Har din virksomhed en social medie strategi?

SEO optimering

(7) Kommentarer12. april 2012 under Allgemein, Sociale medier

Flere og flere danske virksomheder er for alvor begyndt at anvende sociale medier. Men derfra er der langt til at forstå potentialet, og hvad man egentlig skal med de her medier, samt hvem der skal løfte opgaven. Har din virksomhed en social medie strategi? Hvad indeholder sådan en? Det kan du læse mere om nedenfor.

Hvad er en social medie strategi?

En social medie strategi er en del af din overordnede markedsføringsstrategi, hvor du planlægger en struktureret tilgang til det, at have en tilstedeværelse på sociale medier. Du fastlægger, hvordan du vil bruge de sociale medier og i vigtigere grad, hvorfor du vil bruge dem. Hvilke sociale medier skal du være på, hvordan skal du opføre dig, hvor ofte skal du være engageret, og hvem i virksomheden skal administrere profilerne? Og hvad med ROI?

Hvorfor er det vigtigt at have en strategi?

Alt for mange virksomheder tilgår sociale medier ad hoc. Det er oftest noget, hvor man bare prøver sig frem uden nærmere planlægning. Typisk sætter man praktikanten eller studentermedhjælperen til at administrere det eller holde det ved lige – hvilket resulterer i, at når vedkommende holder op, er der ingen til at opretholde dialogen og engagementet. Hvorefter den går død i halve eller hele år. Man kan undre sig over denne tilgang, når man tænker over, hvor stort et potentiale der ligger i, at man kan nå ud til den helt rigtige specifikke målgruppe såsom kunder og branchenetværk. På sociale medier handler det ikke synderligt om at mestre alle funktioner og teknologien bag. Det handler om kommunikation. Din målgruppe taler til dig og hinanden – og det udfordrer en ny form for kommunikation. Folk anbefaler produkter og services til hinanden og bliver påvirket af den værdi, de får af sociale medier. Du bør blande dig i samtalen – og gøre det ved at foretage strategiske overvejelser om, hvilke platforme, der passer lige netop din virksomhed og målgruppe.

Hvad indeholder en strategi?

En social medie strategi indeholder oftest:

  • En analyse: Hvem er dine interessenter, og hvordan gebærder de sig på sociale medier? Er de aktive eller inaktive? Er de overhovedet på sociale medier? Deres aktivitet på sociale medier bør være direkte proportional med dit ambitionsniveau. Hvordan ser din profil ud? Hænger indtrykket, du gerne vil give af dig selv på medierne, sammen med udtrykket på fx dit website?
  • Overvejelser: Det er en godt ting at overveje, hvad der kommer til at ske, når du får succes. Hvordan vil du håndtere succes og vækst i trafik? Vil du være i stand til at afsætte arbejdskraft og tid til det? Du bør også overveje, hvad der skal ske på de dårlige dage. Hvad gør du når du får negativ kritik?, og hvad gør du, hvis du ikke får så mange likes, eller der ikke er så mange, der engagerer sig som forventet?
  • Formål med at være på sociale medier: Fastlæg dine overordnede formål. Eksempler på dette er bl.a. at generere leads, skabe opmærksomhed omkring dit produkt, skabe trafik til dit website eller komme i dialog med dine brugere.
  • Dialog på sociale medier: Overvej hvilken slags dialog du skal have på platformene. Vil du inddrage dine fans eller followers i produktudvikling? Vil du være i frembrusende dialog? Eller skal du bare lytte til dem? Hvordan vil du kommunikere til brugerne? Alt efter hvilken platform du er på, kan man tale mere eller mindre casual. Hvordan vil du opføre dig på medierne? Vi har samlet en række videoer der kan hjælpe dig lidt igang.
  • Værdi: Dialog og engagement med brugerne handler først og fremmest om at tilføre værdi til dem. Hvorfor har netop du fortjent eksempelvis likes på Facebook?
  • Målgruppe: De platforme, du vælger at være tilstede på, afhænger i høj grad af den målgruppe, du tiltænker at række ud til. Målgruppen du finder på LinkedIn er anderledes end den målgruppe der er på Pinterest eller Twitter.
  • Overvej platforme: Hvor skal du have en tilstedeværelse? Hvor er det mest relevant for dig?
  • Målsætning: Hvilke mål og delmål skal du sætte og hvordan vil du måle det? Er det i aktivitet, engagement, likes, followers? Vær realistisk! Du kan ikke forvente at poste en gang på din Facebook Timeline og så få flere hundrede likes. Samtidig skal du huske, at det er mennesker og samvær, du har med at gøre her. Ting, som måske virker for andre, virker ikke for dig. Ting, som du tror, folk er interesseret i, er det måske ikke. Sociale medier er dynamiske, og nogle ting kan være et rent tilfælde.

Et par ord om ROI

Grunden til, at virksomheder oftest tøver med at have en strategisk indgangsvinkel til sociale medier, er, at det er lidt utydeligt, hvad man får ud af det direkte. Markedsføring på sociale medier, der ikke indeholder annoncer, kan du ikke direkte se årsag og virkning af, ligesom du kan med salg. Det er en langstrakt proces, hvilket er derfor, det til tider kan være svært at tage seriøst. Til gengæld koster det “kun” i arbejdskraft. Men denne form for markedsføring er hårdt konsistent arbejde, som måske først viser resultater efter lang lang tid. Resultaterne giver dog gode kvalitative afkast. Når man ikke kan se en klar sammenhæng mellem engagement og salg på bundlinjen, er man mere tilbøjelig til at vælge andre former for markedsføring og netop lade sociale medier være op til praktikanten. Pas på med det.

