Brug YouTube Analytics og udgiv bedre indhold

(3) Kommentarer16. maj 2012 under Sociale medier, YouTube

Brug YouTube Analytics og udgiv bedre indhold
5(100%) 2 votes


Da YouTube kom med deres nye layout i slutningen af sidste år introducerede de samtidig deres nye analyse del, der giver dig langt mere indsigt i hvad der fungerer, og hvad der falder igennem, afhængig af dine målsætninger. I vores indlæg om at få mest ud af YouTube, blev der efterspurgt en dybere gennemgang af analysedelen, hvilket er det, jeg vil gøre i dag.

Hvorfor skal du bruge analytics?

Analyseværktøjer, som det YouTube tilbyder, kan svare på mange af de spørgsmål du måske sidder med. YouTube giver dig mulighed for at få indsigt i, hvor dine seer kommer fra, hvem de er, hvordan de fandt din(e) video(er), hvordan du gør dit indhold mere engagerende osv.

Find din data

Du kan vælge at få statistikker på enkelte videoer eller på din kanal (og dermed dine videoer i en samlet rapport). For at få adgang til dine tal, skal du selvsagt være logget ind.

Hvis det er på en enkelt video, skal du starte med at finde din video og derefter klikke på “Analytics” i baren over den.
Du kan også finde alle data under din profil øverst i højre hjørne, ved at klikke på “Min kanal” og derefter vælge kanalstatistikker.

Du kan også bare vælge at tilgå dem med det direkte link www.youtube.com/analytics 😉

Vælg hvilken tidsramme der er interessant

Som udgangspunkt får du en oversigt over de seneste 30 dage. Du kan selv ændre tidsrammen under datointerval, der ligger oppe i højre hjørne, under “Download rapport”. Hvis du har mange visninger på dine videoer, vil du måske helst have information der gør sig gældende indenfor den seneste uge. Vil du derimod til at lægge en mere overordnet strategi, kan det være en god idé at se på det i et større perspektiv.

Oversigt

Uanset om du kommer ind til dine tal på den ene eller anden måde, ender du først på en oversigt. Oversigten giver dig en opsummering af aktiviteten på din kanal eller video indenfor den seneste måned.
Vælger du at se nærmere på din kanal som det første, får du et overblik over hvor mange visninger du har haft, om du har nye abonnenter, hvor meget engagement du har fået, og i hvilken form den gør sig gældende.
Derudover får du indsigt i forskellig demografisk data. Herunder kønsfordeling. Du kan også se, hvor folk har fundet og set dine videoer, og dermed, hvor du skal koncentrere din indsats.

Sidst, men ikke mindst, får du en top ti liste med dine mest populære videoer.

På alle elementerne af din oversigt kan du klikke dig videre ind og få mere information om netop dette område.

Menuen til venstre

I venstre side finder du en menu, hvor du også kan tilgå mere data. Du kan altså vælge at udforske din data fra oversigten, eller gå mere systematisk til værks i menuen.

Visninger

Her kan du se hvilke videoer, der har flest visninger indenfor den tidsperiode du har valgt. Du kan også se nærmere på, hvilken dato du har flest visninger, og se, om der er sammenhæng mellem dine udsendelser og dine peaks i dataen.

Derudover kan du se, hvilke geografiske områder du rammer med hvilke videoer. Vi kan f.eks. se at vores video “To cope @ Atcore” er overraskende populær i Rumænien i denne måned. Vores videoer er på dansk, og har af gode grunde derfor størst gennemslagskraft i Danmark. Producerer du til gengæld indhold på engelsk, kan det være ret interessant at se nærmere på.

Demografisk data

Her får du indsigt i kønsfordelingen og aldersgruppen af dine seere. Rammer du din målgruppe udfra demografien? Vi kan se at vi ikke klarer os helt så fint på det kvindelige segment, når det kommer til vores videoer. Til gengæld er vores videoer et hit blandt danske mænd mellem 35 og 44 år.

Placeringer for afspilninger

Hvor bliver dine videoer afspillet? Vi gør det, at vi som regel linker til et blogindlæg, hvor vi har videoen indlejret. Det kan vi tydeligt se i vores analytics. Desuden kan vi se, at 8% bliver afspillet via mobile enheder. Ønsker du altså, at dit indhold skal ses, er det en dårlig idé at fjerne muligheden for, at se det mobilt.

Trafikkilder

Trafikkilder går lidt dybere ind i, hvordan du bliver fundet, hvor placeringer går på, hvor du bliver fundet. Igen har vi ret mange “ukendte kilder” fordi vi sender meget af vores trafik hen til vores website, og ikke til YouTube. Vælger vi til gengæld en enkelt video, kan vi se at vi får meget trafik gennem YouTube-søgninger og “video foreslået af YouTube (altså i relaterede videoer). Det kan således godt betale sig at optimere dit indhold så det bliver fundet på YouTube.

