Hvordan har Google Penguin indflydelse på SEO?

(16) Kommentarer14. maj 2012 under SEO

Hvordan har Google Penguin indflydelse på SEO?
4.89(97.78%) 9 votes


 

I slutningen af april rullede Google ud med en ny opdatering af deres søgealgoritme, og ændrede dermed deres prioritering og rækkefølge af søgeresultaterne på Google.

Google laver konstant disse opdateringer, men nogle viser sig mere indgribende end andre (Google Panda eksempelvis), og denne opdatering har også tegnet streger i sandet og er døbt Google Penguin.

Hvad har Google ændret?

Google har været inde og skrue på, hvordan backlinks tillægges værdi – altså hvordan eksterne links til et website har indflydelse på et websites placering på Google.

Mindre værdi tillægges søgeordsmatchende anchor-tekst

Op til Google Penguin opdateringen var der en forholdsvis høj korrelation mellem brugen af et ønsket søgeord i de anchor-tekster dine indgående links havde, og din placering på Google på en søgning efter det respektive søgeord. Forsimplet vil det sige, at hvis du gerne ville ranke på søgeordet ”søgemaskineoptimering”, skulle du sørge for at have en masse eksterne links, hvori ”søgemaskineoptimering” indgik i link teksten eksempelvis:

“Læs mere om søgemaskineoptimering her.”

Google tænkte, at hvis der var mange, der linkede til en side med brug af det relevante søgeord i anchor teksten, så måtte siden, der blev linket til, være yderst relevant for netop det søgeord. Det er blevet brugt flittigt af mange, der har arbejdet med søgemaskineoptimering og har også givet rigtige gode resultater.

Unaturlig linkprofil

Brugen af denne form for linkbygning har dog betydet af et websites “linkprofil” kunne virke unaturlig, optimeret og manipuleret. Normalt linker man jo ikke med teksten “søgemaskineoptimering” i naturlige tilfælde, men vil typisk linke på denne måde:

“Læs mere om søgemaskineoptimering hereller lignende.

Det har vi heldigvis været ret OBS på hos Atcore, og har gennem tiden forsøgt at skabe så naturlig en backlink profil som muligt, med variationer i anchor-texts m.m. Det betyder, at resultaterne ikke kommer lige så hurtigt, som de kunne, men til gengæld holder siderne deres placeringer og stigninger på sigt, da risikoprofilen er væsentlig formindsket.

Niche-matchende sites

Udover anchor-teksten i de indgående links har der også vist sig en tendens i sammenhængen mellem de sider, der linkes fra og siden, der linkes til. Sider, der har links fra andre sider, og som befinder sig inde for samme niche, har haft det væsentligt lettere end sider, som primært har indgående links fra sider, som intet har med deres niche at gøre.

Ræsonnerer vi over dette, giver det umiddelbar god mening, at sider der har links fra andre sider i samme niche kommer til at vægte højere, end links der kommer fra irrelevante sider. Semantisk sammenhæng mellem linkende side og destinationsside har altså betydning for dine placeringer på Google.

Hvem har oplevet konsekvenser af dette?

Flere forsøg er blevet lavet efter Google Penguin opdateringen, og som vi kan se på nedenstående graf, er de websites med meget optimerede linkprofiler (hvor over 60% af deres backlinks består af det samme søgeord), der er blevet ramt af opdateringen:

Forsøg med matchende keyword anchortext efter Google Penguin opdateringen i forbindelse med SEOKilde: Micrositemasters.com

Det betyder altså, at man ikke skal fokusere så heftigt på søgeordsmatchende anchor-tekst ved linkbygning, men skal arbejde med en større variation i anchor-teksterne.

Sider med få links, inden fra samme niche som dem selv, er også blevet ramt:

Sider der er blevet straffet af Google PenguinKilde: Micrositemasters.com

Hvad har det af konsekvenser for SEO?

Hvis du er blevet ramt af Google Penguin opdateringen, er det højst sandsynligt ikke sådan, at du er blevet straffet, fordi du har gjort brug af denne form for links, men nærmere at værdien af de “unaturlige” links blot er fjernet.

For at få rettet op på det skal der altså “bare” til at bygges en masse nye links af høj kvalitet, med stor variation af anchor-teksten og en semantisk sammenhæng mellem siden, der linkes fra og siden der linkes til, så din backlink profil virker så naturlig og varieret som mulig.

Google Penguin take-aways:

  • Websites skal have en varieret backlink profil med variation af anchor-teksten og max 55-60% af de eksterne links’ anchor-tekster bør matche de søgefraser, du gerne vil ranke på
  • Det er væsentligt bedre at få links fra sider, som er i samme niche som dig selv
  • Byg så naturlig en backlink profil som muligt. Det tager måske lidt længere tid, men vil altid være det, der holder bedst i længden og mindsker din risikoprofil

Om forfatteren

Thomas Rode

Retention Director

Thomas er Atcores specialist inden for Marketing Automation, dialog og e-mail marketing. Han er uddannet fra IT-Universitetet med en Master i E-business og har taget sin bachelor på CBS. Thomas har arbejdet med online salg og digital forretningsoptimering i mere end 9 år. Tidligere som selvstændig med sine egne virksomheder og har de sidste 4 år været hos Atcore.
Se profil ›

Hvordan har Google Penguin indflydelse på SEO?
4.89(97.78%) 9 votes

Tags: , , ,

Kommentarer

  1. Mikael Rieck siger: 15. maj 2012

    Fint indlæg. Må jeg høre lidt mere om hvorfor I mener at der ikke ligger en straf i for mange ankertekst links? Har I udført test for I har kunne udvande ankerteksterne og genskabe rankings?

