8. February af Denice - 2 kommentarer
YouTube er verdens næststørste søgemaskine (efter Google). Mange mennesker foretrækker at modtage information gennem andre kanaler end tekst, og dette er video en vigtig del af. Derfor er det også vigtigt at blive fundet på YouTube, hvilket jeg vil gennemgå i dette blogindlæg.
I forhold til SEO, gælder det samme på YouTube som på Google og andre søgemaskiner. De offentliggører ikke deres algoritmer, eller regler hertil, men giver i stedet nogle retningslinier til, hvordan du optimerer dit indhold, så der er en bedre mulighed for at rangere bedre i søgeresultaterne.
Overvej hvilke ord, der bedst beskriver din video, og hvilke ord og søgetermer, du ønsker, at folk skal kunne finde din video på. Hvilket emne beskæftiger videoen sig med? Hvad er kernen i din video?
Din titel er dit blikfang i søgeresultaterne og har stor indflydelse på din CTR – altså om folk klikker på dit link. Titlen har også indflydelse på, hvor højt du kommer op i søgeresultaterne. Det er derfor vigtigt også at implementere dit / dine søgeord og termer i titlen.
Er din video desuden ment som branding af din virksomhed, er det en god idé også at inkludere din virksomheds navn. F.eks. “Sådan hjælper Atcore dig til online succes”. Her har vi både “Atcore” og “online succes” (altså det vi sælger) med.
Det betyder også noget at tagge din video godt. Vær ikke genert med tags. Tænk på alle de ord og termer, der beskriver din video og ‘tag’ så derudaf – husk dog at holde det relevant. Sørg desuden for at tagge din virksomheds navn, så der er bedre sandsynlighed for, at det er dine egne videoer, der bliver vist som relaterede videoer, samt kommer op, når man søger efter dig.
Lav en god beskrivelse af din video, der giver folk lyst til at se din video. Som du kan se nedenfor, er pladsen på teaser-teksten begrænset, men hvis du holder den appelerende tekst til de to første linier, er der ingen grund til at holde sig tilbage fra at skrive en god beskrivelse i resten af teksten, hvor du implementerer dine søgetermer.
Hvis din beskrivelse af videoen er god, burde dine søgeord og termer allerede være en del af teksten, når du har skrevet den, men gennemgå den alligevel efterfølgende for at være på den sikre side.

Folk tilkendegiver ikke, at de “kan lide” din video og tilføjer den ikke til deres fortrukne eller en afspilningsliste, hvis ikke den er god. Forsøg desuden at lave videoer i temaer, så folk bliver motiveret til at tilføje dem til afspilningslister.
På YouTube har man også muligheden for at sige, at man “ikke kan lide” en video, så vær sikker på at dit indhold er værdifuldt, og ikke udgiver sig for at være noget, den ikke er. Optimerer du f.eks. din video til at handle om Twitter, og den i stedet handler om skopudsningsteknikker, kan du være sikker på at skuffe folk (med mindre du tilfældigvis er skopudser på Twitter).
Ifølge YouTube selv, har kommentarer ikke kun en positiv virkning på din ranking, men også på, hvor godt du kender dine kunder og seere, hvilket de belønner. Derfor kan det være en god idé at bede om deres mening, f.eks. ved at stille et konkret spørgsmål, som dine brugere så kan svare på i kommentarerne.
Har du slået indlejring fra? Det kan vise sig at være en rigtig dårlig idé, hvis målet er at folk skal se, linke til og dele din video. På trods af at du mister noget af kontrollen, er det en rigtig god idé at muliggøre indlejring. Specielt hvis du står inde for dit indhold. Desuden tæller antallet af views også i din ranking.
Nye videoer ranker bedre, hvis den bliver set og er relevant. Det vil sige, at når en hvis mængde mennesker har set din video, og du generelt har fulgt de foregående trin, kommer din video højere op i søgeresultaterne. Desuden tæller det også, at du udgiver indhold regelmæssigt.
Det er vigtigt ikke at glemme det sociale aspekt i YouTube. Sørg for at se, kommentere, like og favorisere andres videoer også. Når folk gør dette på dine videoer, kommer det frem i deres kontakters nyhedsfeed og har mulighed for at spredes endnu bredere. Derfor er det også en god idé at dele din kanal med dit netværk og abonnere på hinanden.
Sørg for at få dine videoer ud gennem dine andre kanaler. Dette værende på sociale medier som Facebook, Twitter, Google+, din blog osv. Jo mere din video bliver set, desto højere kommer den op i søgeresultaterne.
Relaterede indlæg:
Denice er Atcores Inbound Marketing Manager og blogger om nyheder indenfor sociale medier, Google produkter og hvad der ellers lige rører sig indenfor online marketing. Følg med på bloggen, hvor hun desuden holder styr på bloggerne.
Se alle indlæg af Denice+45 6060 4444
hej@atcore.dk
God og lærerig artikel. Glæder mig til at få det omsat til praksis.
Fedt du kunne lide det Jakob
Send endelig et link til din kanal, hvis du allerede har en?
\\ Denice