Hvad er Online PR?

Forvirret_Undrende1

Ingen kommentarer26. juli 2012 under Attract, Online PR, SEO, Sociale medier

Online PR handler om at skabe opmærksomhed omkring en virksomhed og at sørge for, at det indtryk, andre får, stemmer overens med virksomhedens selvopfattelse. Ved at publicere indhold som er tilrettet en specifik målgruppe, er der mulighed for at skabe opmærksomhed omkring virksomhedens brand, generere trafik til websitet og at give andre medier (fx pressen) muligheden for at deltage i denne proces. Her vil jeg forklare lidt mere indgående hvad Online PR er, og hvordan du helt konkret kan igangsætte det i din virksomhed.

Hvad er forskellen mellem Online PR og Offline PR?

Online PR involverer aktiviteter, som er gearet mod at skabe opmærksomhed i medier og communities, der eksisterer på internettet og benytter sig af online kanaler. Dette inkluderer søgemaskiner, blogs, nyhedsmedier, fora, diskussionstråde, sociale netværk mm.  Når man laver online PR fokuserer man på at fortælle nyheder fra virksomheden, og hvad virksomheden kan byde på af produkter og services – typisk gennem oplysende artikler eller sjove vinkler. Man vil også typisk fokusere på, hvordan brandet opfattes og monitoreres.

Offline PR går, ligesom Online PR, også ud på at skabe opmærksomhed på virksomhedens brand – men de kanaler, man søger at ramme, er “offline” kanaler. Det kan være print, radio, tv, konferencer, events, messer mm. Den tilgang, man har til Offline PR, er derfor anderledes. En forskel mellem de to er eksempelvis, den måde man tipper. Når man tipper en journalist, vil denne vurdere om nyheden af en reel værdi og/eller om nyheden eventuelt passer ind i de historier, journalisten har på bedding til at udgive. Man kan også tippe en blogger, men det kræver benarbejde. Hvis man ønsker at tippe en blogger, bør man sætte sig ind i det, vedkommende er optaget af for tiden, og komme med en vinkel, som kan uddybe bloggerens skriveri. Hvis du ikke har overskud til dette, kan du nøjes med at sende pressemeddelelsen ud via presseservices såsom Presswire eller Mynewsdesk. En del bloggere henter materiale herfra, og du kan derfor opnå at din pressemeddelelse bliver brugt i deres blogs, og at det dermed skaber trafik til dit website.

Hvorfor er Online PR vigtigt?

Online PR er vigtigt, fordi det hjælper virksomheden med at blive synlig i søgemaskiner. Derudover vil det booste opmærksomhed omkring virksomheden i medierne, således at der er potentiale for at få opmærksomhed fra pressen, virksomhedens targeted målgruppe og at skabe mere trafik indtil dit website. Online PR er derfor den perfekte kombination af traditionelt pressearbejde og søgemaskineoptimering, som rammer den målgruppe, du ønsker at række ud til.

Online PR i pressemeddelelser

Online pr indgår som en del af virksomhedens markedsføringsstrategi, og er en del af linkbygningen og søgemaskineoptimering. Det første, du bør gøre, når du går igang med Online PR for virksomheden, er at foretage en SEO-analyse for at bestemme, hvilke søgeord der er mest populære. Hvordan finder folk frem til dit website, og hvilke søgeord bruges typisk? Du bør også konkretisere en strategi for dine søgeord. Når du har fundet disse ord, skal du bestræbe dig på at inkludere dem i dine pressemeddelelser, så de giver mening. Når du bruger presseservices som Presswire og Mynewsdesk, kan du benytte dig af deres værktøjer til SEO. Det er vigtigt at indsætte links i pressemeddelelser, da det skaber en større synlighed i søgemaskiner, og trafikken til websitet bliver optimeret i forhold til, hvordan du gerne vil have, at virksomheden skal opfattes. Derudover er det vigtigt at optimere løbende, således at de links, der indsættes, stemmer overens med de søgeord du har fundet frem til at benyttes ved hjælp af SEO-analysen.

Når du indsætter links i pressemeddelelsen, forbedrer det placeringen på søgemaskinernes resultatliste. Dermed kan dine kunder nemmere finde frem til dig, når de bruger søgemaskiner og søger inden for det område din virksomhed beskæftiger sig med. Som tidligere nævnt, vil bloggere og journalister opfange pressemeddelelsen og bruge deres egen platform til at skrive om virksomheden – hvilket vil give mere omtale og trafik på sitet.

Online PR og sociale medier

En tilstedeværelse på sociale medier vil effektivisere virksomhedens Online PR. Men det kræver vedblivende aktivitet og tilgængeligt, som er vedkommende og åben. Sørg for at tænke på en social medie strategi når du overvejer online PR. Dette vil tilgodese dit brand samtidig med, at det vil skabe endnu flere resultater og bedre ranking i søgemaskiner. På den måde kan det skabe mere trafik til dit website og booste dit brand.

Er du interesseret i at kickstarte virksomheden med Online PR? Så kan du læse mere her og få vores hjælp.

Om forfatteren

Martine Gjede

Social Marketing Manager

Martine er Atcores Social Marketing Manager og blogger om alt indenfor sociale medier, bl.a. nyheder, værktøjer og brugen af sociale medier, og hvordan det kan gavne din forretning.
Se profil ›

Hvad er Online PR? 5.00/5(100.00%) 1 votes

Tags: , , , , , ,

Ingen kommentarer endnu

KommentarerSkriv en kommentar

*

Du kan bruge disse HTML-tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team

Atcores Nyhedsbrev

Styrk din digitale viden

  • Ugentlig opsamling af de bedste tips, blogindlæg, guides m.m.
  • Tips & Cases til bl.a. lead generering og højere konverteringsrate
  • Modtag nye e-bøger og Whitepapers
  • Vi sender nyhedsbrev ud én gang om ugen

 

Vi behandler din information fortroligt og sikkert! Vi sender dig ikke spam og videresælger ikke vores e-mail lister.