    Mvh
    Mikael

  2. Thomas Rode siger: 15. maj 2012

    Hej Mikael,

    Vi har ikke selv foretaget nogen tests, for ingen af vores kunder blev ramt negativt af Google Penguin opdateringen.

    Anbefalingen kommer gennem den viden vi har indsamlet, og på baggrund af det, forestiller vi Google kan have handlet på på tre måder:

    1. GOOGLE GÅR IND OG PENALIZER SIDER HVOR STØRSTEDELEN AF DERES LINKS ER EXACT MATCHING ANCHOR TEXT

    – Betydning:
    Man ville kunne lave negativ SEO mod sine konkurrenters sider ved at bygge en masse exact match anchor text links til sine konkurrenters sider og forskrue deres linkprofil, hvorefter de ville blive penalized.

    – What-to-do:
    Den er svær at rette op på. Man kan slette eller ændre sine exact match anchor text links, men ikke gardere sig mod konkurrenter, der bygger unaturlige links til din side.

    2. GOOGLE JUSTERER DERES ALGORITME, SÅ VÆRDIEN AF DE LINKS FORSVINDER/FORMINDSKES

    – Betydning:
    En stor del af værdien af dine indgående links forsvinder, og du skal til at bygge generiske links op. Sider med naturlige linkprofiler vil stige i resultaterne på bekostning af sider med overoptimerede linkprofiler.
    Negativ SEO er her ikke muligt.

    – What-to-do:
    Ændre sine eksisterende link tekster og/eller bygge flere generiske links – optimalt fra sites, der befinder sig i samem niche som dit eget.

    3. GOOGLE JUSTERER DERES ALGORITME, SÅ DET TRÆKKER NED AT HAVE EN OVEROPTIMERET BACKLINK PROFIL

    – Betydning:
    Konsekvensen for overoptimerede sider vil være større end ved mulighed 2, men løsningen er den samme. Negativ SEO vil kunne være muligt, men det vil være muligt at kunne modarbejde det.
    Hvis man har en naturlig back link profil, vil den strategiske mængde af søgeordsindholdende anchor tekster stadig kunne påvirke dine rankings positivt.

    – What-to-do:
    Ændre sine eksisterende link tekster og/eller bygge flere generiske links – optimalt fra sites, der befinder sig i samem niche som dit eget.

    VORES RÆSONNEMENT:
    Mulighed 1 virker som et meget dramatisk skridt – specielt med den opståede større mulighed for at skade sine konkurrenters placeringer.

    Alt andet lige er de skridt man kan foretage sig, at få opbygget en så naturlig linkprofil som muligt – optimalt med links fra sites i samme niche som sit eget.

  3. Jesper Jørgensen siger: 15. maj 2012

    Fint indlæg Thomas.

    Det er med til at mudre billedet, at Google før launch af Penguin mailede 700.000+ websites gennem GWT om at de havde en unaturlig linkprofil, og angiveligt har tildelt manuelle straffe på baggrund af dette. Penguin derimod tyder på at være algoritmisk, og løsningen derfor også at opnå en naturlig linkprofil der lever op til de algoritmiske “krav”. Men det er vigtigt at anvende fx Google Analytics til at se hvornår man er blevet ramt, så man kan sandsynliggøre hvilke af de mange tiltag fra Google der er årsagen, og dermed dosere den rigtige løsning.

    Jeg er selv ret vild med undersøgelsen fra micrositesmasters.com. Mht. links fra samme niche skal man dog passe huske på at “correlation is not imply causation”, forstået på den måde, at websites med manipuleret ankertekst, med stor sandsynlighed også har links fra mange forskellige nicher (fordi det skalerer bedre). Dermed kan problemerne være forårsaget af ankerteksterne mere end niche-tilhørsforholdet. Giver det mening?

  4. Mikael Rieck siger: 15. maj 2012

    Hej Thomas,

    Tak for den uddybende forklaring. Grunden til at jeg spurgte var, at jeg regnede med, at I kørte tests ved siden af jeres kunders sider. Det ved jeg at rigtig mange gør, da man jo ikke kan tillade sig at teste ting af på kunders sider 🙂

    Anyway, jeg må blankt erkende, at jeg ikke er enig i jeres konklusion. Der er mange eksempler på at netop nummer 1 er mulig og derfor ville jeg personlig være varsom med at tro på løsningen om at udvande exact match anchor text. I hvert fald hvis muligheden for at fjerne størstedelen af de slemme links eksisterer. Er den ikke til stede, så kan udvanding være een mulighed… men personligt ville jeg have en plan B også 🙂

    Mvh
    Mikael

  5. René Madsen siger: 15. maj 2012

    Hej Thomas.

