Få flere konverterende besøgende med målrettede bannerannoncer

adwordsskeptisk

Ingen kommentarer24. juni 2013 under AdWords, SEM

Få flere konverterende besøgende med målrettede bannerannoncer
5(100%) 8 votes

Google displaynetværk, som tilgås fra AdWords-værktøjet, giver dig mulighed for at lave annoncekampagner på udvalgte websites, der er relevante for dit produkt og målgruppe. Med displaynetværket kan du målrette dine annoncer til at ramme præcis din målgruppe – og dermed få endnu mere ud af dine annoncekroner.


Hvad er Google displaynetværk?

AdWords-værktøjet tilgår overordnet to netværk; søgenetværket og displaynetværket. Søgenetværket er baseret på annoncevisninger på Googles egen søgemaskine. Her vises dine annoncer på baggrund af, hvilke ord brugerne søger på.

Displaynetværket er et netværk af websites, som er tilknyttet Googles AdSense program. AdSense programmet giver siderne penge, når de viser annoncer fra forskellige annoncører. Der findes således tusindvis af websites som du har mulighed for at annoncere på, via displaynetværket.

Sådan fungerer displaynetværket

Når du laver en annonce, der skal vises på netværket, vælger du et af dine produkter. Du kan basere annoncen på tekst, billeder, video osv. Når du har valgt det produkt, der skal vises i annoncen, definerer du en række søgeord, som beskriver dit produkt og den overordnede kategori, produktet befinder sig i. Det kunne f.eks. være produktet fodboldsko med de tilhørende søgeord; sko, sportssko, fodboldstøvler, fodbold, sport osv.

Disse søgeord gør, at Google kan matche din annonce med diverse websites på netværket som har relevans for netop dit produkt. Annoncer for fodboldsko bliver således vist på sider for fodboldklubber, sportsblogs osv., hvor din målgruppe befinder sig.

Sådan målretter du din kampagne

Der findes flere muligheder for at målrette dine annoncer på displaynetværket, alt efter hvor bredt du vil vise dine annoncer. Her har vi udvalgt fem målretningsmetoder med hver sin effekt på visninger og målgruppe:

Vis dine annoncer bredt på tilfældige sider på hele displaynetværket

Du kan vælge at få vist dine annoncer på flest mulige sider på netværket. Der er ingen garanti for, at websitet er relevant for dit produkt, eller at du når målgruppen. Til gengæld får du flest mulige visninger til brugerne for dine annoncekroner.

Vis din annoncer automatisk på websites, hvis indhold er relevant for dit produkt

Contextual targeting er et bredt målretningsværktøj, som benytter de søgeord, du har tilføjet din annonce. Når du har specificeret din kampagne med søgeord og annoncetekst, leder Google netværket igennem efter de hjemmesider, der har størst relevans for annoncen.

Få annoncen vist på udvalgte websites du selv vælger blandt netværket

Placement targeting hjælper dig med at målrette dine kampagner til websites, du selv vælger, fra en liste over tusinder af sites i displaynetværket. Hvis du allerede ved, hvilke websites dine kunder besøger, kan du med fordel annoncere på disse sider.

Du kan vælge at annoncere på en hel side, eller på udvalgte undersider. Ved at vælge denne målretning, er du sikker på at få visninger på præcis de websites, som dine kunder færdes på.

Vis annoncen på de websites, som din målgruppe færdes på

Hvis en kunde allerede har besøgt dit website én gang, kan du benytte dig af remarketing. Dette værktøj lægger en cookie på kundens computer og sørger derefter for, at dine annoncer bliver vist på de hjemmesider, kunden efterfølgende besøger. Indholdet på websitet behøver således ikke at stemme overens med indholdet af din annonce.

Har dine kunder kigget på et specifikt produkt på din hjemmeside, kan du med remarketing sørge for, at det er præcis dette produkt, der bliver vist i annoncen til kunden.

Vis din annonce på baggrund af dine brugeres online-interesser

Når en bruger besøger et website, der er tilknyttet displaynetværket, indsamler Google informationer omkring websitets indhold og brugerens færden. Dette gør, at du kan annoncere til dine kunder på baggrund af deres interesser online.

Hvis du sælger sportsudstyr, kan du derfor målrette din annoncer til kunder, der har en interesse for sport. Denne konklusion drages på baggrund af de websites, som brugeren tidligere har besøgt. Din annonce bliver derfor vist, hvor brugeren færdes på nettet og således ikke kun på websites, der omhandler sport.

Hvilken løsning skal du vælge?

Der findes mange måder at målrette dine annoncer på, og fordelen ved det er, at du kan benytte dig af flere muligheder samtidig. For eksempel kan du lave en bred annoncering, hvor Google vælger siderne på baggrund af dine søgeord, samtidig med at du annoncerer på specifikke websites, du selv har valgt blandt displaynetværkets sider.

Sælger du fodboldsko kan du lave en bred annoncering på websites, der omhandler sport, samtidig med, at du annoncerer på specifikke fodboldblogs, hvor du ved dine kunder færdes.

Annoncer på displaynetværket fungerer fint som sideløbende kampagner til søgenetværket. Du øger dine chancer for at nå målgruppen, sammenlignet med hvis du kun benytter dig af søgenetværket.

Ny opdatering i Google Analytics styrker dine displaykampagner

Google Analytics er netop kommet med en ny opdatering der integrerer displaynetværket. Opdateringen betyder, at du kan se effekten af den visning din displayannonce får – også selvom dine potentielle kunder ikke klikker på selve annoncen.

Du kan altså se om en bruger, der tidligere er blevet eksponeret for din kampagne uden at klikke, konverterer senere hen. Derved får du et indblik i, om dine annoncer har skabt interesse hos brugeren, selvom de ikke konverterer med det samme. Læs hvordan opdateringen styrker dine display-kampagner på Google Analytics bloggen.

Sådan kommer du i gang

AdWords er et stort værktøj med mange annonceringsmuligheder, både inden for søgenetværket og displaynetværket. Hos Atcore er vi eksperter i AdWords, og vi har stor erfaring med at lave værdiskabende kampagner for en lang række store danske virksomheder. Vi måler på alt hvad vi foretager os, så du kan se, hvilke annoncer, der virker bedst og dermed hvor du får mest ud af dine annoncekroner.

Har du spørgsmål til, hvordan AdWords annoncering kan skabe værdi for din forretning, er du meget velkommen til at skrive en mail, så ringer vi dig op. Du kan også ringe til os på 6060 4444 og spørge efter Lau, og høre mere om, hvordan vi hjælper dig.

Om forfatteren

Tobias

Inbound Copywriter

Tobias hjælper Inbound Teamet med grafik, at skrive blogindlæg og udforme infographics.
Se profil ›

Få flere konverterende besøgende med målrettede bannerannoncer
5(100%) 8 votes

Tags: , , ,

Der er lukket for kommentarer.

Få den ultimative guide til Landingpage optimering

Vi giver dig den ultimative guide til at optimere dine landingpages. Guiden gennemgår bl.a. de otte mest givende steder at optimerer samt et helt afsnit omkring optimering af sider til Mobil.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team