Målret dit budskab til den rigtige platform

(1) Kommentar6. august 2013 under Kommunikation, Sociale medier

Målret dit budskab til den rigtige platform
5(100%) 6 votes

Mange undervurderer den individuelle værdi de forskellige online platforme har i deres kommunikation. Dette gælder både virksomhedens eget website, Facebook, LinkedIn eller nyhedsbrevet. Selvom publikum muligvis er mere eller mindre det samme, er deres indstilling forskelligt afhængigt af, hvor de befinder sig.

Folk forventer således noget forskelligt alt efter din kommunikationskanal. I dette indlæg vil jeg gennemgå danskernes mindset på Facebook, LinkedIn, Google+, dit website og i dit nyhedsbrev.

Facebook – personlig med et glimt i øjet

Facebook er danskernes foretrukne sociale medie med over halvdelen af befolkningen til stede. Platformen bruges til at interagere og holde kontakten med familie, venner og bekendte. Derfor vil dit kommercielle budskab ofte komme ubelejligt, med mindre du kan relatere det til en relevant kontekst eller i en passende tone.

Din kommunikation skal være venskabelig og må gerne have et glimt i øjet. Kommercielle budskaber er langt fra forbudt på Facebook, men tænk på, hvordan du styrker dine modtageres sociale status.

Overvej, hvad du normalt ser folk tale om i deres statusopdateringer og på billeder. De lægger billeder op af deres nye sko, seneste måltid og feriemål. De skriver om oplevelser og erfaringer, der vil få deres venner til at smile, og de skriver om deres venner. Hvordan passer det ind i dit budskab?

LinkedIn – forretning og karriere

LinkedIn er også efterhånden ret godt med størrelsesmæssigt, da de har omkring 1,2 millioner danske brugere. LinkedIn er et professionelt netværk og er, modsat Facebook, hverken personligt eller stedet til pjank og tidsspilde. Her skal du tænke på, hvordan du hjælper dine følgere med at fremme deres karriere. Hvordan gør du dem bedre til deres arbejde?

Mange bruger LinkedIn til at netværke og til at suge professionel viden til sig. Desuden bliver platformen brugt til at dele sin viden og til personlig branding. Jobsøgende finder også stor værdi i at dele deres behov for et job, samt hvad de kan tilbyde en kommende arbejdsgiver.

Folks mindset på LinkedIn er således meget arbejdsrelateret, og du bør skabe værdi for folk, der ønsker at optimere deres jobsituation – hvad enten det er ved at gøre dem mere attraktive kandidater til deres næste job, eller ved at styrke deres nuværende position.

Google+ – debat og nørderi

De fleste Google+brugere har en profil fordi det sker automatisk, når du bruger Googles andre produkter (Gmail, YouTube, Blogger osv.), hvorfor deres høje medlemstal kan være misvisende. Der er dog en del, der bruger platformen, ikke mindst fordi det spås til at få større og større indflydelse på søgeresultaterne i fremtiden – ikke mindst med AuthorRank.

Derfor er der også mange, som lige nu tester platformen af og bare kaster alt content ud på G+, uden særlig henvendelse af SEO-hensyn. Til gengæld vil folk gerne debattere på Google+ – hvis du har nok følgere. Især Google-relaterede emner og SEO (sjovt nok).

Nyhedsbrevet – familiært og personligt

Nyhedsbrevet er en smule anderledes afhængig af, om du henvender dig til virksomheder eller til private personer.

B2B

Henvender du dig til virksomheder, lander din e-mail som regel i dine modtageres arbejdsmail. Her modtager de e-mails fra samarbejdspartnere, kollegaer og kunder. Derfor bør sproget være i øjenhøjde, men professionelt – i høj grad på samme måde som på LinkedIn.

