Hvad står der i et tweet? Få styr på twitterlingo en gang for alle

AtcoreBot_Fly-pushtwitterfugl

(7) Kommentarer26. juni 2012 under Allgemein, Sociale medier, Twitter

Hvad står der i et tweet? Få styr på twitterlingo en gang for alle
4.5(90%) 6 votes


For et par uger siden var jeg til et seminar, hvor der på storskærmen blev vist et eksempel på et tweet, hvor en kompliceret twitterlingo var til stede. Til stor suk og latter blandt publikum. Underviseren spurgte ud i salen, om der var nogen, der kunne oversætte, hvad der rent faktisk stod i tweetet. Den stemning, jeg opfangede, var: Twitter er svært. Og twitterlingo, med alle de forkortelser og mærkelige ord, er en af de tunge argumenter for, hvorfor virksomheder tøver med at komme på Twitter. Lingoen er kompliceret, og det er for besværligt at sætte sig ind i.

Det kan godt være forvirrende, det med Twitter. Man kan nemt føle sig tabt bag en vogn, når de trænede skriver forkortelser, bruger #, nævner folk i flæng og gør det konstant og i flydende overgange. Så hvad står der? Hvornår skal man bruge forkortelser, hvorfor bruger folk hash tag (#), hvornår nævner man nogen og hvorfor? Det vil jeg skrive om i dette blogindlæg, hvor jeg slår tweets fuldstændig i smadder, så du kan få styr på twitterlingo, éen gang for alle! I nedenstående vil jeg vise eksempler fra Atcore’s twitterkonto som er @atcore og min egen (@mgjede).

Din Twitterparlør

På Twitter bruger man gerne ord i flæng, som ikke figurerer andre steder end på Twitter. Du kender det sikkert selv, når du en gang imellem støder på en, som ikke har en profil på Facebook. Lige pludselig kan det være lidt kompliceret at tale om at skrive beskeder på vægge, at “like” eller “synes godt om” noget, eller at brokke sig over at udseendet i ens news feed er blevet ændret. På Twitter er der også visse ord, som kun er forbeholdt Twitter. Her er nogle af dem:

  • Hvad er dit handle?

Handle betyder profilnavn, Når nogen spørger dig om, hvad dit handle er, vil de gerne vide, hvad dit twitternavn eller profilnavn er, så de kan finde dig på Twitter og følge dig. Atcore’s handle er @atcore.

  • Kære tweeps

Tweeps er en fælles betegnelse for alle de mennesker, der er på Twitter.

  • Ja jeg følger også @atcore!

At følge en, er ikke et udtryk for mærkværdigt “stalkeri” Når man følger en, er det ligesom at abonnere på de tweets, der bliver skrevet af vedkommende. Så hvis jeg følger dig, betyder det, at jeg ser de tweets, du skriver. Det kan også ske, at du støder på det engelske udtryk, som er followers (det bruger jeg selv tit i flæng) eller following, og som betyder følgere og følger.

  • Så du det seneste tweet fra @atcore?

Tweets, twitter, twittering, twit. Alle betegnelser dækker over det samme, som er: De 140 tegn, som udgør den besked, man på Twitter kalder et tweet.

  • Jeg sender beskeden ud i Twittersfæren.

Twittersfæren er slang for Twitter atmosfæren. Det kan også være, at du vil støde på ordet Twitterverse, som er det engelske udtryk Twitter Universe. Ligeledes kan du støde på meget slang, hvor man fjerner første bogstav fra et ord og indsætter tw i stedet. Twedagsbar er et eksempel på dette.

  • Jeg så det godt i min twitterstrøm!

En twitterstrøm er en liste over personers tweets i real tid. Hver gang du twitter, går det ind i twitterstrømmen.

  • Jeg fik en mention fra @atcore her forleden.

Nu har Twitter på dansk ikke eksisteret så længe, så engelske udtryk som mention vil formentlig leve et stykke tid endnu. Mention er, når man nævner et profilnavn ved at sætte @ foran navnet i et tweet. Hvis nogle nævner dig, modtager du typisk en notifikation om dette. Du kan også gå ind på Twitter i anden kolonne fra venstre og se en komplet oversigt over mentions, og hvem der altså har nævnt dig i dine tweets. Dette er særdeles praktisk, når du gerne vil overvåge, hvem der taler om din virksomhed. Du kan læse mere om mentions i næste afsnit.

