Google Mobile App Analytics v2

Ingen kommentarer27. februar 2013 under Aktuelt

Google Mobile App Analytics v2
5(100%) 2 votes

Google har lavet en ny version af deres Mobile App Analytics. Eller det vil sige, at det i højere grad er en helt ny løsning frem for en opgradering. Herved forsøger Google at samle alle de informationer du har brug for i én løsning.
Den store forskel er, at hvor version 1 benyttede sig at samme tracking og rapporteringsmuligheder som man kender fra web analytics, er version 2 et helt separat system, skræddersyet til det mobile medie.

 

Hvorfor skal du bruge analytics værktøjer?

Brugen af apps til smartphones og tablets har over de sidste par år set en kraftig stigning, og intet tyder på at denne stigning er ved at stagnere. Brian Blau fra virksomheden Gartner forudser, at brugen af mobile apps vil overstige brugen af internet domænenavne i 2016, og dermed gøre apps til den primære måde forbrugere interagerer med brands.
Det er vigtigt at du får mest ud af dine apps, når du har valgt at spendere tid og ressourcer på at få dem udviklet. En god indsigt i dine kunders interaktion med din app er essentielt, for at kunne videreudvikle og optimere dit produkt, og dermed nå de mål du har sat.

Derfor er version 2.0 anderledes

Google lægger i deres nye analytics-version vægt på, at du kan indhente data fra hele brugerens user journey, fra søgning på apps, gennem download, brug og e-commerce i appen. Version 2.0 giver dig fire overordnede rapporter:

Acquisitions

Disse rapporter giver dig information omkring nye brugere, deres operativ system samt hvilket land eller område de kommer fra. Du får også en ‘Sources’ rapport, som man kender den fra web analytics, der viser hvad brugerne har foretaget sig før de downloader din app i Google Play.

Users

Denne rapport giver dig detaljeret data omkring brugerne af din app. Herunder demografi, hvilken app-version de bruger, samt antallet af Sessions der er blevet åbnet.

Engagement

Her får du rapporter om brugernes interaktion med din app.  For at få data i denne rapport, skal man have implementeret tracking-koden i alle siderne. Dette skal gøre under udviklingen af appen, og er derfor ikke noget der hurtigt kan opsættes inde i analytics.

Outcomes

Herinde finder man b.la. ‘Goals’ og ‘Ecommerce’. Begge kræver yderligere opsætning i Analytics. Ecommerce kræver en yderligere opsætning i app-koden, hvilket bør gøres af app-udvikleren.

Med ‘Goals’ kan du selv sætte forskellige, mindre åbenlyse mål og tracke, hvordan disse bliver opfyldt. (Det kan f.eks. være at nå et vist niveau i et spil eller hvor lang tid brugeren benytter din app ad gangen). Ecommerce lader dig tracke købsdata i din app. Du kan bl.a. få data om, hvor mange gange din app gennemsnitligt skal benyttes før en handel bliver gennemført.

 

Her opstår problemerne

Det største problem ved Google Mobile App Analytics er, at SDK2 (Software development kit) versionen stadig ikke er udkommet til Android platforme. Dette gør at hele ’Acquisition’ rapporten på nuværende tidspunkt kun omhandler iOS data. Dette skyldes, at analytics delen er forud for Android delen. Dette er dog noget der er ved at blive udviklet, så det skulle gerne komme inden for den nærmeste fremtid.
Et problem i forlængelse af dette er, at man kun kan hente ’Sources’ informationen fra trafik der er gået via Google Play, hvilket betyder, at data fra iOS brugere ikke kommer med i dine Sources rapporter da Google næppe får adgang til Apples App Store. Sources rapporten vil derfor være tom – da Android SDK2 ikke er udkommet og iOS tracking ikke virker i Google Play – hvilket må siges at være mindre heldigt.

En af de mest omfattende ting ved den nye version er – ifølge vores analytics eksperter – at tracking-koden kræver en yderligere opsætning, der skal foretages af app-udvikleren, før du kan benytte dig af ‘Engagement’ rapporterne. Dette kan hurtigt blive omfattende, og det kræver en del arbejde før man kan udtrække valid data fra brugernes interaktioner med appen. Hvis du i forvejen har en app, kan du med fordel tænke dette ind i den næste version du udsender.

På vej mod nye standarder

En del af funktionerne i Mobile App Analytics v2, er gengangere fra web-analytics. Der er dog kommet nogle nye tiltag der optimeret til mobile. Desværre er der rigtigt mange ting der ikke helt fungerer endnu i version 2, men tanken om at skræddersy et analytics værktøj til mobil er nu god nok. Google har med deres Mobile App Analytics v2 skabt et fundament for fremtidig app-tracking, der forhåbentligt kommer til at fungere lidt bedre når de værste børnesygdomme er blevet rettet. Der er dog stadig lidt vej igen, før vi når web-analytics standarden.

På trods af disse problemer, er version 2 stadig fremtiden inden for app analytics og det er klart værd at tænke ind i din strategi, hvis du har produkter på de mobile platforme.


Om forfatteren

Tobias

Inbound Copywriter

Tobias hjælper Inbound Teamet med grafik, at skrive blogindlæg og udforme infographics.
Se profil ›

Google Mobile App Analytics v2
5(100%) 2 votes

Tags: ,

Der er lukket for kommentarer.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team