Forklaringen af et flow – derfor er det vigtigt

Hvad er et flow

Ingen kommentarer15. januar 2013 under E-mail, Retain

Forklaringen af et flow – derfor er det vigtigt
5(100%) 5 votes


En tredjedel af vores navn (ATtract, COnvert, REtain) er dedikeret til fastholdelse af dine kunder. Når vi taler om retention, vil du stort set altid høre os tale om flows i samme vending. Men hvad er et flow egentligt? Hvad kan du bruge det til? Og hvorfor er det vigtigt? Dette indlæg giver dig bl.a. en simpel introduktion til, hvad et flow er, og hvorfor det er så vigtigt.

Hvad er et flow?

Et flow består af de kontaktpunkter, du har med dine leads, når du kommunikerer med dem. Det er alt fra invitationer til løbende kontakt og opfølgning. Et flowdiagram er en visualisering af, hvornår du sender en e-mail ud, hvilken landingpage den fører til og hvad processen er, efter et lead har klikket eller udfyldt en formular. Disse kunne også inkludere telefonopkald eller møder ansigt til ansigt.

Dette er et eksempel på, hvordan et flowdiagram kunne se ud, hvis du afholdte et seminar.

Hvad kan du bruge flows til?

Et flowdiagram er en rigtig god måde at kortlægge på, hvilken kommunikation du planlægger at have med dine eksisterende og potentielle kunder. På den måde har du et overblik over, hvordan og hvornår dine leads er blevet kontaktet, og hvilken information de har modtaget. Det er både en fordel for din marketingafdeling, der undgår at spamme uinteresserede leads, men det er i særdeleshed også en fordel for salgsteamet, som undgår at tale hen over hovedet eller ned til nogen, da han eller hun kan se, hvor meget information leadet allerede har modtaget.

Derudover kan dit flow være med til at kortlægge hvilke opgaver, der ligger forude – altså hvilke tekster, der skal skrives, landingpages, der skal sættes op, e-mails, der skal sendes, målgrupper, der skal samles, webformularer, der skal sættes op osv.

Heldigvis kan mange af disse elementer genbruges, når de først er sat op.

Hvorfor er flows vigtige?

Flowdiagrammer er med til at synliggøre nogle processer og huller, du måske ellers ville have overset. Med et gennemtænkt flow er der ikke nogen, der bliver efterladt, med mindre de ikke længere er interesserede i at være i kontakt med dig.

Arbejder du eksempelvis med Marketing Automation, er flows helt essentielle, da de er med til at kvalificere og pleje dine leads. Det sker ved at sende dem netop den information, de søger eller mangler for at blive klar til at konvertere.
Marketing Automation process hos Atcore
Atcores Marketing Automation process


Om forfatteren

Denice Brun

Head of Marketing

Denice er Atcores Inbound Marketing Manager og blogger om nyheder indenfor online marketing, brugen af sociale medier, discipliner indenfor konverteringsoptimering og retention.
Se profil ›

Forklaringen af et flow – derfor er det vigtigt
5(100%) 5 votes

Tags: , , , ,

Der er lukket for kommentarer.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team