Fastholdelse af målgruppen

I denne del kan du ikke få et overblik over din kanal, da det ganske enkelt ikke ville give mening. I stedet skal du vælge en af dine videoer. Hvis jeg igen udgangspunkt i “To Cope @ Atcore” kan vi se at vi har to “drops” i begyndelsen af videoen, men ellers har en ret stabilt fastholdelse gennem videoen.


Sammenligner vi tilgengæld med “Nyan cAtcore” har den en elendig fastholdelse af målgruppen. Det er nok også de færreste der holder sangen ud i længere end 15 sekunder (som også fremgår af grafen).
Du kan også se, hvordan din video klarer fastholdelsen af målgruppen sammenlignet med andre YouTube videoer af lignende længde, ved at klikke på: “Relativ fastholdelse af målgruppe”.

Engagementsrapporter

Det at folk ser din video, er ikke altid en indikator på at de nødvendigvis synes om indholdet. Det er derfor, disse forskellige lister og kommentarer kan være interessante at undersøge.

Abonnenter

Her får du selvsagt indsigt i dine abonnenter, hvor mange du har fået og mistet i den pågældende periode. Som udgangspunkt ser du, hvor dine abonnenter kommer fra geografisk. Du har mulighed for at vælge “video”, hvor du kan se hvilke videoer, der har givet flest nye abonnenter, hvilket kan være langt mere værdifuldt i forhold til optimeringen af dit fremtidige indhold.

Kan lide/kan ikke lide

Når brugere ser en video på YouTube har de både mulighed for at “kunne lide” og “ikke kunne lide” den. Der skal dog en del visninger til at få noget rigtig sjovt ud disse data. Prøv alligevel at lege med at sammenligne variabler med f.eks. “engagement i alt”.

Foretrukne

“Foretrukne” er en afspillingsliste, som alle YouTube-brugere har som default. I denne del af analyseværktøjet kan du se, hvornår brugerne tilføjer eller fjerner dit indhold fra deres lister.

Kommentarer

Her får du et overblik over, hvilke videoer der bliver kommenteret på, hvornår, hvor meget og hvor de kommer fra.

Deling

Her kan du se hvilke platforme dine videoer bliver delt på og hvilke videoer, der bliver delt mest. Idet vi sender trafikken fra vores videoer ind på vores eget website i form af blogindlæg (og opfordrer andre til at gøre det samme), får vi kun data fra folk, der selv har fundet videoerne på YouTube og valgt at dele dem videre. Det kan dog være utrolig værdifuldt at finde ud af hvilke videoer, der har potentiale til at blive delt yderligere.

Kom godt i gang med YouTube Analytics

Du kan få meget ud af at kigge på de data der er tilgængelige, hvad enten det er Analytics på dit website, insights på Facebook eller Analytics på YouTube. For at komme godt i gang med at gennemgå dine tal på YouTube er det først og fremmest vigtigt, at du skaber noget interessant og engagerende indhold, og får det spredt. Til formålet har vi skrevet ti trin til at få mest ud af YouTube. Når du så har en masse visninger, kan du begynde at analysere på dataen. God fornøjelse.

Om forfatteren

Denice Brun

Head of Marketing

Denice er Atcores Inbound Marketing Manager og blogger om nyheder indenfor online marketing, brugen af sociale medier, discipliner indenfor konverteringsoptimering og retention.
Se profil ›

Brug YouTube Analytics og udgiv bedre indhold
5(100%) 2 votes

Tags: , , , ,

Kommentarer

  1. Lars siger: 16. maj 2012

    Rigtig god gennemgang 🙂 -okay jeg er måske ikke helt objektiv.

    En af de ting som jeg selv tænkte i starten var at datastrukturen – og dermed muligheden for at fortolke og optimere – var ringe i forhold til andre analyse systemer. Der hvor jeg er endt nu, er at jeg ser dette analyse produkt i en anden kontekst – Youtube er et socialt media – og dermed er deres vinkling af datastrukturen anderledes end hvad man ellers kan forvente at se. I det lys, er der tale om et meget effektivt system.

    Jeg forventer dog at vi i en nær fremtid vil se forsøg fra Google om at kombinere youtube data med andre trafikkilder som fx Adword. Især med tanke på at Google i US har kastet sig ind i kampen om tv-kabel.

  2. www.anyhed.dk siger: 25. maj 2012

    Brug YouTube Analytics til at optimere dit indhold…

    Da YouTube kom med deres nye layout i slutningen af sidste år introducerede de samtidig deres nye analyse del, der giver dig langt mere indsigt i hvad der fungerer af dit indhold, og hvad der falder igennem, afhængig af dine målsætninger. Læs her hvord…

  3. […] og mere relevant indhold, kan du gøre god brug af YouTube Analytics. Vi har tidligere skrevet et indlæg, der hjælper dig med at udgive bedre indhold. Foretrækker du video, kan du få en guide (på […]

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team