Forkortelser:

  • @

Hedder en mention. Betyder: Forbind, svar eller benævnelse. Når du sætter @ foran et profilnavn betyder det, at du nævner eller henvender dig til en person. Det kan være som svar på en henvendelse, at du blander dig i en samtale, eller at du uopfordret henvender dig til vedkommende. Det kan også være, at du nævner personen i en eller anden sammenhæng, og at du ønsker at gøre vedkommende opmærksom på det. Her til højre kan du se, hvordan jeg henvender mig til @trovatten. Der er forskel på, hvornår i sætningen du vælger at indsætte et @mention. Hvis du sætter det som det første, som jeg har gjort i eksemplet, betyder det, at tweetet ikke umiddelbart udkommer i twitterstrømmen. (Det gør det i tilfældet, at du følger de to, der har en samtale). Vedkommende jeg @mention’er vil modtage en notifikation på det, og tweetet er offentligt på min profil.

 Hvis du sætter et punktum først og så en @mention, eller skriver mention midt sætning, vil den derimod udkomme i twitterstrømmen. En anden måde, at bruge mention, er, for at gøre opmærksom på, at jeg omtaler en tweep. Jeg kan også bruge @mention, fordi jeg gør opmærksom på, at jeg taler om vedkommende indirekte. Her til venstre kan du se, hvordan jeg nævner @thomasrode uden, at jeg henvender mig direkte til ham, Men eftersom jeg tweeter om en video, hvori han optræder, vælger jeg at nævne hans navn på en måde, at han bliver opmærksom på, at jeg har tweetet om det.

  • CC:@

Når du har en samtale med en person på Twitter, skal du altid huske at nævne vedkommende med @. Men hvis der er flere, der blander sig, eller har noget med samtalen at gøre, kan du cc: @ dem. Ligesom man gør i en e-mail:

  • RT

RT betyder retweet. Når du retweeter, gentager du, hvad andre har twittet om. De tweets, som bliver retweetet, bliver det oftest, fordi der er blevet sagt eller delt noget af en særlig værdi. F.eks. fordi det er intelligent, eller sjovt, eller simpelthen fordi man er rørende enig og ikke selv kunne have sagt det bedre. En anden grund til at retweete er også, at man ønsker, at ens netværk skal se tweetet – men at man ikke er sikker på ,at dem, som følger en, også følger vedkommende som originalt har twittet. Endelig kan man også retweete som en tjeneste – f.eks. hvis nogen søger job, medarbejder, leder efter lejlighed eller andet. Når du retweeter kopierer du altså tweetet til dit eget netværk og vedkommende, der har skrevet tweetet, vil stå i nyhedsstrømmen som original afsender (også for dem som ikke følger vedkommende) – og du vil stå som den, der har retweetet.

  • DM

 

DM betyder Direct message eller direkte besked. Når man skriver DM i sit tweet – f.eks. “DM din mail adresse” betyder det, at man bliveropfordret til at sende vedkommende en privat besked med sin e-mail adresse.

Når du skal skrive en DM går du op under billede af person i højre hjørne og trykke pil ned. Herefter går du under ”direkte beskeder” og under “ny besked.” Husk at der gælder samme 140 tegns-regel i DM som i et almindelig tweet. Hvis du vil skrive længere beskeder til en person, bør du ikke bruge Twitter. Du skal vælge den person, du gerne vil skrive til, og herefter har du 140 tegn at gøre godt med. Du vil sikkert bemærke, at beskeden bliver gemt ligesom en privat chat – som vi kender den på Facebook, eller som en samtale på en smartphone.  Her til venstre kan du f.eks. se, hvordan jeg sender en DM til min kollega, Jarl, og han svarer med DM. Du kan ikke sende DM’s til folk, der ikke følger dig.

