Atcores bedste blogindlæg i 2013

bedsteblogNytår2013

Ingen kommentarer23. december 2013 under Aktuelt

Atcores bedste blogindlæg i 2013
5(100%) 3 votes

Igen i år har vi samlet årets mest populære blogindlæg. Der er mange indlæg fra 2012, der stadig er meget velbesøgte, men dem har jeg sorteret fra listen, så du får de mest relevante indlæg fra året, der er gået.

Det er igen vores infografikker, der har fået mest opmærksomhed, hvilket bekræfter vores påstand om, hvor effektive de er.

Genopdag gode pointer eller find helt nye baseret på det, du og andre læsere har fundet mest interessant på vores blog. Tak fordi I læser med! Det er en kæmpe fornøjelse at gå vores Analytics igennem og se, hvor meget I besøger os.

#1: Danmark på Facebook 2013

Ligesom sidste år, topper vores infografik omkring danskernes brug af Facebook vores top-ti. I år er den krøbet helt op på førstepladsen. Vi haft fornøjelsen af nogle helt unikke tal fra vores partner, Komfo, der er baseret på virksomheders brug af platformen, CTR, priser osv.

Det betyder, at vi har kunnet give dig som marketingansvarlig konkrete tal at arbejde videre med, sammenligne dig med og fastsætte dine mål ud fra. Det har givet dig et udgangspunkt.

Derudover er det også altid interessant at se, at vi ikke er ene om at bruge utrolig meget tid på platformen, hvorfor de fleste almindelige danskere også har fundet statistikkerne interessante.

#2: Sådan skaber du en bedre konverterende landingpage [infographic]

På andenpladsen har vi endnu en infografik – en der på mange måder er langt mere tidløs og sandsynligvis vil være gældende i mange år frem.

Denne infografik forklarer, hvad landingpageoptimering er, hvordan det fungerer, hvordan det skaber værdi for din forretning osv. Denne gang er det vores AD’er, der har været i illustrator, hvorfor netop denne infografik et særligt lækker, samtidig med, at den formidler brugen og værdien af LPO.

Hvis du er interesseret i at øge konverteringerne på i f.eks. din webshop, er det en god idé at se nærmere på, hvad landingpageoptimering er, og hvorfor så ikke gøre det let for dig selv ved at få det serveret visuelt?

Vi giver dig den ultimative guide til at optimere dine landingpages. Guiden gennemgår bl.a. de otte mest givende steder at optimerer samt et helt afsnit omkring optimering af sider til Mobil. Download din Ultimative Guide til Landingpage optimerings her

#3: Danskerne på sociale medier

I efteråret af 2013 havde vi fornøjelsen af at have Nicklas som praktikant fra KEA. Nicklas fik bl.a. til opgave at samle op på de mange statistikker omkring andre sociale medieplatforme, vi havde fundet i research-fasen til vores Facebook-infografik.

Resultatet blev en veludført infografik, der med god grund er endt i top-3. Infografikken er bl.a. suppleret med tal omkring Twitter fra overskrift.dk, der monitorerer danske websider og dansk aktivitet på Twitter – som nogle af de eneste med så gennemført værktøj.

#4: Derfor skal du glæde dig til Google Merchant Center

2013 blev året, hvor vi også i Danmark fik fornøjelsen af Google Merchant Center i vores Google AdWords-annoncer. I starten af året skrev vores SEM-specialist, Jarl Hagen, omkring mulighederne, det giver annoncører – hvorfor det sandsynligvis er blevet så populært i år.

Jarl gav dig de to største fordele, og i løbet af året har vi også kunne se effekten, som både Product Listing Ads og Product Extension Ads har givet vores kunder.

#5: Sådan skriver du overskrifter, der skaber værdi og trafik

Overskrifter spiller en stor rolle på dine websider, fordi de både har indflydelse på din søgemaskineoptimering, din CTR på sociale medier og ikke mindst lysten til at læse dit indhold.

Derfor har vores guide til at skrive gode overskrifter været blandt de populære i år. Det er desuden et indlæg, vi ofte selv refererer til, når vi skal optimere vores overskrifter.

#6: Slut med Google data på søgeordsniveau

2013 blev også året, hvor Google droppede data på søgeordsniveau. Vores kunder var blandt de første til at få nyheden, men da vi så, hvor stor interessen var, valgte SEO-teamet at bidrage til bloggen med et indlæg, der forklarer, hvorfor Google har valgt, som de har, og hvilken indflydelse det får for fremtidens søgemaskineoptimering.

#7: 3 typiske fejl der får dig til at fremstå uprofessionelt

Dette sprogindlæg fik mange af vores følgere til at reagere; hedder det uprofessionelT i denne sammenhæng. Og ja – det gør det, men som tidligere nævnt, har overskrifter en vigtig indflydelse på click-trough-rate, hvorfor vi fik meget trafik på den bekostning.

Indlægget gennemgår nutids’r (og mangel på samme), forskellen på mig og jeg, og så det dér stumme d, der somme tider kommer snigenDe.

#8: Få 6 tips til at formulere bedre opslag på sociale medier

Dette indlæg er et typisk af sin slags – det er baseret på ting, vi ofte forsøger at forklare vores kunder. På den måde ved vi, at det sandsynligvis er relevant for mange flere, hvilket besøgstallet også bærer præg af.

Indlægget forklarer kort og præcis seks faktorer, du bør tænke på, når du laver et nyt opslag på sociale medier, for at få mest ud af det (afhængig af platform og formål).

#9: Sådan udvider du dine AdWords-annoncer med kundeudtalelser

I 2013 har jeg haft fornøjelsen af en række aktive bloggere blandt teamet. Også Giovanni fra SEM-teamet har bidraget til bloggen med et indlæg om en opdatering i Google Adwords kaldet anmeldelsesudvidelse.

Opdatering, der kom i juni i år, betyder, at du nu kan tilføje kundeudtalelser direkte i dine AdWords-annoncer, hvilket viser sig at være en stor hjælp i optimeringen af bl.a. click-through-rate.

Giovanni giver dig en guide til, hvordan du tilføjer kundeudtalelser i dine annoncer.

#10: 7 gode vaner til din markedsføring i 2013

Det sidste indlæg på dette års top-10, er årets første indlæg. I begyndelsen af det nye år gav vi dig 7 gode råd til at få succes med din markedsføring i løbet af året. Har du brugt nogle af rådene i år?

Vi er selv blevet bedre til nogle af dem – men håber på at gøre det endnu bedre til næste år.

Listen er baseret på unikke sidevisninger og ser en anelse anderledes ud, hvis vi have baseret den på totale sidevisninger. Personligt er jeg rigtig glad for, at hele Atcore har bidraget aktivt med indhold på bloggen, da jeg kan se, at gode råd fra vores eksperter skaber værdi for dig som læser.

Vi glæder os til at give dig endnu flere gode råd i det nye år. Glædelig jul!

Om forfatteren

Denice Brun

Head of Marketing

Denice er Atcores Inbound Marketing Manager og blogger om nyheder indenfor online marketing, brugen af sociale medier, discipliner indenfor konverteringsoptimering og retention.
Se profil ›

Atcores bedste blogindlæg i 2013
5(100%) 3 votes

Tags: ,

Der er lukket for kommentarer.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team