Bliver du afvist af Google? – Om Google AdWords advarselsmails

(10) Kommentarer29. maj 2012 under SEM

Bliver du afvist af Google? – Om Google AdWords advarselsmails
5(100%) 6 votes

Vi er rigtig mange, der har prøvet det – både folk, der roder med Google AdWords i mere eller mindre grad, men også vores kunder: Man modtager en nærmest truende mail fra Google AdWords, der beder én om at fjerne eller tilrette en annonce eller søgeord. Og efterfølges dette krav ikke, vil ens AdWords konto blive suspenderet.

Denne advarselsmail giver især et bureau som vores grå hår på hovedet, da den aktuelle kunde også modtager mailen, og selvfølgelige bliver nervøse for eventuelle konsekvenserne for sin konto og dermed forretningen.

Jeg har således ikke haft en kunde, som jeg ikke måtte berolige. Desuden vil det, i tilfælde med nye kunder, anspore til tvivl på mine og Atcores evner.

Årsagen til afvisningen skyldes som regel at et ord (f.eks. iPhone, Dell og Mercedes) – hvad enten det optræder i annoncen eller som søgeord – er rettighedsbeskyttet. Ofte vil det rettighedsbeskyttede ord kunne anvendes som søgeord, men ikke som en del af annonceteksten. Dette kan dog være frustrerende for webshops, der har tilladelse til at sælge en rettighedsbeskyttet vare, samtidigt får afvist sine annoncer af Google. I disse tilfælde kan der tages kontakt til producenten og bede dem om at tillade, at man annoncerer for deres produkt. Google selv formidler ikke nogen form for kontakt og håndhæver udelukkende de opstillede guidelines.

Det kan dog også ske, at Google afviser uden berettigelse. Som regel med en påstand om, at der annonceres for medicinsk indhold, våben, seksuelt indhold mv. F.eks. kan man opleve at få afvist en annonce, hvis der står ”hos” eller ”med” i teksten – ho’s = prostitueret & med = forkortelse for medicin på engelsk.

I sådanne tilfælde har man ofte mulighed for, at bede Google om at gøre en undtagelse, hvilket Google ofte vil gøre. Oplever man dog et af de få tilfælde, hvor Google står fast ved deres beslutning om at afvise annoncen, kan man kontakte Google i Danmark og bede dem om hjælp.

Andre grunde til advarselsmails kan være:

  • At der ledes trafik ind på en fejlside (f.eks. en 404-fejl)
  • At man har et monetært udestående med Google
  • At en del af et ord er varemærkebeskyttet

Er du træt af Googles afvisninger,  kan du glæde dig til at de lancerer deres nye annonceringsmulighed Dynamic Search Ads eller DSA. Som vi tidligere har blogget om, bliver DSA annoncer automatisk genereret udfra indholdet på din side. Dette står Google for, så vi går udfra der ikke bliver sendt afvisninger.

Om forfatteren

Jarl Hagen

Head of SEM (AdWords Qualified)

Jarl Hagen er Atcores ekspert indenfor online annoncering. Dette gælder bl.a. søgemaskineannoncering (herunder AdWords) og annoncer på sociale medier som f.eks. Facebook. På bloggen giver Jarl gode råd til optimering af dine online kampagner
Se profil ›

Bliver du afvist af Google? – Om Google AdWords advarselsmails
5(100%) 6 votes

Tags: ,

Kommentarer

  1. René Madsen siger: 29. maj 2012

    Det er ikke altid helt velovervejet når der udsendes disse meddelelser fra Google.

    Jeg har et eksempel på et foretagende, som udbyder ydelser indenfor medicinbranchen og har alle fornødne tilladelser (lægemiddelstyrelsen, ydenummer etc.) til at anvende disse præparater under fuld lægefaglig kontrol på sine klinikker.

    Jeg fik en afvisningsmail fra Google ved opstart af annoncering, men ved at gennemgå regelsættet, hvor der var henvist til lovgivning på det amerikanske og canadiske marked, men ikke på det danske marked, så blev der åbnet for annoncerne, men, men, men senere ved udarbejdelse af flere annoncevarianter, så kom samme mail med afvisning, og nu henviste Google til den amerikanske lovgivning, og forklarede at de ikke havde fået opdateret deres retningslinjer for det europæiske marked på dette felt, men at det nu var i strid med Google annonceringspolitikker. Så det er ikke altid nemt at forstå hvilket regelsæt, der lige er gældende.

    • Jarl siger: 29. maj 2012

      Hej René,

      Jeg giver dig helt ret i det du skriver.

