Personlig branding eller black hat social marketing?

Black hat social

(5) Kommentarer21. november 2012 under Aktuelt, Facebook, Sociale medier

Personlig branding eller black hat social marketing?
4.92(98.33%) 12 votes


I går oplevede jeg for første gang noget, jeg følte var uetisk og bondefangeragtigt på Facebook. Meget Black Hat Social Media spiller lidt på brugernes naivitet. Nogle gange er det konkurrencer, der ikke spiller efter reglerne. Andre gange er det skadeligt for virksomhedens eget budget, hvis personerne bag den annoncerer på Facebook og dermed rammer en masse, der reelt set slet ikke er i deres målgruppe.

Oplevelsen i går var dog anderledes.

Vidste du at man kan konvertere en privat profil til en Facebook-side?

For et par år siden (starten af 2011 så vidt jeg husker) introducerede Facebook muligheden for at konvertere sin personlige profil til en Facebook fanside. Dette skete, fordi der er en begrænsning på 5000 venner på Facebook, hvilket blev et problem for især kendte mennesker, der accepterede venneanmodninger fra fans, og pludselig ikke havde “plads” til deres virkelige bekendtskaber.

Derudover er det en mulighed for virksomheder, der fejlagtigt har oprettet en profil i stedet for en side. På den måde kan de beholde deres “venner” og behøver således ikke at starte forfra med at indsamle fans.

Det lyder jo umiddelbart meget godt. Der er altså et formål med funktionen, men den kan også misbruges.

Hvad skete der så i går?

I kraft af mit arbejde, går jeg højt op i, hvordan tingene ser ud, når jeg synes godt om noget på eksterne websites, når jeg linker min Facebook profil op med applikationer og lignende. I går havde jeg installeret en ny app og ville teste, hvordan det tog sig ud på min Timeline. Her så jeg noget, jeg ikke havde forventet.

Under fanen “synes godt om” lå en side, jeg ikke selv havde “syntes godt om”. Faktisk var det et profilbillede af en person, der tidligere på året havde tilføjet mig som ven på Facebook. D.3. august for at være mere præcis.

Spiller på folks bedste intentioner

Når folk, jeg ikke kender, tilføjer mig som ven på Facebook, er jeg ofte skeptisk over intentionen. Derfor spurgte jeg også den givne person, hvorvidt vi kendte hinanden. Hertil han ærligt svarede nej. Han ville bare gerne netværke, da vi er i samme branche, hvilket viste sig at være knap så ærligt.


Jeg har en liste med folk, jeg ikke kender fra den virkelige verden, der kun kan se en begrænset profil. Derfor var jeg egentlig ikke synderligt bekymret over at skulle netværke på Facebook med en “fra branchen”. Desuden kunne jeg se, at flere af mine kollegaer fra både DR og Atcore også var forbundet med ham, hvilket muligvis har fungeret som social proof. Således blev vi altså Facebook-venner, med intentionen om at netværke – eller hvad?

Nej – jeg tænker faktisk, at det hele tiden har været planen at konvertere denne private profil til en Facebook-side.

Hvad er der så galt med det?

I min optik er der flere ting galt med denne strategi:

  • 2600 “fans”

Jeg tvivler på, at der er ret mange af hans “venner”, der reelt set “synes godt om” hans side. Jeg er også meget i tvivl om, hvor mange der har tilføjet ham som ven og ikke omvendt. Men hey – det er en yderst billig måde at tilegne sig fans. Højrelevante fans endda, når nu han har samlet folk “fra branchen”.

Jeg sendte en mail ud til mine kollegaer, der også pludselig var fan af siden. Det blev modtaget af stor forargelse, og alle “unlikede” således med det samme. Vi er tilsyneladende ikke de eneste, for her bare et døgn senere, er fantallet nede på godt 2300.

Dette kan dog også have noget at gøre med det opslag, han sendte ud tidligere i dag. Jeg tænker også, at han er blevet overvældet af kritik fra folk som jeg selv, der synes, det er dårlig stil.

Jeg synes dog også, at det er påfaldende, at han har samlet flere tusinde venner på en håndfuld måneder, for derefter at “opdage” at Facebook pludselig ikke længere er privat.

  • Mit navn som social proof i annoncer

Her på Atcore arbejder vi selv med annoncering på Facebook. Vi ved således aldeles godt, at man kan lave annoncer, der viser, hvilke venner der også synes godt om en side. Jeg har ikke lyst til at lægge navn og ansigt til en side, jeg reelt ikke er fan af.

  • Uærligt

På trods af, at han nu selv melder det ud, så vil det være de færreste, der ser dette enkelte opslag i deres nyhedsstrøm. Selvom de ser det, er opslaget så teksttungt, at det sandsynligvis er de færreste, der læser det. Desuden har han behold sit profilbillede, så brugerne studser sandsynligvis ikke lige over, at det ikke længere er en person, men et brand.

En anden “fan” stiller også spørgsmål ved etikken:

En af de ting, der vækker mistillid hos mig, er bl.a. at henvisningen til LinkedIn bliver ignoreret. Her har jeg ellers gode erfaringer med at oprette forbindelse til folk i samme branche, journalister og lignende. Måske er det bare det, jeg skal holde mig til i fremtiden, hvis jeg vil undgå at blive skuffet over mennesker.

