5 udfordringer for din markedsføringschef
Vi fortæller, hvordan du kan effektivisere din virksomheds markedsføring ved at ramme de rigtige kunder og styrke leveringen af indhold til brugerne.
Start med brugeroplevelsen
En god brugeroplevelse øger virksomhedens image blandt kunderne og skaber en øget produktivitet og moral for virksomhedens medarbejdere, bl.a. via interne systemer og processer.
En god brugeroplevelse afhænger af en løbende designproces, som fokuserer på brugeren og dennes adfærd. Brugeroplevelser, der er bygget op omkring brugernes adfærd og involvering har tendens til at skabe bedre konversioner, en højere efterspørgsel og større brandgenkendelse.
Der er ikke to ens løsninger. Definer hvad dul vil have din bruger til at gøre og lav så en plan, der passer til brugerens adfærd. Derved er det nemmere at skabe indhold, der er målrettet, personligt, og optimeret.
Det er essentielt at brugeren har en holistisk oplevelse fra – og sørge for at dette er tiltænkt fra demand generation, lead nurturing, konvertering og kundeservice.
Forstå lokalisering
Ved at skræddersy eksisterende indhold til den lokale kultur og det lokale sprog, opnår brugerne en bedre oplevelse af dine ydelser. Dette er især vigtigt hvis man vil udvide sin forretning til et større internationalt marked. Sørg for at dit indhold følger kundernes præmisser, hvis du markedsfører dig på flere forskellige lokationer.
Dette ses bla. på sociale medier, hvor din virksomhed kan benytte sig af en overordnet brand side, og stadig kan skræddersy kommunikation til ét marked, ved at ‘brugerdefinere’ opdateringer til en specifik lokation. Altså målrette sin kommunikation.
Dog er det vigtigt at pointere at det ikke kun gælder din tilstedeværelse på sociale medier, men at du skal gøre dig disse overvejelser, med samtligt indhold, du distribuerer. Samtidig er det vigtigt også at skelne mellem de visuelle elementer, så man ikke bruger kultur-følsomt materiale, der kan anses som stødende på en bestemt lokation. Det kræver ofte en større indsats og flere lokale medarbejdere for at benytte sig af denne tilgang, men alt afhængigt af markedet og det produkt, der markedsføres kan det være en gavnlig ‘nødvendighed’.
Byd mobile velkommen
Det er essentielt at tænke mobilen ind i din markedsføringsstrategi. Mobile-first tilgangen kræver, at din virksomhed foretager nogle større ændringer i forretningsmodellen, men du kommer ikke udenom den mobile platform i fremtiden.
Det er ikke tilstrækkeligt at kopiere det indhold, du i forvejen har over til de mobile platforme. Det er essentielt at skræddersy dit indhold, så det passer til platformen, samt forstå hvornår og hvorfor dine brugere benytter sig af de mobile platforme.
Mobile brugere benytter sig bl.a. af funktioner som kamera, lokationsbaserede services og GPS til navigation. Derudover vinder mobile stadig større terræn inden for søgning, hvilket skaber muligheder for at benytte sig af mobile-web til at markedsføre sig overfor nuværende og potentielle kunder.
Brugeroplevelsen og indholdet skal tilpasses direkte til platformene. En løsning til dette kan være via responsive design eller ved at skabe native mobil applikationer.
Fokus på integration og kompatibilitet
Der er sket et skift i Content Management System (CMS) for virksomheder. Tidligere var det primære formål at kunne udsende indhold på websites. Nu skal CMS også kunne håndtere indhold på sociale medier og mobile platforme. Desuden skal de kunne gøre brug af flere forskellige strategier som e-commerce, analytics, customer relationship management (CRM) og kampagner på adskillige kanaler.
At skabe en kundeoplevelse der fungerer gennem flere forskellige kanaler kræver en integreret løsningsinfrastruktur, der samtidig gør brug af samtlige markedsføringsværktøjer virksomheden har til rådighed. Der er således en række ting, der skal tages i betragtning for, at det indhold kunden får stemmer overens, uanset hvilken kanal eller platform det bliver vist på.
Klargør din organisation
Digitale markedsføringskampagner foregår i et helt andet tempo end traditionelle kampagner og benytter sig af en masse nye værktøjer, der ikke eksisterede for ti år siden. Derfor bør interne processer, styrelsesformer og organisationsændringer blive tildelt samme prioritet som brugeroplevelsen og teknologisk fornyelse. Dette gælder både dig selv og dine eksterne markedsføringspartnere.
I takt med at din virksomhed indfører flere digitale aspekter i markedsføringen, vil det være relevant at revidere hvilke værktøjer, der bliver brugt. Samtidig er det relevant at tænke dit behov for hjælp fra bureauer ind i designet af din processer, styringsformer og indholds- og kundeoplevelser og platforme.