 

 

  • #

# betyder hashtag og er en form for emneinddeling på Twitter. # er særdeles brugbart, når du deltager i en samtale med mange forskellige profiler. Ved at benytte # kategoriserer Twitter altså tweets, og dette gør, at man i et separat vindue har mulighed for at følge twitterstrømmen med dette specifikke hashtag. Dette er især anvendeligt til konferencer, eller ved events såsom EM eller Melodi Grand Prix, hvor det er underholdende at følge med og deltage i, hvad folk siger. På den måde fungerer det ligesom et gammeldags chatroom. Derudover kan man også bruge hashtag til at understrege en pointe. Her til højre kan du se et eksempel, hvor rapporten, Factbook2012 er blevet hashtagget. På den måde kan virksomheder gå ind og søge på, hvad der bliver sagt om Factbook. Læg mærke til at Social Semantics bliver nævnt i en @mention fordi, de står bag rapporten. Hvis du vil læse mere om hashtag, og hvordan du kan effektivisere din markedsføring på Twitter, få gode tips og ideer, kan du læse mere om det her.

  • OH

OH er en forkortelse for overheard/overhørt. Det bruger man, hvis man har hørt noget skægt, godt eller klogt, med egne ører (i modsætning til at læse det andetsteds på Twitter), og at man ønsker at gentage det, kan man sætte et OH prefix på. Dette bliver brugt til at anonymisere vedkommende, der har sagt det. Læg for øvrigt mærke til at jeg i eksemplet har brugt hashtag for at understrege en pointe.

 

  • FF

Om fredagen kan det ske, at du pludselig ser tweets med FF og så en masse @mentions. Måske er det endda din virksomhed, der bliver nævnt. FF betyder Follow Friday, er et fænomen, der kører om fredagen, hvor folk name-dropper og anbefaler sit netværk til andre, og nævner profiler, man bør følge. Men brug det med måde, for FF på dansk kan også betyde Fræk Fredag 🙂

Tøver du stadig med at komme på Twitter. Få dine myter slået ihjel her. Er du klar til at komme på Twitter, kan du læse vores hurtige 10-trins guide og vi svarer også på spørgsmål, som du sikkert brænder inde med om Twitter. På bloggen har vi masser af tips og ideer til effektiv markedsføring på Twitter. Du er også velkommen til at følge Atcore på Twitter, og twitte med os.

“Twitter for virksomheder” er en e-bog, der er skrevet til dig, der arbejder med marketing i virksomheder (inklusiv virksomhedsejere), og som kender til Facebook og måske allerede er på Twitter, men ikke helt ved, hvad du skal. Du kan købe “Twitter for virksomheder” her

Om forfatteren

Martine Gjede

Social Marketing Manager

Martine er Atcores Social Marketing Manager og blogger om alt indenfor sociale medier, bl.a. nyheder, værktøjer og brugen af sociale medier, og hvordan det kan gavne din forretning.
Se profil ›

Hvad står der i et tweet? Få styr på twitterlingo en gang for alle
4.5(90%) 6 votes

Tags: , ,

Kommentarer

  1. […] Twitter. Simpelthen på grund af at hvis du vil bruge Instagram effektivt, vil du gøre brug af mentions og linke til Twitter og integrere de to platforme. Dette kan godt blive kompliceret,  hvis det […]

  2. […] og for at du ikke helt skal fremstå som nybegynder, får du her en Twitterpalør, så du ikke får pip af alle forkortelserne og mærkelige […]

  3. Hvordan får man følgere på Twitter? siger: 22. november 2012

    […] du nævner andre tweeps ved at bruge @mentions, skaber du et link til vedkommendes profil. Du gør vedkommende opmærksom på, at du enten […]

  4. […] til en god vane at takke, når nogen deler dine cases, linker tilbage til dine blogindlæg eller RT’er dine tweets. Ved at takke folk, viser du, at du værdsætter den tid og indsats, folk lægger i at […]

  5. […] kan risikere at skræmme en del af din målgruppe væk, som ikke er indforstået med betydningen af Twitter-forkortelser, som kan forekomme naturlige for dig som […]

  6. Kristina siger: 7. april 2013

    Hvad betyder DM???

    • Denice siger: 8. april 2013

      Hej Kristina.
      DM står for “Direct Message”, som der står i indlægget. En DM er en besked i din Twitter-inbox, som ingen andre kan se. Du kan kun sende “DM’ere” til folk du følger og som samtidig følger dig.
      Jeg håber det besvarer dit spørgsmål.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team