Et par ord om værktøjer

Hvad med afmåling? Det giver sig selv, at grunden til, at afmåle, er, til dels at måle trafikken, men også succesrate. Men succesrate i forhold til hvad? Det er vigtigt, at du sætter dig en række mål, som du går efter, sådan at du ikke bare afmåler i blinde og konstaterer uden at vurdere, hvad der fungerer, hvad der ikke gør, og hvor der skal gøres en indsats.

Der findes en række værktøjer, du kan benytte til at holde øje og måle. Facebook Insights er et udemærket sted at starte, og om et par uger vil vi fortælle lidt nærmere om, hvordan du håndterer det. Derudover findes der en række værktøjer, du kan benytte på nettet. Nogle er gratis, og andre koster penge at benytte. Prøv f.x. Social Bakers, PageLever eller Hootsuite. Derudover er der en række små programmer, du kan benytte til Twitter til forskellige små formål, der kan hjælpe dig i den daglige håndtering af Twitter. Prøv Qwitter eller ManageFlitter.

Hvordan kommer du i gang?

Hav en vision klar – men start i det små. Sæt en masse delmål. Det gælder om at finde den korrekte balance mellem ambition og ressourcer. Held og lykke med strategien.

“Twitter for virksomheder” er en e-bog, der er skrevet til dig, der arbejder med marketing i virksomheder (inklusiv virksomhedsejere), og som kender til Facebook og måske allerede er på Twitter, men ikke helt ved, hvad du skal. Du kan købe “Twitter for virksomheder” her

Om forfatteren

Martine Gjede

Social Marketing Manager

Martine er Atcores Social Marketing Manager og blogger om alt indenfor sociale medier, bl.a. nyheder, værktøjer og brugen af sociale medier, og hvordan det kan gavne din forretning.
Se profil ›

Har din virksomhed en social medie strategi? 4.4/5(87%) 11 votes

Tags: , , , , , ,

Kommentarer

  1. www.anyhed.dk siger: 12. april 2012

    Har din virksomhed en social medie strategi?…

    Har din virksomhed en social medie strategi? Hvad indeholder sådan en? I dette indlæg kan du læse mere om, hvordan du kommer godt i gang med at lægge en strategi, og hvilke punkter en social medie strategi indeholder….

  2. [...] Hvis du vil læse mere om virksomheder og sociale medier kan du få mere information her om, hvordan du undgår negativ omtale på sociale medier. Du kan også få tips til at få og bibeholde glade kunder, og hvis din virksomhed ønsker at komme godt i gang med sociale medier, har vi også tips til en god social medie strategi. [...]

  3. [...] Hvem skal varetage opgaven at stå for din tilstedeværelse på sociale medier? Husk at der skal være en sammenhæng mellem din grafiske identitet og tonen i den dialog, du ønsker at varetage. Tænk også over, at hvis du rekrutterer en praktikant eller en studentermedhjælper, at du har en plan for, hvad der skal ske, når vedkommende stopper. Desuden også at vedkommende har en forståelse for, hvordan du ønsker at din virksomheds identitet skal udstilles på sociale medier. [...]

  4. Hvad er online PR? siger: 26. juli 2012

    [...] vedblivende aktivitet og tilgængeligt, som er vedkommende og åben. Sørg for at tænke på en social medie strategi når du overvejer online PR. Dette vil tilgodese dit brand samtidig med, at det vil skabe endnu [...]

  5. Hvad du kan lære af Telenor sagen siger: 14. august 2012

    [...] Du kan også læse mere om kundeservice på sociale medier, hvordan du retter op på negativ omtale og endelig hvordan du kommer godt i gang med en social medie strategi. [...]

  6. [...] Lige fra annoncering på nettet, brugervenlighed og konverteringsoptimering på dit website samt sociale medier. Et af aspekterne er at sørge for at blive fundet i de organiske søgeresultater. Her kan en god [...]

  7. [...] ud på Twitter, og måske endda har leget med det i et stykke tid, er det en god idé at lægge en strategi for tilstedeværelsen på Twitter. Følgende har jeg samlet fem spørgsmål, jeg mener er [...]

KommentarerSkriv en kommentar

*

Du kan bruge disse HTML-tags og attributter: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <strike> <strong>

62 sider Guide om at skabe værdi på Facebook

Der er over 3 mio. danskere på Facebook, så der er gode muligheder, for at få din målgruppe i tale. Hent vores 62 sider guide om, hvordan Facebook Timeline kan skabe værdi for din virksomhed her.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team

Atcores Nyhedsbrev

Styrk din digitale viden

  • Ugentlig opsamling af de bedste tips, blogindlæg, guides m.m.
  • Tips & Cases til bl.a. lead generering og højere konverteringsrate
  • Modtag nye e-bøger og Whitepapers
  • Vi sender nyhedsbrev ud én gang om ugen

 

Vi behandler din information fortroligt og sikkert! Vi sender dig ikke spam og videresælger ikke vores e-mail lister.