Bliv guidet gennem Facebooks funktioner og navne

Lær at tale Facebook

(4) Kommentarer16. april 2012 under Facebook, Sociale medier

Bliv guidet gennem Facebooks funktioner og navne
5(100%) 4 votes


Har du nogensinde undret dig over, hvad forskellen på “Ticker” og “nyhedsstrømmen” er på Facebook? Er der forskel på “Timeline” og “væg”? Hvad med forskellen på grupper og sider?

Når man sidder i et team som mit, kan der hurtigt gå Facebook-lingo i den, og vi går for det meste ud fra, at vores kollegaer ved, hvad vi taler om. Dette er dog langt fra tilfældet. Sidder du også og skal tale med nørder indenfor sociale medier, og gerne vil vide, hvad det egentlig er, de snakker om, så er dette indlæg lige noget for dig.

Timeline

Beskrivelse af Facebooks tidslinje

Lad mig lægge ud med at gøre dette helt klart: Timeline erstatter væggen. Der findes stadig en “væg” på nogle få private profiler. Dog ender alle med at få Timeline, og til den tid vil der ikke længere være en “væg” eller en “wall”.

Timeline er blevet oversat til tidslinje på dansk af Facebook. Det er dog sjældent, at jeg hører ordet blive brugt, men nu ved du altså, at det er det samme, når du får en notifikation om at nogen har “slået noget op på din tidslinje”.
Timeline er dér, al din aktivitet ender. Dvs. statusopdateringer, når du bliver tagget i et billede, når nogen skriver til dig osv. Altså alle de samme funktioner som med væggen før i tiden.

Facebook Ticker

Ticker

Tickeren kom sammen med opdateringen af Facebook i september. Den følger med på næsten alle sider af Facebook. Både når du er på forsiden, besøger andres profiler, ser din egen profil osv. Det eneste sted, du ikke ser tickeren, er, når du besøger en applikation.

Tickeren viser alle historier, der bliver genereret af dine venner, og de sider du følger i realtid. Det vil sige også ting, der ikke normalt kommer i din nyhedsstrøm. Et eksempel kan være, hvis en af dine venner “synes godt om” et billede eller en statusopdatering. Derudover bliver brug af applikationer også sendt i Ticker. Du har måske set, når folk lytter til musik på Spotify?

Sådan skjuler du tickeren på Facebook

Hvis du synes, tickeren fylder for meget, eller er forstyrrende, kan du vælge at skjule den.

Chat

Under tickeren kan du se hvilke venner, der er online på Facebooks chat.
betyder at personen er online, ogbetyder at personen er online, men på sin telefon.

Du kan chatte med en enkelt person, men også tilføje flere til samtalen, og dermed chatte med flere ad gangen. Som noget nyt kan du også have videosamtaler. Du kan desuden blive vist som offline for enkelte personer, vælge kun at blive vist for nogle eller at blive vist som offline for alle.

Forsiden / startsiden / home

Forklaring af Facebooks forsiden

Kært barn har mange navne, afhængig af sprogversionen. Det er den første, side du kommer ind på, når du logger på Facebook, og det er her du finder nyhedsstrømmen (eller “nyheder” eller “newsfeed” – endnu et kært barn). Udover nyhederne, i form af dine venners og de sider du følgers aktiviteter, er forsiden plastret til med annoncer, begivenheder, grupper, vennelister, applikationer, sider fødselsdage osv. Dertil kommer “tickeren” og chat-boksen…
Jeg starter fra en ende af.

Nyhedsstrøm

Sådan sorterer du dine nyheder på Facebook

Newsfeed på engelsk, eller nyheder på dansk, ligger i midten på forsiden. Nyheder er, som de altid har været. Det er dog ikke alle nyheder, der kommer i nyhedsstrømmen. Det kommer an på din edgerank, om du ender på dine venners / fans forside. Vi har skrevet et indlæg, der forklarer meget mere om edgerank. Du kan desuden vælge om du vil se de seneste historier, eller tophistorierne.

 

Venstrenavigation

venstrenavigationen på Facebook

Favoritter

Øverst i navigationen til venstre kan du udvælge favoritter baseret på resten af menuen. Har du f.eks. en gruppe, du følger meget med i, eller en side du vedligeholder, kan du tilføje dem dine favoritter. Så ryger de op i toppen.

