Det søgte danskerne svar på i 2013 – brug Google Zeitgeist til at forstå dine kunder

(1) Kommentar16. december 2013 under Aktuelt

Det søgte danskerne svar på i 2013 – brug Google Zeitgeist til at forstå dine kunder
5(100%) 2 votes

Igen i år har Google udgivet året mest søgte ord og fraser – og igen i år har vi lavet en opsamling ligesom i 2011 og 2012. Zeitgeist giver dig mulighed for at identificere, hvilke ting, ord og spørgsmål, danskerne søger svar på. Det giver dig et overblik og et indblik i vores online adfærd.

I dette indlæg ser vi på tendenserne, og samtidig får du en række gode råd til, hvordan du kan bruge Google Zeitgeist 2013 til at optimere din markedsføring.

Think before you speak – Google before you tweet

Det er tydeligt, at vi spørger Google, når vi er i tvivl om noget. Forestil dig gamle leksikoner, der blev opdateret årligt, og ofte først kom ud ½ år efter udgivelsen. Jeg husker også de gamle hvem/hvad/hvor-bøger, der udkom en gang om året.

Nu er vores information tilgængeligt i realtid.  Årets mest søgte ”hvem er..?” er ”hvem er død?”. Mest søgte ”hvad er…?” er ”hvad er klokken?”. Årets næstmest søgte ”hvorfor…?” er ”hvorfor flager busserne?”. Vi vil have svar på de spørgsmål, vi har nu og her og om det, der sker lige nu.

Det er blevet pinligt at spørge sidemanden i bussen – derfor spørger vi Google. Vi har jo vores telefon lige ved hånden, så hvorfor ikke?

Derudover bærer listerne præg af året. Vi har både spurgt Google, hvordan man stemmer, hvem der er lockoutet, og hvad GGGI er – alt sammen på ”hurtigst voksende” lister. Desuden er pulled pork, lakridspiber og Allan Simonsen på top-listerne.

Mest søgte ord i 2013 bærer igen bræg af, at de fleste browsere også fungerer som søgemaskine. Listen er som følger:

1. Facebook
2. YouTube
3. Google
4. BT
5. EB
6. dmi
7. Hotmail
8. Krak
9. dba
10. TV2

Hvad der er mere interessant, er at se på hurtigst voksende ord:

1. Netflix
2. Moviestar
3. Den Blå Planet
4. Zalando
5. DMI vejret
6. iPhone 5s
7. Cookie Clicker
8. Allan Simonsen
9. Mads Langer
10. Michael Bundesen

Bemærk antallet af kommercielle sider, vi søger efter. Sider, besøgende kan konvertere på (eller produkter, vi vil købe).

Brug folks søgninger til at optimere din kommunikation

Kig på Googles lister. Er der nogle af disse spørgsmål, som din forretning kunne svare på? Ved f.eks. at have en virksomhedsblog?

Hvis du eksempelvis var en blomsterhandler, hvorfor så ikke svare på ”hvorfor mors dag?”-spørgsmålet? Her kunne du beskrive traditioner og formål med dagen. Du kunne også give gode råd til at fejre ens mor på andre måder og tidspunkter – nu det sandsynligvis er skeptikere, du får besøg af.

Ved at optimere dit indlæg mod søgefrasen, kan du tiltrække en masse trafik gennem Google, og sørger du også for at have opsamle leads eller have call-to-actions til køb (f.eks. ”Find den perfekte gave til din mor”), kan du også tjene penge på dit indhold.

Det samme gælder for de fleste industrier. Medicinal-industrien kunne trække masser besøgende ved at svare på vores pinlige spørgsmål om hæmorider og prutter. Dating-sider kunne virkelig få medlemmer ved at svare på, hvordan man scorer (online), eller hvordan man kysser.

Også konsulenter kan finde inspiration fra listen – hvordan motiveres medarbejdere, f.eks.?

Se selv Googles fulde lister over vores søgeadfærd i år.

Når deres årlige Zeitgeist video kommer ud, sørger jeg for at få den med i indlægget også. Sidste år var den ret fed.

Få hjælp til at optimere dit indhold til folks søgninger

Hos Atcore er vi specialister inden for søgemaskineoptimering, og selvom du ikke længere kan få data på søgeordsniveau, kan vi stadig identificere søgeord og fraser, du bør optimere imod.

Ring til os på 6060 4444 eller skriv til hej@atcore.dk, så hjælper vi dig med at gøre dit website relevant for folk, der søger information på nettet.

Om forfatteren

Denice Brun

Head of Marketing

Denice er Atcores Inbound Marketing Manager og blogger om nyheder indenfor online marketing, brugen af sociale medier, discipliner indenfor konverteringsoptimering og retention.
Se profil ›

Det søgte danskerne svar på i 2013 – brug Google Zeitgeist til at forstå dine kunder
5(100%) 2 votes

Tags: , ,

Kommentarer

  1. […] Brug Google Zeitgeist til at inspirere dit indhold. Se årets mest søgte fraser her. […]

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team