      Jeg har også tidligere oplevet at få godkendt nogle annoncer, som Google mente brød deres varemærkeregler, for så senere at få annoncerne afvist, da jeg kopierede dem til en ny annoncegruppe i forbindelse med en test. Jeg regnede selvfølgelig med, at Google igen ville godkende annoncerne på min opfordring, men nej. Google AdWords interfacet ville absolut ikke acceptere annoncerne, og jeg måtte kontakte Google via telefonen og bede om en forklaring på, hvorfor annoncerne blev accepteret i én annoncegruppe, og samtidig blive afvist i en anden.
      Jeg blev ikke klogere på begrundelsen, men fik accepteret mine annoncer.

      Så nej, livet som AdWords mand er ikke altid let…

  2. www.anyhed.dk siger: 29. maj 2012

    Bliver du afvist af Google? Om Google Adwords advarselsmails…

    Hænder det at du får advarselsmails af Google når du bruger Adwords? I dette blogindlæg kan du lære om, hvad grunden egentlig er, til at du modtager disse mails….

  3. René Madsen siger: 29. maj 2012

    Hej Jarl

    Hvis man tager snakken med deres Adwords team og ikke er enige, så kan man bede om at tale med en Policy Specialist hos Google, som har et større overblik.

    Problemet opstår typisk når deres politikker ikke er opdateret i det skriftlige materiale, så skal det gå via sådan en fætter, når der er uoverensstemmelser imellem annoncetekst og deres annoncepolitikker.

  4. Troels Kjems siger: 30. maj 2012

    Meget relevant indlæg.

    Man må sige, at Google gør sit til at holde AdWords konsulenterne på tæerne. En slåfejl i en URL og kunden (annoncøren) får en mail om at gentagelse potentielt vil medføre lukning af kontoen 🙂

    I relation til ophævelse af varemærkespærringen, så er det desværre ikke altid muligt for en netbutik at få tilladelsen.

    Typisk vil rettighedsindehaveren kun give tilladelsen til officielle importører.

    Med lidt overtalelse, så kan Google dog godt hjælpe med at finde rettighedsindehaverens kontaktperson frem.

    De har alle spærringer, undtagelser og kontaktoplysninger liggende centralt – vistnok hos Google teamet i Dallas.

    • Jarl siger: 31. maj 2012

      Hej Troels,

      Tak for din kommentar.

      Man skal afgjort være opmærksom på Googles fremsendte advarselsmails, idet truslen om spærring af konto og efterfølgende udelukkelse absolut er reel.

      Og du har da også ret i, at man med lidt overtalelse og viljestyrke kan få ophævet varemærkespærringen. Det vil ofte være timer/energi godt givet ud, da alternativet vil være langt mere generiske annoncer, hvilket vil resultere i langt dårligere performance på den berørte kampagne/annoncegruppe, og i sidste ende mindske rentabiliteten.

  5. Mikkel siger: 7. juni 2012

    Hej Jarl

    Fint og relevant indlæg.

    Det leder mig lidt videre til sitelinks i AdWords. Jeg oplever at Google i højere og højere grad ikke vil acceptere sitelinks når indholdet bliver for specifikt – hvad er dine erfaringer i forbindelse hermed?

    Mikkel

    • Jarl siger: 8. juni 2012

      Hej Mikkel,

      Tak for din kommentar.

      Jeg tror dog, at du er kommet til at blande AdWords sitelinks sammen med de organiske sitelinks. Jeg formoder at dit spørgsmål omhandler de organiske sitelinks.

      Google tilføjer kun sitelinks til dit søgeresultat, hvis de forstår søgnigen som dit brand, eller en del af dit brand. Hvis søgningen bliver for specifik vil Google rigtig nok ikke vise sitelinks, men det er noget andet med Adwords sitelinks.
      Her bestemmer man selv, hvorledes man vil udfærdige sine sitelinks. Har du dog et anerkendt brand eller en god quality score, vil Google ofte tildele dine annoncer seks sitelinks fremfor de gængse fire.

      Jarl

  6. Mikkel Pedersen siger: 8. juni 2012

    Hej Jarl

    Tak for hurtig respons.

    Nej, det er faktisk netop AdWords sitelinks jeg tit oplever afvises. Ikke i form af en afvisningsmail som den du refererer til, men simpelthen hvor sitelinket aktiveres med det samme, men fjernes efter et par dage – uden nogen form for warning eller lignende.

    Mikkel

    • Jarl siger: 8. juni 2012

      Hej igen Mikkel,

      Det lyder rigtig mærkeligt og irriterende.

      Har du mulighed for at sende et eksempel eller to på de tekster du har fået afvist, samt de tilhørende destinationsurl’er? Så vil jeg meget gerne kigge nærmere på det.
      Du kan enten gøre her på bloggen, eller sende det til mig på mail: ja@atcore.dk

      Jarl

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team