Grupper

Her er de grupper du er meldt ind i. En “gruppe” er en udvalgt gruppe mennesker, der kan tale sammen i et lukket miljø på Facebook. Grupper kan enten være hemmelige, lukkede eller offentlige, og det afhænger af gruppeadministratoren, hvor meget af din aktivitet der kan ses af andre.

Grupper bliver ofte brugt som netværksgrupper. F.eks. er jeg i en gruppe med mine veninder, i en anden gruppe med en håndfuld gamle studiekammerater og endnu en med hele mit gamle studie. Jeg er således både i grupper med tætte og løse forbindelser. Jeg er også i grupper med mennesker jeg ikke er venner med, og nogle jeg overhovedet ikke kender.

Grupper kan blive brug til:

  • Chat med alle der er online i gruppen
  • Oprette begivenheder for gruppens medlemmer
  • Dele billeder kun med den specifikke gruppe
  • Oprette og redigere dokumenter (man kan godt være flere om at redigere, dog ikke samtidig)

Baseret på dine indstillinger får du notificationer, hver gang nogen poster noget i de grupper du er meldt ind i. Du behøver ikke at melde dig ud for at undgå disse. Du kan rette indstillingerne i højre hjørne i hver gruppe, under notifikationer.

Venner

Her ligger dine vennelister, hvis du har lavet nogle. Somme tider opretter Facebook selv vennelister, baseret på arbejdsplads eller studie.

I næste uge kommer et indlæg, der handler om ikoner og segmentering. Der går vi dybere ind i, hvordan du opretter og administrerer vennelister.

Applikationer

Disse er applikationer, du har givet adgang til din profil. Nogle af Facebooks gamle funktioner er også blevet lagt herindunder. F.eks. ligger dine “pokes” her.

Sider

Her finder du de sider, du er administrator af. Ved at de ligger i navigationen, har du let adgang til dem fra forsiden. Læs mere om hvordan du opretter en fanside for virksomheder eller hvordan du opdaterer din side til Timeline.

Interesser

Hvis du har valgt at abonnere på personer, kommer deres aktiviteter herned. De forekommer også i din nyhedsstrøm, men under interesser har du dem sorteret fra alt andet indhold.

Annoncer

Hvis du annoncerer på Facebook, er det bl.a. her, dine annoncer bliver vist. Senere på ugen kommer der et blogindlæg fra vores ekspert i Facebook-annoncering, Jarl Hagen, der forklarer mere om, hvordan du kommer i gang.

Når nu du har læst dette indlæg, er der ikke længere nogen undskyldning for, at der opstår misforståelser, når I taler om Facebook i dit team eller på din arbejdsplads. Del gerne indlægget med kollegaer, du mener kunne trænge til at få genopfrisket deres Facebook-lingo 😉

 

Om forfatteren

Denice Brun

Head of Marketing

Denice er Atcores Inbound Marketing Manager og blogger om nyheder indenfor online marketing, brugen af sociale medier, discipliner indenfor konverteringsoptimering og retention.
Se profil ›

Bliv guidet gennem Facebooks funktioner og navne
5(100%) 4 votes

Tags: , , , , , ,

Kommentarer

  1. www.anyhed.dk siger: 17. april 2012

    Bliv guidet gennem Facebooks funktioner og navne…

    Har du nogensinde undret dig over, hvad forskellen på “Ticker” og “nyhedsstrømmen” er på Facebook? Er der forskel på “Timeline” og “væg”? Hvad med forskellen på grupper og sider? Sidder du jævnligt og skal tale med nørder indenfor sociale medier, og ge…

  2. […] de sider du gerne vil følge ekstra med i. Det gør du ved at vælge “Interesser” nederst i venstrenavigationen og derefter “opret liste”. Her kan du så tilføje sider, venner eller folk du abonnerer […]

  3. Hvad du kan lære af Telenor sagen siger: 14. august 2012

    […] var blandt de første 100 til at “synes godt om” opslaget, og det endte således både i min ticker og min nyhedsstrøm. Til at starte med undrede det mig, at Telenor ikke selv reagerede, indtil det […]

  4. Eva siger: 25. februar 2014

    Hvis man kommer til at slette et profilbillede af en ven, og så mister man alle profilbillederne, bemærk kun på den ene maskine.Hvordan kan man fortryde det? jeg vil gerne se profilbillederne igen. Eva

62 sider Guide om at skabe værdi på Facebook

Der er over 3 mio. danskere på Facebook, så der er gode muligheder, for at få din målgruppe i tale. Hent vores 62 sider guide om, hvordan Facebook Timeline kan skabe værdi for din virksomhed her.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team