Brug mobildata til at optimere oplevelsen i din butikker

Ingen kommentarer24. marts 2014 under Analytics, Data, Mobile

Brug mobildata til at optimere oplevelsen i din butikker
5(100%) 3 votes

Shopping bliver ofte inddelt i fysisk og online handel. Med introduktionen af flere nye teknologier samt et øget fokus på mobilbrug kan du nu bygge bro mellem online og offline data og dermed skabe bedre brugeroplevelser og øge salget i dine fysiske forretninger.


I dag er der kun få forretninger, der for alvor har udnyttet mulighederne for at justere og maksimere købsprocessen for deres kunder. Det er synd, for der er store muligheder for fysiske forretninger i at udnytte data til at optimere måden vi handler på. I dette indlæg får du nogle tips til, hvad du bør fokusere på for at øge værdien af dine fysiske forretninger gennem online og trådløs teknologi.

Definer oplevelsen før funktionaliteten

Start med at definere den oplevelse, du gerne vil give dine besøgende i dine fysiske forretninger. Ved at gøre dette kan du begynde at integrere funktioner, der understøtter oplevelsen.

Måske ved du endnu ikke præcis, hvilken oplevelse du vil give dine besøgende, når de træder ind i din forretning – eller hvordan du skal eksekvere. Start derfor med at kigge i din Analytics for at finde ud af, hvilke enheder dine potentielle kunder benytter sig af, og hvordan de bruger dem.

Efterfølgende er det vigtigt at få en indsigt i, hvordan dine kunder opfatter den oplevelse, du giver dem nu for at få inspiration til, hvordan du skaber en endnu bedre oplevelse.

Identificér dine kunder

Find ud af, hvem dine kunder er, og hvordan de agerer ved at besvare nogle af disse spørgsmål:

  • Hvem er dine kunder?

  • Hvilke demografiske fællestræk har de?

  • Hvor befinder dine kunder sig?

  • Hvordan plejer dine kunder at handle?

  • Hvilke digitale enheder benytter de sig af?

 

Udarbejd eventuelt personaer, der gør det lettere at forestille sig og huske kunderne.

Snak med dine kunder

Når du har identificeret dine kunder, er det vigtigt at få yderligere information omkring deres købsvaner.

  • Hvilke mobile teknologier benytter de sig af?

  • Hvad er deres købsvaner – hvor og hvornår shopper de, og hvad leder de efter?

  • Hvor er de største problemer i købsprocessen; checkout, produkt information eller at finde produkter?

Definér konteksten, din løsning skal indgå i

Nu, hvor du ved, hvem dine kunder er, og hvilke behov de har, har du en bedre idé om, hvordan dit mobile website eller applikation skal bruges. Skal den fx guide dine kunder, når de står i din forretning eller skal butikken assistere med online salg?

Ved at benytte data omkring online og fysisk adfærd kan du skræddersy fysiske forretningsoplevelser, der understøtter dine kunders behov med assistance fra online løsninger. Det kunne fx være, at dine kunder skal kunne finde brugeranmeldelser eller tilgængelige størrelser på produkter i din forretning, uden at skulle kontakte dit salgspersonale.

Ved at opsamle data omkring dine besøgendes produktpræferencer kan du samtidig lettere skabe personlige anbefalinger og bedre oplevelser.

Gør oplevelsen personlig

En smartphone er en meget personlig enhed, og du har derfor gode muligheder for at interagere med dine kunder gennem en app og dermed samle information om individuelle præferencer, som du kan bruge til at skræddersy brugeroplevelsen.

Skab tillid med brugeranmeldelser

Tillid er en nøglefaktor, når du vil skabe loyale kunder. I dine forretninger kan du komplimentere den fysiske købsoplevelse med mobile brugeranmeldelser. Dermed kan du give dine kunder øjeblikkeligt information omkring kvaliteten af dine produkter på baggrund af, hvad andre har sagt. Disse brugeranmeldelser kan også hjælpe dig til at tage beslutninger om, hvilke varer dine kunder synes ekstra godt om, og dermed hvilke produkter du bør fokusere på i dine forretninger.

Giv dine besøgende produktanbefalinger

Hvis du har en mobilapplikation eller et mobilsite kan du lettere indsamle brugerdata om tidligere køb, favorit produkter og online produktvisninger og derved give skræddersyede anbefalinger til dine kunder omkring interessante produkter og tilbud. Dette fungerer allerede i en del online webshops, men du kan også gøre brug af det i fysiske butikker og dermed hjælpe dine besøgende med at finde produkter, der er relevante for dem, som de måske ellers ikke ville have opdaget.

Udnyt tilgængelig teknologi

Der findes en masse tilgængelig teknologi, du kan integrere i en mobil shopping-app. Et spændende nyt tiltag er Apples iBeacons. Ved at benytte dig af forskellige teknologi kan du gøre besøg i dine fysiske forretninger mere intime og endnu bedre.

iBeacons

iBeacons er kommet som en del af iOS 7 opdateringen og kan bl.a. bruges af forretninger til at fastslå dine kunders eksakte position i din forretning og dermed sende målrettede informationer til dine kunder. Dine besøgende skal tillade notifikationer fra iBeacon, hvorefter teknologien sender beskeder til dine besøgendes smartphones alt efter, hvor de befinder sig i din butik. Hvis de fx går forbi et tilbud, der er relevant for dem – i forhold til produkter de tidligere har købt eller kigget på – kan du gøre dem opmærksomme via små notifikationer.

iBeacons er stadig en relativ ny teknologi, men noget vi helt sikkert kommer til at se mere af i fysiske forretninger. Det er især effektivt, når du benytter det sammen med online data, du i forvejen har indsamlet om dine kunder, hvorved du kan skabe meget personlige anbefalinger og brugeroplevelser.

Benyt din data aktivt til at skabe øget værdi

Større forretninger har efterhånden fået gode muligheder for at benytte kundedata og mobile teknologier til at skabe skræddersyede købsoplevelser for deres kunder. Data er ikke længere kun forbeholdt online forretninger og kan bruges til meget mere end at se, hvor meget trafik dit website får. Du bør i stedet gå i dybden med den store mængde brugbare information, du kan få om dine besøgende, og udnytte den til at skabe bedre brugeroplevelser og flere salg – både online og fysisk.

Er du i tvivl om, hvilken data du kan indsamle, og hvordan du skal gøre brug af det, så er der hjælp at hente. Atcore er certificeret Google Analytics partner – en titel, der forpligter. Vi kan derfor hjælpe dig med alle facetter af dataindsamling og -analyse, så du får de bedste forudsætninger for at få endnu mere ud af din forretning – online og fysisk. Ring til os på 6060 4444 eller skriv på hej@atcore.dk til en snak om, hvordan du skaber øget værdi.

Om forfatteren

Tobias

Inbound Copywriter

Tobias hjælper Inbound Teamet med grafik, at skrive blogindlæg og udforme infographics.
Se profil ›

Brug mobildata til at optimere oplevelsen i din butikker
5(100%) 3 votes

Tags: , , , ,

Der er lukket for kommentarer.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team