Er din virksomhed klar til Content Marketing?

(1) Kommentar28. september 2012 under Content Management, Content Marketing, Content strategi, Facebook, Sociale medier

Er din virksomhed klar til Content Marketing?
4.76(95.29%) 17 votes


Da jeg i sidste uge deltog til IBMs årlige Smarter Business event, var strategier og organisationens rolle i centrum på Social Business tråden. Og der blev cirklet en hel del om content strategier uden, at det blev specificeret med navn. Content Marketing is on the move. Jeg støder i stigende grad oftere på en fokusering på Content Marketing i medierne, og det er på tide, at virksomheder ser sig selv i sømmene, både i måden at markedsføre sig på – men så sandelig også i infrastrukturen.

Derfor har jeg i dag tænkt mig at tage udgangspunkt i et af oplæggene til  Social Business og fortælle lidt om, hvordan jeg ser content strategier spiller ind i dette. Jeg vil uddybe content strategier i et senere indlæg – idag vil jeg beskæftige mig med Content Marketing, og hvordan det spiller sammen med infrastrukturen. Jeg ser nemlig en stor sammenhæng mellem content strategi, samarbejde, deltagerkultur i organisationen og i sidste ende salg.

Byrden med at skabe content og dine kollegaer

Hvis du aldrig før har stødt på udtrykket Content strategi eller Content Marketing, kan du læse mere her, hvor jeg skrev om det i december. Kort sagt handler “content” om, at du ikke længere skal tænke på dig selv som en sælger, men som en “udgiver”. En redaktør, om du vil. Skab godt indhold af værdi og kvalitet, der kan spredes af mange på flere platforme. Her kommer deltagerkulturen ind i billedet.

Jeg bruger det meste af min dag på Atcore på at skrive og navigere rundt i vores content. Jeg skriver artikler, pressemeddelelser, blogindlæg, bøger, guides. Jeg redigerer og læser korrektur på andres indhold. Og jeg skriver med dig på sociale medier. Det ville være en hård byrde og trække tænder ud, hvis jeg sad alene med opgaven. Hvis mine kollegaer ikke havde interesse for det, jeg sad og skrev om Atcore og den vidensdeling, jeg laver, ville mit arbejde være op ad bakke. Jeg bestræber mig på at skabe indhold, som jeg gerne selv vil dele med mit netværk – men også at mine kollegaer vil være motiveret til at dele med andre.

Paradigmeskiftet: Fra katedralen til bazaren

Men lad os lige gå et skridt tilbage til seminaret med IBM, hvor Christian Lausten fra Seismonaut talte om deltagerkultur i virksomheden. Han stilte to organisationer op mod hinanden, symboliseret som Katedralen og bazaren, og lagde herfor grundlaget til nødvendigheden af et paradigmeskift i virksomheden, hvis man vil tage sparket ud i marketing 3.0: Content Marketing.

Katedralen er symbolet på det uforanderlige; standardiseringen, monologen, opsat af en bygherre, som står i spidsen for at opførelsen af dette prægtige monument.

Overfor katedralen har vi således bazaren, som bliver opført og pillet ned hver dag. Den symboliserer åbenhed, dialog, fleksibilitet, samarbejde og skræddersyede produkter.

Kan du mærke paradigmeskiftet? For at få mest ud af din content strategi skal du slippe den institutionelle kontrol, der stædigt tramper rundt i hierarki, kontrol og iagttagelse og i stedet favne brugerkontrol, som vifter flaget af deltagelse, relation og netværk.

Hvis din virksomhed flirter med Content Marketing og bruger sociale medier til at skabe opmærksomhed omkring dine produkter, er det vigtigt, at du tænker over, om din tilstedeværelse på internettet er styret af bygherren, eller om du virkelig favner en kultur, der værner om dialog og deltagelse, der også gennemsyrer din organisation.

Er din content strategi allemandseje i virksomheden?

Din content strategi skal således være allemandseje i din virksomhed. Med dette mener jeg, at du skal inkorporere flere ansatte i strategien og opmuntre til deltagelse, uanset om det er at skabe indhold eller blot at dele dit indhold. Fordelene heraf er flere:

  • Ejerskab – at flere i virksomheden tager ejerskab omkring virksomheden
  • Kvalitet – flere i virksomheden bidrager med kvalitetsindhold
  • Content –  plads til indhold der udspringer af ideer, innovation og indfald
  • Styrkelse af relationer og netværk – internt og eksternt, samarbejde og glæden ved at dele

Hvis du ikke selv vil dele indhold – hvorfor forventer du så, at andre vil?