B2C

Henvender du dig derimod til private personer, vil de ofte være tilmeldt dit nyhedsbrev med deres personlige e-mailadresse. Her skriver de med venner og familie – ofte længere breve end på f.eks. Facebook. Derudover bliver den personlige email brugt til at tilmelde sig fritidsaktiviteter såsom fitness eller sociale arrangementer. Derfor bør din kommunikation også være langt mere personlig og målrettet fritiden. Hvis B2B-nyhedsbrevet er LinkedIn, er B2C-nyhedsbrevet Facebook.

Uanset om du sender dit nyhedsbrev til virksomheder eller private personer, er det vigtigt, at du er personlig i din kommunikation. En af fordelene ved nyhedsbrevet er desuden, at du kan målrette det mere eller mindre specifikt afhængig af, hvem dine modtagere er, og hvilke interesser de har.

Dit website – dit domæne

Dine besøgende kan finde dig på mange forskellige måder – de kan komme direkte ved at indtaste din webadresse, men de kan også ende hos dig gennem Google, de platforme vi har nævnt her eller via et link fra en ekstern side.

Derfor er det svært at afgøre, hvilket mindset dine besøgende kommer til dig med.

De besøgende på dit website kommer med forskellige forventninger afhængig af, hvilken kanal de er ankommet til sitet fra.

Derfor er det svært at fastsætte et fælles mindset. Til gengæld ved du, at dit website er dit domæne. Når folk besøger det, forventer de derfor at få noget information om dig, og hvad du kan. Det er således her, du må tale mest om dig selv. Du skal formidle værdien og fordelene for dine kunder ved at handle med dig.

Twitter og andre mindre medier

Med efterhånden 160.000 danske brugere er Twitter ikke det mest dominerende medie på det danske marked. Det skal dog alligevel med i denne gennemgang, da Twitter har en fordel i at være “real time”. Dvs. at du ikke skal tweete om gårsdagens nyheder, men være opdateret og relevant. Twitter er godt at bruge til live-events med #-tags – det samme angår Instagram.

På Instagram er det vigtig, at du har noget visuelt at byde ind med – på den ene eller anden måde. Det kan være sjove billeder, citater eller produkter. Det visuelle gør sig ligeledes gældende på Pinterest. Her er du til gengæld ikke begrænset af det kvadratiske billede, men kan gøre dine billeder så høje som du vil. Derfor er Pinterest perfekt til eksempelvis infographics.

Lyt til dine modtagere

Selvom der er nogle generelle mindset-forskelle på de forskellige platforme, er det vigtigt, at du lytter til dine modtagere, og ser på dine data. En ting er disse gode råd til at få dig godt i gang eller videre – en anden er optimering i forhold til netop din målgruppe. Det er også vigtigt at finde ud af, hvad der fungerer for dig.

Få en målrettet strategi for din online tilstedeværelse

Har du lyst til at komme videre i din kommunikation på sociale medier, dit website eller med e-mailkampagner? Med Atcore får du hjælp til kommunikationen på samtlige platforme. Læs eksempelvis, hvordan vi kan hjælpe dig med kommunikationen på sociale medier.

Vil du høre mere om, hvordan vi kan hjælpe netop dig, så ring til os på 6060 4444 eller send en mail til hej@atcore.dk.

Om forfatteren

Denice Brun

Head of Marketing

Denice er Atcores Inbound Marketing Manager og blogger om nyheder indenfor online marketing, brugen af sociale medier, discipliner indenfor konverteringsoptimering og retention.
Se profil ›

Målret dit budskab til den rigtige platform
5(100%) 6 votes

Kommentarer

  1. […] platforme fungerer. Med denne oversigt får du et hurtigt værktøj, der hjælper dig med at målrette dit budskab til den rigtige platform og styrke din online […]

Få den ultimative guide til Landingpage optimering

Vi giver dig den ultimative guide til at optimere dine landingpages. Guiden gennemgår bl.a. de otte mest givende steder at optimerer samt et helt afsnit omkring optimering af sider til Mobil.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team