meta-produkter, der ikke er direkte relateret til dig, men interesserer dine modtagere.

F.eks. ved Carlsberg at størstedelen af målgruppe også interesserer sig for fodbold, hvilket deres opdateringer bærer præg af.

Følg 70/20/10-reglen

For at skabe størst mulig interesse for din virksomhed og jeres tilstedeværelse, er det en god idé at følge 70/20/10-reglen, der i sin enkelthed går ud på, at 70% af indholdet bør opbygge dit brand og være værdiskabende med fokus på dine modtagere. 20% af indholdet er baseret på andres indhold og altså ting, der sker omkring dit brand uden at være om netop din virksomhed.

Det kan være information om en jobmesse, hvis du arbejder for en jobportal eller at anemonerne blomstrer i skovbrynet, hvis du har en blomsterbutik.

De sidste 10% er salgsfremmende og kan være tilbud eller lign. Denne disciplin er Just Eat dygtige til både på Facebook og som her; Pinterest.

Brug de forskellige analyseværktøjer til at optimere

Facebook giver dig f.eks. tidspunktet for, hvornår dine opdateringer er mest effektive og når længst ud. Brug dataen til at planlægge dit indhold afhængigt af, hvornår det har størst rækkevidde og engagerer flest fans og følgere. Det er meget bedre end at følge generelle råd og vejledninger, der som regel giver dig netop det – noget generelt og ikke særlig målrettet.

Få hjælp til at håndtere virksomhedens sociale tilstedeværelse

Der er mange værktøjer, der hjælper dig med at håndtere din tilstedeværelse på sociale medier. Komfo tilbyder et af markedets bedste bud på en platform, der giver dig et brugervenligt overblik over dine forskellige platforme.

Hos Atcore hjælper vi dig med at udvælge det optimale miks af sociale medier til din virksomhed. Vi hjælper med at udvikle et koncept og en strategi, der giver reel værdi til både dine følgere og din virksomhed. Målet er at bringe dig tættere på dine KPI’er og virksomhedens forretningsmål i det hele taget. Kontakt os på hej@atcore.dk eller 6060 4444.

 

Om forfatteren

Denice Brun

Head of Marketing

Denice er Atcores Inbound Marketing Manager og blogger om nyheder indenfor online marketing, brugen af sociale medier, discipliner indenfor konverteringsoptimering og retention.
Se profil ›

Sådan får du mest ud af sociale medier [10 tips]
5(100%) 5 votes

Tags: , , , , ,

Der er lukket for kommentarer.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team