7 hurtige tips til at søgemaskineoptimere dit site

7 ffif til at søgeoptimere dit website

Ingen kommentarer19. juni 2012 under Allgemein, SEO

7 hurtige tips til at søgemaskineoptimere dit site
4.43(88.57%) 7 votes


Der er meget, du selv kan gøre for at øge chancerne for, at dit website får en god ranking på Google. For at blive fundet, skal du stræbe efter, at have dit website repræsenteret på den første side i søgemaskines resultater – og helst så højt op som muligt. Optimeringen kan faktisk ske ved, at du får det som vane at inkorporere små bitte detaljer, som kan gøre en forskel for dine resultater. Her får du 7 hurtige tips til at søgemaskineoptimere dit site:

1. Titel på side

Sidetitler er den tekst, du ser, øverst i dit browservindue, når du er på et website. Det er også titlen på en side, der præsenteres i søgemaskiner.  Sidetitlen er dét, der i HTML koden ligger mellem <title> og </title> tag’et, og afhængig af dit CMS system, bliver titlen typisk genereret ud fra en sidens navn eller lign. Optimalt skal du have fuld adgang til at angive titlen for hver side.

Her kommer fire gode råd til at skabe effektive sidetitler:

  • Hold dig til under 70 tegn. Lange titler vil ikke blive set i din browser eller i Googles søgeresultater. Hvis du laver titlen for lang, vil det også udviske betydninger af de nævnte søgeord
  • Sæt søgeord så tæt på begyndelsen af overskriften som muligt.
  • Brug forskellige titler for hver side. Hver side er en mulighed for dig at målrette forskellige søgeord.
  • Sørg for at titlen både er beskrivende for indholdet på den respektive side, og at den opfordrer til handling, så du får en så høj CTR i søgeresultaterne som muligt.

2. Overskrifter/headings

Det lyder som noget selvfølgeligt, når jeg skriver det, men: Sørg for at lave overskrifter, og check i din html kode om teksten er omkredset af enten <h1>, <h2> eller <h3>. Tekster i overskrifter (og dermed header-tekster) er langt mere tilbøjelige til at blive læst af søgemaskiner som søgeord, end den tekst, der figurerer på resten af siden. Derfor skal du have fokus på at inkludere søgeord i dine overskrifter. <h1> overskrifter  giver din tekst mere vægt som søgeord end <h2>. <h2> har mere vægt end <h3>. <h4> og <h5> eksisterer, men vægter ikke meget mere end almindelig tekst. Pas på med ikke at have for mange overskrifter, men brug kun der hvor det er relevant, og anvend kun <h1> én gang! Søgemaskinerne lægger ikke så meget vægt på overskrifter, som de har gjort tidligere, men det er altid godt at følge best practice.

3. CSS

HTML er din front-end kode på dit website, som søgemaskiner går ind og læser og udtrækker relevant information fra. CSS holder et template for layout på dit site og her definerer hvorledes headers, links og andre visuelle tekst-elementer skal se nu.  Sørg for at flyt alle design elementer ud af HTML koden, og læg dem over i en ekstern CSS fil.

4. Billeder

Billeder forbedrer brugeroplevelsen på dit site. Men når du indsætter billeder er der tre ting, du bør være opmærksom på:

  • Lad være med at overplastre siden med billeder. Hvis du sætter for mange billeder ind, kan det efterfølgende medføre, at det tager længere tid at loade – hvilket går ud over brugeroplevelsen, og det vil have en konsekvens for din konvertering.
  • Skriv tekst til billederne. Søgemaskiner læser tekst og ikke billeder. En alt-text er en html attribut, du kan tilføje til billedet, så søgemaskiner kan erstatte billedet med associeret tekst.  Sørg for at alt-teksten har relevans for dine søgeord, som du gerne vil frem på, samtidig med at den er beskrivende for billedets indhold.
  • Husk at inkludere søgeord i billede-filnavnet. Dette vil hjælpe dig til generere relevant trafik fra billedesøgninger. Adskil ord i filnavnet med en bindestreg.

5. Meta description

Din meta description er en ofte overset mulighed for at tiltrække besøgende fra søgningerne. Det har ikke en direkte indflydelse på placering på søgemaskiner, men det er en god praksis at inkludere søgeord i meta descriptionen: Teksten, som der ses, vil være synlig i beskrivelsen af en side i Google.  Ordene tiltrækker den, der søger, og vil informere vedkommende, om teksten er relevant for ham. Af denne årsag kan søgeord i din meta description trække besøgende, selvom det ikke decideret påvirker din ranking.

Meta descriptionen skal holdes under 150 tegn og er lokaliseret under søgeresultat. Hvis du undlader at lave en meta description vil søgemaskinen typisk fremhæve lidt af tekstens indhold i stedet. Så her er virkelig en mulighed for at målrette dine besøgende.

6. Nyt indhold

Når Google “kravler” rundt på dit website, opdaterer den oplysninger såsom søgeord og andre SEO faktorer. Derfor vil du gerne have, at Google skal gennemgå dit site dit site så ofte som muligt. Det bedste, du kan gøre, er derfor, at tilføje nyt indhold regelmæssigt til dit site.

7. URL struktur

URL’s er adresserne på siderne på dit website.  F.eks. er Atcores URL: www.atcore.dk. Det, at forbedre din URL- struktur, er en de mere vanskelige aspekter ved on-site website optimering. Den måde man kan forbedre det på, afhænger fuldstændigt af dine back-end dele  af dit website – såsom dit CSM system. Her kommer tre principper til en god URL-struktur:

  • Undgå sider med URL’er der er dybt indlejret. Et eksempel på dette er: http://ditwebsite.dk/marketing/blog/kontakt/adresse/…. Dybt indlejrede sider vil få mindre SEO kreditering. Du kan løse dette problem ved at forbedre det overordnede design på sitet, og lave så flad en struktur som muligt.
  • Brug relevante søgefraser i URL’erne til dine sider
  • Sørg for at adskille ord med bindestreg. Et eksempel er http://atcore.dk/hvad-er-cro/. Det gør det meget lettere for søgemaskinerne at forstå, hvad en side handler om.
  • Anvend en 301 redirect, hvor det er nødvendigt. En 301 redirect sender en gammel URL til et nyt efter den ændres. Sørg for at du benytter dig af dette, hvis du ændrer URL af en side på dit site.
Hvis du vil læse mere om SEO, og om hvordan du kommer godt igang, kan du se mere her. Du kan også dykke ned i vores SEO videoer, hvor vores SEO specialist, Thomas, tegner og fortæller.
Du kan også læse om Googles nyeste opdatering, Penguin og dens indflydelse på SEO.

Om forfatteren

Martine Gjede

Social Marketing Manager

Martine er Atcores Social Marketing Manager og blogger om alt indenfor sociale medier, bl.a. nyheder, værktøjer og brugen af sociale medier, og hvordan det kan gavne din forretning.
Se profil ›

7 hurtige tips til at søgemaskineoptimere dit site
4.43(88.57%) 7 votes

Tags: , , , ,

Der er lukket for kommentarer.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team