Få fuldt potentiale af din indsats på Facebook

Ingen kommentarer14. oktober 2013 under Facebook, Målgrupper, Sociale medier

Få fuldt potentiale af din indsats på Facebook
4(80%) 5 votes

For at få mest muligt ud af din indsats på Facebook er det vigtigt, at du evaluerer de ressourcer, du bruger. Din Facebook-side er i mange tilfælde den første kontaktflade mellem dig og dine kunder, og netop derfor er det essentielt, at du tilsidesætter nok energi og tid til at opbygge og bevare tilliden til nye og eksisterende kunder.

 

Det er vigtigt, at din side visuelt repræsenterer de værdier, din virksomhed gerne vil kommunikere. Dette skyldes bl.a. Facebooks fokus på at vise dit coverbillede i brugernes nyhedsstrøm, når en af deres venner synes godt om din side. En anden ting er at have en fyldestgørende “Om”-tekst, der hurtigt kan hjælpe dine besøgende med kontaktoplysninger samt en kort beskrivelse af din virksomhed.

Da Facebook er en digital platform, skal du søge at skabe en følelse af, at de, som besøger din side, kan mærke og se dig. Det handler i bund og grund om at skabe og opretholde et godt førstehåndsindtryk.

Det vinder du

Ved at have gennemtænkte mål med at være på Facebook og en plan for at nå dem, er der mange ting, du kan vinde som f.eks.:

  • Øget trafik til dit website

  • Brugerengagement

  • Øget kendskab til din virksomhed

  • Glade kunder

  • Sociale ambassadører

  • Bedre tilgængelighed

  • Nye potentielle kunder

  • Fastholdelse af eksisterende kunder

Nedenstående fortæller dig om de mål, du kan arbejde ud fra med din tilstedeværelse på Facebook, samt hvilke tiltag du skal bruge for at opnå dit ønskede resultat.

Øg trafikken til dit website

Det handler ikke kun om, at du får en masse trafik til dit website. Du skal også kunne se en øget konverteringsrate som følge af det stigende antal besøgende. Det er dog et mål i sig selv, at opnå en højere konverteringsrate på dine landingpages. Til at begynde med kan du fokusere på, hvordan du forbedrer din CTR fra din Facebook-side til dit website.

Her er det vigtigt, at du er opmærksom på indholdets værdi i dine opslag. Er det et nyt produkt, en e-bog eller et blogindlæg mm., skal du fortælle, hvad brugeren vinder ved at klikke sig videre til dit website via dit opslagslink. Du kan med fordel benytte dig af sponsorerede opslag, da de medfører en højere CTR.

Se eventuelt vores infografik om Facebook, der viser dig hvilke opslagstyper, der giver højest penetration og CTR.

Skab større engagement

Engagement er utrolig vigtigt for din side, da dine fans som sociale ambassadørere helst skal dele dit indhold og på den måde blive et stort aktiv for din forretning på Facebook. Her drejer det sig ikke om antallet af fans, men derimod antallet af likes, kommentarer, delinger og klik mm., dit opslag modtager.

Ønsker du et øget engagement fra dine fans, er det vigtigt, at du retter et blik mod dine opslag og dine personaer. Det er vigtigt, at du kender din målgruppe i dybden og ved, hvad der får dem til at interagere med et opslag. Det er typisk opslag, der er værdiskabende i sig selv og fokuserer på at fremme forskellige følelser hos målgruppen. Det kan være humoristiske opslag, der skaber en masse aktivitet, men også det at stille spørgsmål og bede dine fans om hjælp, hjælper til at opnå dit mål.

Sponsorerede opslag er oplagt som værktøj til at formidle din Facebook-sides opslag til din målgruppe. Annonceformen indeholder de samme interaktionsmuligheder som almindelige opslag, dog viser undersøgelser, at du kan opnå et højere engagement gennem denne type opslag.

Øg kendskabet til din virksomhed

For at øge kendskabet til din virksomhed, skal du lave opslag, der bliver delt i dine modtageres netværk. Det skal derfor være historier, der også skaber værdi for din primære modtagers venner, for på den måde at få dem ind på din Facebook-side.

Derfor kan du med fordel evaluere og udbygge dine personaer, så din kommunikation matcher din målgruppe. På den måde er du bedre i stand til, at målrette din markedsføring mod dit ønskede segment. Fordelen ved at du benytter dig af Facebooks annoncer, er, at disse bliver vist i brugernes nyhedsstrøm og højre annoncebjælke –  uafhængigt af om de er fans eller ej.

Skab tilgængelighed og kundeservice

Facebook er en måde for dig at komme i øjenhøjde med dine kunder og skabe en positiv dialog. Derfor er der også flere og flere, der benytter virksomhedens Facebook-side til at komme i kontakt med kundeservice og få svar på deres spørgsmål eller løst deres problemer. Ting, du skal være opmærksom på vedr. denne form for kundeservice, er:

  • Din responstid – hav en klar tidsramme for, hvornår en henvendelse er besvaret

  • Personlighed – gør svaret personligt ved at tale direkte til kunden, samt benytte vedkommendes navn

  • Gennemsigtighed – slet aldrig en kritisk kommentar eller et opslag, hvis den er berettiget eller konstruktiv. Det kan være med til at skabe stor mistillid til dig og din virksomhed. Gør i stedet en indsats for at møde personen i øjenhøjde og løs kundens eventuelle problem.

Det kan Atcore gøre for dig

Hos Atcore hjælper vi dig med at få succes online og opnå resultater gennem digitale kanaler og platforme. Vi er et dedikeret team, der rummer alle dele af online markedsføring og skaber resultater, der kan måles.

Det handler ikke kun om at skaffe nye kunder. Vi tror på at skabe et vedvarende forhold gennem gode oplevelser og relationer. Derfor arbejder vi med tre termer; Attract, Convert og Retain, der hjælper dig og din virksomhed med at blomstre på de forskellige sociale platforme.

Om forfatteren

Nicklas er Atcores praktikant i efteråret 2013. Her hjælper han bl.a. med grafiske bidder og blogindlæg om kommunikation.
Se profil ›

Få fuldt potentiale af din indsats på Facebook
4(80%) 5 votes

Tags: , , ,

Der er lukket for kommentarer.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team