Derfor bør din SEM-partner også have styr på konverteringsoptimering

Atcore sætter fart på din forretning

Ingen kommentarer11. april 2013 under AdWords, Konverteringsoptimering, LPO, SEM

Derfor bør din SEM-partner også have styr på konverteringsoptimering
4.08(81.67%) 12 votes

For at få mest ud af dine kroner og ører når du investerer i trafik fra f.eks. Google AdWords, er det utrolig vigtigt, at der er sammenhæng mellem dine søgeannoncer og dine landing-pages. Af samme årsag er det vigtigt, at der er et godt samarbejde mellem dem, der håndterer dine AdWords-kampagner og de, som står for dine landing-pages og din konverteringsoptimering generelt.

Få mere ud af dine annoncekroner

Som udgangspunkt forventer jeg, at du har et formål med at investere i SEM. Du vil gerne have at flere kontakter dig på baggrund af dine kompetencer, eller også vil du gerne have, at flere bliver opmærksomme på din gode sag. Det kan også være, at du ganske simpelt gerne vil have, at flere køber dine produkter webshoppen.

Søgeannoncering kan være effektivt i at målrette folk, der allerede viser interesse for dine produkter og søger efter det i en søgemaskine som Google. En dygtig SEM-specialist har styr på søgeordsanalyser, kampagner, målgrupper, for ikke at nævne dagsbudgetter, klikpriser osv. osv. Det kan altså være ganske fornuftigt at investere i et samarbejde med en ekspert, der har forstand på søgeannoncer.

Men hvad sker der med dine besøgende, når dine SEM-annoncer bliver til trafik på dit website? Du betaler, når folk klikker. Derfor får du mest ud af din investering, hvis dine besøgende udfører den handling, der er målet med søgeannoncen fra begyndelsen.

Det er her CRO (eller konverteringsoptimering) kommer ind i billedet. En CRO-specialist har styr på dine landing-pages (LPO). Det vil sige den side, folk ender på, når de klikker på din annonce i f.eks. Google.

Det er ekstremt vigtigt, at din landing-page hænger sammen med din annonce, så dine besøgende ikke bliver mødt af et modsigende budskab eller bliver skuffet over indholdet sammenlignet med det, annoncen lover.

Dette kræver løbende optimering af både dine søgeannoncer, dine landing-pages og sammenhængen mellem de to. Derfor får du mest ud af, at disse kompetencer sidder under samme tag eller som minimum har et godt forhold. For hvor SEM-specialistens mål er at skabe flest, relevante klik til den billigste pris, er det CRO-ekspertens lod at skabe flest mulige konverteringer med den trafik, der kommer ind på din landing-page. Men forestil dig så synergien mellem de to discipliner, hvis de arbejder sammen.

Det vil betyde flere relevante besøgende til den billigste klikpris, hvoraf flest muligt af disse besøg ender med en konvertering, når de lander på din side. På den måde får du meget mere ud af både dine annoncekroner og din investering i konverteringsoptimering.

Dette gør sig naturligvis ikke kun gældende, hvad SEM angår, men alt, der hører ind under “Attract”-delen. Dvs. også trafik fra sociale medier, SEO, banner-annoncering, online PR, affiliate sites osv.

Begrebsforståelse – hvad er SEM og CRO?

SEM står for Search Engine Marketing og er bl.a. de annoncer, du ser ude i højre side af skærmen, når du laver en søgning på Google. Det kan også være du har hørt betegnelsen som PPC eller CPC-annoncer, hvilket er en betegnelse for annoncer, hvor du betaler pr. klik, din annonce modtager.

Søgeannoncer kan også ligge på andre websites på internettet. Typisk betaler du for klik i stedet for visninger som på traditionelle bannere. Derfor er det essentielt, at du får mest muligt ud af de klik, du betaler for.

CRO står for Conversion Rate Optimization og betyder på dansk konverteringsoptimering. Det er altså optimering af dit website og dine landing-pages, så flere konverterer – altså udfører den handling, du gerne vil have dem til. En konvertering kan være et køb, download af mere materiale eller prøvepakke, opskrivning til et nyhedsbrev, et opkald til salgsafdelingen eller lignende.

Har du brug for hjælp til at få de to ting til at hænge bedre sammen, er du velkommen til at kontakte os på hej@atcore.dk.

Om forfatteren

Denice Brun

Head of Marketing

Denice er Atcores Inbound Marketing Manager og blogger om nyheder indenfor online marketing, brugen af sociale medier, discipliner indenfor konverteringsoptimering og retention.
Se profil ›

Derfor bør din SEM-partner også have styr på konverteringsoptimering
4.08(81.67%) 12 votes

Der er lukket for kommentarer.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team