    Du skal huske at Pingvinen ikke er en algoritme, der kører som Pandaen, den køres periodiseret i en frekvens, som ikke er offentliggjort. Der kan i teorien gå fra få dage til mange måneder imellem opdateringer. Derfor må folk der er ramt af den vente en ukendt periode inden de kan se om de tiltag de har foretaget har givet effekt. Der kan endvidere være tale om en tillægsstraf af et vist omfang, det vil ligeledes kunne forhindre en webside vises i SERPS i en længere periode.

    Da pingvinen opererer med side vurderinger individuelt, så kan et website være ok på 90 % af sine sider, mens de 10 % kan være smidt i supplerende indeks.

    Det der på den korte bane kan gøres er at ændre navnet på URLén, så er der en frisk, som der kan indekseres på.

  6. Thomas Rode siger: 15. maj 2012

    @Jesper:
    Rigtig god pointe mht. korrelation vs. kausalitet – der faldt jeg selv i fælden i dette tilfælde. 🙂

    @Mikael:
    Godt, at der er plads til uenighed. 🙂 Og du har helt ret i din antagelse, at vi kører tests ved siden af vores arbejde med vores kunders sites. Vi har dog ikke lavet nogle tests med ændringen af linkprofiler efter Penguin opdateringen.

    Har læst dit eget indlæg om opdateringen på din blog igennem (specielt en masse rigtig gode kommentarer), og kan kun give dig ret i både Rands til tider hellige tilgang til SEO, og i rosen af Renés kommentar. (For interesserede kan I finde det her: http://bit.ly/Jol4s8)

  7. Mikael Rieck siger: 16. maj 2012

    @Thomas – Ja i denne ikke eksakte SEO verden kan vi ikke andet en “tillade” uenighed. Facit bliver i hvert fald svært at finde. Hvis du ikke allerede har læst den, så kan jeg anbefale dette indlæg: http://trafficplanet.com/topic/2369-case-study-negative-seo-results/page__st__20#entry33039

    Jeg siger ikke at du skal tro på det der skrives, men måske det kunne give anledning til en test. Just saying…

    Tak for de mange gode indlæg I er begyndt at skrive på bloggen. Det er super at I holder dampen oppe.

  8. www.anyhed.dk siger: 21. maj 2012

    Google Penguins indflydelse på SEO…

    Google er kommet med en ny opdatering af deres søgealgoritme og det ændrer prioritering og rækkefølge af deres søgeresultater. I dette blogindlæg kan du læse mere her om Google Penguin….

  9. […] Inspirationskilde: Mindshare samt Atcore […]

  10. John siger: 1. juli 2012

    Hvordan kan man se om en side er fanget af pingvinen?

  11. Thomas Rode siger: 2. juli 2012

    @Michael – Fik aldrig sagt tak for det anbefalede link. Det er både fascinerende og skræmmende! 🙂

  12. Thomas Rode siger: 2. juli 2012

    @John: Det kommer tydeligt til udtryk, hvis man løbende har monitoreret sine placeringer på forskellige søgefraser, som man optimeret og linkbygget mod, og man fanger et markant drop i placeringerne.

  13. Thomas Rode siger: 2. juli 2012

    @John: Du kan fange det, hvis man løbende har monitoreret sine placeringer på forskellige søgefraser, som man optimeret og linkbygget mod, og man fanger et markant drop i placeringerne. Så KAN det være Penguin. 🙂 Det er desværre ikke helt til at sige, men du kan også holde øje med din backlink profil med værktøjer som http://www.sitexploration.com og http://www.opensiteexplorer.org.

    Det du skal kigge på er fordelingen mellem links med dit ønskede søgeord som anker tekst og links med generiske ankertekster.

  14. […] Googles prioritering af søgeresultater tog en kæmpe drejning da de introducerede Google Penguin, afgøres et websites placering i søgemaskinen nu ved hjælp af nye […]

  15. […] sig af såkaldt “black-hat SEO” eller “negativ SEO”. Især har opdateringer som Panda og Penguin resulteret i, at mange websites er blevet straffet på baggrund af deres uetiske optimeringsmetoder […]

  16. hvemercasper siger: 8. august 2014

    Jeg har en lidt blandet holdning omkring panda-opdateringen. Det har sat en stopper for blackhat-programmer, der førhen kunne dominere søgemaskinerne ved at spamme backlinks udover hele internettet. Men nu gør “blackhatterne” så brug af negative-seo, hvilket er irriterende for os, der bruger tid på seo-optimere :/

    – Men rigtig godt indlæg, du for dækket opdateringen, på meget kort plads. thumbs up.

Få vores gratis 42 siders guide til SEO

Hvor starter du, når du er på udkig efter et specifikt produkt, service eller virksomhed? Langt de fleste begynder deres søgen på Google.

Vi giver dig et indblik i, hvordan du bliver synlig på Google i de organiske søgeresultater og udnytter det store potentiale, Google giver, til at skabe opmærksomhed hos din målgruppe.

Hent din gratis guide

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team