Ændring i AdWords annoncerotations indstillinger
Google annoncerede i maj måned en ændring til deres AdWords annoncerotations indstillinger.
Muligheden for at rotere sine annoncer på ubestemt tid blev fjernet og i stedet fik vi muligheden, der roterede annoncer i 30 dage, for derefter at optimerer mod klik.
Det, må jeg indrømme, fik mig lidt op af stolen – og jeg var ikke den eneste! Selve ideen med automatisk at kunne teste sine annoncer af, ligeligt fordelt på visninger, og derefter optimere mod en best performing annoncetekst, giver rigtig god mening. Problemet er bare, at 30 dage til tider ikke er helt nok til at få et validt grundlag at kunne optimere efter. Det andet er, at gå ud fra at den tekst med højest CTR også er den tekst der konverterer bedst.
Det tog mig heller ikke meget mere end 2 minutter og finde en del annoncegrupper, hvor min “dårligste” ctr annonce performede bedst på konverteringer.

Der ligger selvfølgelig meget mere i det end bare at have en høj konverteringsgrad, men er man ikke opmærksom på denne nye rotationsmulighed kunne den i princippet lukke helt ned for mine to nederste annoncer og lade den øverste forsætte.
Men så er det jo dejligt at se, at Google ikke bare slår armene over kors og smider snuden i vejret. Google har lyttet til de folk, der har taget henvendelse omkring ændringen. Og DET synes jeg er meget positivt.
Det har resulteret i en ny ændring der giver rotationen 90 dage i stedet for 30. Det ser jeg, som et step i den rigtige retning, dog mangler der stadigt nogle muligheder. I et blogindlæg fra Google, forklarer de grunden bag ændringen og skriver samtidigt at muligheden for uendelig rotation stadigt er der.
Vil man meget gerne tilbage til den gamle rotationsmulighed kan man udfylde denne form.
Google vil i de følgende uger, på baggrund af hvor mange der vil fravælge den nye rotationsmulighed, tage stilling til, om man igen selv skal kunne vælge i interfacet.
Personligt forstår jeg ikke, hvorfor at man laver denne mulighed uden at lave alternativer. Fint med optimering mod klik, men lad os få den mod konverteringer også. Og når vi er i gang så lad den eksisterende uendelig rotationsmulighed forblive. Derudover kunne man give valget mellem perioder af rotation. 15, 30, 60 og 90 dage. Kunne det ikke være en mulighed?

Trafik
Salg og konvertering
Kunder og livstidsværdi
Blog



Tak for en fin artikel, og ikke mindst link…:-)
En fuldstændig fjollet opdatering der er lavet, der ikke giver nogen mening. I hvetr fald hvis man ved bare en lille smule om hvad man laver.
Så google har lige fået sig en mail, takket være linket…
/Ulrik
Hej Ulrik,
glad for at du kunne bruge artiklen til noget. Og godt at høre at du har sendt Google en hilsen.
Forhåbentlig lytter de og giver os muligheden for selv at bestemme igen.
Christian