Lad os sige at du befinder dig i en situation, hvor du ønsker at skabe næring omkring en deltagerkultur, og at du er i gang med at implementere en content strategi. Her skal du altså have fokus på at skabe indhold, der motiverer til at dele indhold med andre. Spørg dig selv: Hvis mine kollegaer ikke vil deltage aktivt som et vigtigt led i content strategien (enten som distributionsled eller skribent) – hvorfor i alverden forventer jeg så, at andre vil? Med det mener jeg – for at skabe opmærksomhed omkring dit produkt, skal du have et samspil med din Inbound Marketing strategi – hvor du er opmærksom på at ligge højt i søgeresultaterne på søgemaskinerne, er tilstede på flere kanaler, og at der er mange, på eksempelvis sociale medier, der er interesseret i at dele det indhold, du producerer. Men hvis du og dine kollegaer ikke selv synes, at det indhold, du producerer er værd at dele i netværket – hvordan kan det så være, at du forventer, at brugere på sociale medier vil dele eller synes om dit indhold?

Du kan i din virksomhed skabe en række motivationsfaktorer for den aktive digitale deltagelse. Disse faktorer blev også opsat af Lausten, som jeg her til sidst vil opremse og eksemplificere, ved at fortælle dig hvordan vi, på Atcore, har skabt en deltagerkultur, hvor vi understøtter vores Content Marketing.

Den sociale deltagelse

  • Leg og sociale objekter: Sommerturneringen

De fleste af vores fans på Facebook kunne ikke undgå at lægge mærke til, at der pludselig kom mange “likes” eller “synes godt om” tilkendegivelser på vores Facebook side sommeren over. Vi kørte en kampagne med sommertips, hvor der blev taget billeder af alle fra Atcore. Sideløbende kørte vi en intern turnering, hvor det gjaldt om at fiske efter “likes på billedet”. Dem der likede eksternt fik absolut intet ud af det. Det var en leg, jeg igangsatte, fordi jeg ville inddrage hele Atcore som et led i vores content strategi og se værdien i sammenspillet mellem netværk, Atcores content og samarbejde i virksomheden. Vinderen af Atcores turnering bliver afsløret i dag, og det har skabt glæde, interesse og kampånd. Der blev bagt mange “like-kager” på kontoret over sommeren, hvor man måtte tage et stykke kage på kontoret, hvis man havde liket hinandens billeder. Hermed kombinerede vi online og offline aktiviteter.

  • Ejerskab

Ikke alle er skribenter og er en troldmand på tasterne. Nogen er. Dem skal der støttes op om, og de skal opmuntres til at dele ud af deres viden. Andre er ikke, men det kan til gengæld være, at de er bidragsydere på andre områder. Henvender du dig til den rette medarbejder, hvis du får et spørgsmål på din Facebook side, og siger: “Du ved en masse om det her! Har du mod på at svare vedkommende?” Det er vigtigt at sørge for, at den enkelte føler et ejerskab omkring det content, der bliver udgivet, uanset om det er brochurer, cases, billeder, videoer, guides, henvendelser, bøger eller tests. Mange kan skabe – hvis de har lyst, og det skal bakkes op med at kreditere vedkommende på eksempelvis sociale medier. På Atcore gør vi meget ud af, at den rigtige bør svare på henvendelser. Dette styrker den enkeltes deltagelse, men det styrker også kundeservice.

  • Personlig

Personligheden bør være være til stede i indholdet. Det bedste indhold er det, hvor personligheden er til stede og har en stemme. Sats på at producere godt indhold med en personlig stemme.

  • Påmindelser

Anerkend at fordi du sidder med ansvar for at eksekvere virksomhedens Content strategi, er det ikke sikkert at alle synes det er lige fantastisk, spændende og vidunderligt. Sørg for at skabe påmindelser om nyt indhold. Skab en kultur omkring det. På Atcore påminder vi med emails, sjove billeder, breve og gamle bøger som give-aways. Anything goes.

Se Christian Laustens slides her:

Er du klar til Marketing Automation? Forrester har skrevet et Whitepaper, der hjælper dig til at blive klogere på de mange fordele, som Marketing Automation kan betyde for din forretning. Download din Marketing Automation Rapport fra Forrester her

Om forfatteren

Martine Gjede

Social Marketing Manager

Martine er Atcores Social Marketing Manager og blogger om alt indenfor sociale medier, bl.a. nyheder, værktøjer og brugen af sociale medier, og hvordan det kan gavne din forretning.
Se profil ›

Kommentarer

  1. […] meget hurtigt og nemt. Dette vil tilmed booste trafikken til virksomhedens website yderligere. Læs her hvordan du skaber og motiverer til en deltagerkultur i din virksomhed, så du kan optimere din […]

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team