Hvad er Google Dynamic Search Ads – Dynamiske søgeannoncer

Bill 7.

(2) Kommentarer25. januar 2012 under SEM

Hvad er Google Dynamic Search Ads – Dynamiske søgeannoncer
5(100%) 9 votes


Dynamic Search Ads (DSA) er en helt ny feature, du kan benytte i din AdWords annoncering.

DSA ligner helt almindelige søgeannonce-tekster. Dog ligger der en helt ny annonceringsmåde bag. DSA benytter sig ikke af søgeord til at ”trigge” en annonce, men derimod indholdet på dit website. Så i stedet for at bygge en annoncegruppe op med søgeord, kan du nu definere enten hele din side (hele websitet) eller udvalgte sider defineret ved fire forskellige parametre.

Hvordan fungerer Dynamic Search Ads?

Ved en søgning afgør Google ud fra det organiske søgeindeks for dit website, om søgningen er relevant for dig eller ej. Er søgningen relevant i forhold til indholdet på dit website, genererer Google, i real tid, en annonce med en destinations-url for den relevante side. Samtidigt genererer Google også en annonceoverskrift ud fra søgeordet og indholdet fra den destinationsside, der benyttes som url i teksten. Resten af annonceteksten er statisk, og den laver man selv.

DSA fungerer også sammen med ”almindelige” søgeords baserede kampagner. DSA går ikke ind og konkurrerer med eksisterende søgeordskampagner, men supplerer kun, hvis de eksisterende søgeordsannoncer ikke er kvalificerede til at blive vist. Så der er ingen indflydelse, hverken den ene eller den anden vej.

Hvordan laver jeg Dynamic Search Ads?

Det første, du gør, er at oprette en helt ny kampagne. Dette skal gøres i AdWords interfacet, da det endnu ikke er muligt i AdWords Editoren. Forhåbentlig kommer det med i næste opdatering.

Når du har oprettet en ny kampagne, kommer du automatisk til indstillinger for nye kampagner. Her målretter og ”indstiller” du din kampagne, som giver mening for dig: Klikpriser, geografisk målretning, dagsbudgetter, osv. Du skal selvfølgelig målrette mod søgenetværket, da det er det, DSA målretter mod.

Når du har klaret alle de ”almindelige” indstillinger, skal du helt ned i bunden i afsnittet, der hedder Annonceudvidelser. Her skal du tilkendegive dit ønske om brug af DSA. Og her skal du klikke af i boksen ud fra teksten Dynamiske søgeannoncer “brug mit webstedsindhold til at målrette mine annoncer”.

Herefter kan du begynde at definere, hvilket indhold funktionen skal bruge til at annoncere mod.

Start med at lave en annoncegruppe i din nye DSA kampagne. For at tilføje et nyt dynamisk annoncemål skal du klikke på fanen, der hedder “Automatiske mål”. Ligger den ikke blandt dine faneblade, er det fordi, du ikke har ”slået den til” endnu. Det gør du på pilen ude til højre ved dine andre faner. Når du har slået den til, klikker du på fanen.

Klik på knappen “Tilføj dynamisk annoncemål”. Nu får du forskellige muligheder, du kan målrette mod: “Tilføj alle websider” eller “Tilføj en gruppe af websider”.

“Tilføj alle websider” giver ikke anledning til de store spørgsmål og kan virke som den nemmeste måde at komme i gang på. Det er det også – men der er nogle ting, du lige skal overveje: Er det alle produkter eller services på dit website, du vil promovere? Det giver måske ikke meget mening at målrette annoncer mod f.eks. små billige produkter.

Hvis du stadig hælder til at tilføje alle sider, kan det stadig være en rigtig god ide lige at tænke over, om der kunne være sider/produkter, du ikke vil bruge annoncekroner på. Er der en enkelt eller to sider, der ikke er interessante, kan du bruge ekskluderings muligheden nederst på siden. Her kan du individuelt inkludere, ekskludere sider via url’er, kategorier, side indhold eller side titler.

Vigtig note!

Har du f.eks. servicetilvalg stående som produkter; levering, opbæring, forsikring, gratis, osv. er det vigtigt, at du får lagt dem op som negative søgeord. Det ville være ærgerligt at bruge hele budgettet på forsikringssøgninger, når du sælger børnesko eller mobiltelefoner. Så husk at kig din side igennem for eventuelle ”tilvalgsprodukter”, der ikke skal annonceres mod.

Samtidigt ville det også være en rigtig gode ide at have negative søgeord med som: udsolgt, ikke på lager, osv. Så bruger du ikke penge på produkter, du eventuelt ikke kan sælge lige nu og her.

“Tilføj en gruppe af websider” giver derimod mulighed for selv at definere hvilke(t) kategorier, url’er, side titler eller side indhold, du vil målrette imod. Ud for hver mulighed er der et lille lig med tegn, hvor du kan tilføje dine parameter. Er der ikke mulighed for at bruge kategori definitionen, er det fordi, der ikke bliver brugt breadcrumbs på websitet.

Et eksempel er at lave en annoncegrupper, der hedder ”Boremaskiner”. Her vil vi gerne målrette mod alle sider, der hedder noget med boremaskiner. Så vi vælger Url = /boremaskiner (hvis det nu er det der indgår i vores boremaskine url’er).

Nu ved Google at alt indhold under sider der har /boremaskiner inkluderet, skal ”trigge” annoncetekster ved en relevant søgning.

Vi holder med denne ene definering, da det selvfølgelig giver os en rigtig god mulighed for at skrive en relevant annoncetekst.

Vores annoncetekst til annoncegruppen ”Boremaskiner” skal også laves i AdWords interfacet. Klik på fanen “Annoncer” og “+ Ny annonce”. Her vil du have fået muligheden, der hedder “Dynamisk søgeannonce”. Den skal vi bruge.

Som du kan se er overskriften og destinationsurl feltet ikke tilgængeligt. Det sørger Google for, i det der bliver ”trigget” en annonce for et produkt. Dermed får vi altid en specifik og relevant overskrift samt en specifik url, der sender brugeren helt ned på produkt niveau.

Når vi har skrevet vores tekst(er) (vi tester selvfølgelig altid mindst to varianter), er vi sådan set færdige.

Hvor ser jeg effekten og dataen af mine Dynamic Search Ads?

Under fanen “Automatiske må”l og knappen “Se søgeudtryk” ser du, hvilke søgninger der har ”trigget” en annonce, hvordan overskriften har set ud, hvilken kategori den hører under, destinationsidens titel, destinations url’en og al den ”almindelige” data (klik, visninger, osv). Alle annonce varianterne finder du som sædvanligt under “Annoncer”.

Om forfatteren

Christian Thomsen

Senior SEM Specialist (Google Analytics & AdWords Qualified)

Christian er vores Senior SEM specialist og vil berige bloggen med sine mange års erfaring med AdWords samt nye opdateringer i Googles værktøjskasse til optimering af dine søgekampagner. Følg med i Christians indlæg, hvis du vil blive klogere på mulighederne med AdWords
Se profil ›

Hvad er Google Dynamic Search Ads – Dynamiske søgeannoncer
5(100%) 9 votes

Kommentarer

  1. Afvist af Google? siger: 29. maj 2012

    […]  kan du glæde dig til at de lancerer deres nye annonceringsmulighed Dynamic Search Ads eller DSA. Som vi tidligere har blogget om, bliver DSA annoncer automatisk genereret udfra indholdet på din side. Dette står Google for, så […]

  2. […] ved Dynamic Search Ads generer Google automatisk annoncer. De bliver dog genereret ud fra dit produkt-feed, der er opsat i […]

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team