Når alt dette er sagt, forstår jeg godt motivet. Det er da smadder-smart lavet. Jeg stiller blot spørgsmål ved, om det er OK at personlig branding går forud for fairplay (apropos gårsdagens kamp mellem FC Nordsjælland og Shakhtar). Måske er det også bare mig, der er urimelig mistroisk.

Hvad tænker du? Er det OK, eller ville du også blive forarget, hvis du pludselig var fan af en person, du i forvejen var skeptisk over at blive venner med? Overgår målet med personlig branding midlet, hvis man gør brug af sociale medier på denne måde?


Om forfatteren

Denice Brun

Head of Marketing

Denice er Atcores Inbound Marketing Manager og blogger om nyheder indenfor online marketing, brugen af sociale medier, discipliner indenfor konverteringsoptimering og retention.
Se profil ›

Personlig branding eller black hat social marketing?
4.92(98.33%) 12 votes

Tags: ,

Kommentarer

  1. Monica siger: 21. november 2012

    Hold nu fast hvor er jeg glad for, at du har skrevet dette indlæg, som jeg tilfældigt er faldet over via debatter via Twitter/Facebook.

    Det er i min verden uanstændigt at indfange fans på den måde. Når det er sagt, så tror jeg på, at det giver ris til egen røv – hvilket det faldende fan-tal vel også indikerer.

    • Denice siger: 21. november 2012

      Hej Monica.

      Jeg har også fulgt med i debatten på Facebook i dag, og jeg er vist ikke den eneste der blev fanget i fan-fælden. Har du også været ude for det?

      Jeg håber da lidt at det giver bagslag, selvom 200 ud af over 2500 jo ikke rigtig er noget at tale om. Udover at jeg føler at min personlige profil er blevet “bondefanget” så er der måske også en snert af misundelse over 2500 instant fans, når jeg føler, at jeg har kæmpet så hårdt for vores knap 1000 på Atcore 😉

      • Monica siger: 27. november 2012

        Hej Denice. Hov missede lige kommentaren her …

        Nej, jeg har ikke været ude for det. Men den pågældende person har været meget om sig i ft. at skabe netværk online. Og jeg takkede nej, da jeg gerne vil kende bare lidt til dem, jeg netværker med på de forskellige platforme. Det viste sig i det her tilfælde at være klogt nok 😉

  2. Lisbeth Scharling siger: 22. november 2012

    Jeg undrer mig over, at så mange mennesker hopper på at blive ven med en profil, der tydeligvis har et kommercielt sigte. Det var så tydeligt med den profil du skriver om, at jeg for måneder siden afbrød “venskabet” fordi jeg ikke gider den slags profiler. Jeg er glad fan af utallige sider, og har derfor intet imod kommercielle indslag. Men jeg gider ikke kommercielle profiler – ligesom jeg heller ikke gider venner, der konstant spammer med konkunrrence-opslag fra sider.

    I dag har jeg lige for 3. eller 4. gang afvist en anmodning fra en “profil”, der helt tydeligt er ude i kommercielt ærinde med sin profil, der har pænt over 4.500 “venner” Gad vide, om det bare handler om den tak-tik-du her har beskrevet?

    Hvorfor siger folk ja til at være ven med “den slags”. Er de flinke, dumme, tankeløse… eller synes de bare det er helt OK?

    • Denice siger: 23. november 2012

      Hej Lisbeth.

      Min umiddelbare bekymring har hidtil ligget på, hvor meget jeg lod folk få adgang til, når jeg blev venner med dem. Jeg har ikke som sådan forestillet mig, at der var bagtanker bag – før nu. Jeg møder rigtig mange mennesker og vil gerne være åben, så jeg spørger som regel, om (eller hvorfra) jeg kender dem – ligesom med omdiskuterede person. Får jeg et acceptabelt svar, godkender jeg og sætter dem på min “bekendte” venneliste.

      Jeg er måske venner med 3-4 kommercielle profiler, som udadtil er private, men som tydeligvis også bruger den til markedsføring.

      Jeg er muligvis naiv, og jeg skal ikke sige fra mig fri for at godkende venskaber fra folk, der gerne vil netværke en anden gang. Jeg har som sagt gode erfaringer med det fra LinkedIn, og for nogle er det jo bare et spørgsmål om, hvilken platform man foretrækker. Jeg synes også det kan være svært at slå en streg i sandet. Hvor går grænsen? Havde det været anderledes og mindre naivt, hvis jeg havde hilst på ham til et arrangement i virkeligheden?

      Jeg så godt din beskrivelse på Facebook af personen, der har anmodet om dit venskab flere gange. Det er sandsynligvis nogenlunde samme taktik han går efter. Jeg synes det er ærgerligt, at nogle skal misbruge den velvijle, der ligger bag at acceptere en venneanmodning. Dit eksempel er til gengæld ret absurd.

      Hvis han har ret, forstår jeg til gengæld godt Facebooks nye annoncemulighed for private profiler.

      Lisbeths eksempel kan ses her

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team