5 spørgsmål, du bør stille dig selv for at udvikle en skudsikker Twitter-strategi

(2) Kommentarer18. januar 2012 under Sociale medier

5 spørgsmål, du bør stille dig selv for at udvikle en skudsikker Twitter-strategi
4.83(96.67%) 6 votes


Når en virksomhed starter ud på Twitter, og måske endda har leget med det i et stykke tid, er det en god idé at gøre sig nogle overvejelser omkring den strategi, man ønsker at lægge for tilstedeværelsen på Twitter. Twitters alsidighed og de mange måder, man kan benytte sig af mediet, rejser et interessant dilemma for virksomheder, der ønsker at bruge Twitter som et aktivt værktøj i sin markedsføring. Følgende har jeg samlet fem spørgsmål, jeg mener er essentielle overvejelser i, hvordan man ønsker at håndtere mediet.

Hvad er dit formål med at bruge Twitter?

Det er vigtigt, som det første, at have for øje, hvad det overordnede formål med at bruge Twitter, skal være.

Er det kundeservice?

Dialog med en specifik målgruppe?

Branchenetværk?

Sprede viden om dine kompetencer?

Skabe trafik til dit website og generere leads?

SEO?

Derudover skal du tænke over, hvilke målbare resultater du ønsker – både som endelige mål og delmål. Det kunne f.eks. være et antal, der følger dig, antal RT, komme i kontakt, antal procentstigninger i trafik til dit website til sentimentanalyser omkring dit brand.

Hvor meget tid vil du investere i at twitte?

Hvor mange tweets vil du sende ud om ugen? Det kan godt virke strategisk og kalkuleret at begynde at tænke på den måde – men når du er i opstartsfasen er det godt med regler, således at du har noget at gå ud fra. En meget simpel måde, at begynde på, er, at lave en forudsætning om et antal tweets om ugen, antal RT og nogle mennesker, du gerne vil i kontakt med ved at søge en dialog og mention. Når man først er blevet lidt mere bekendt med Twitter, kan tiden hurtigt flyve afsted, hvor man twitter og læser andre tweets, hvorefter man kører træt, og din konto dør hen og sidste tweet var for tre måneder siden. Derfor er det en god ide at overveje, hvor meget tid der skal bruges, hvad der skal produceres mm. Du kan altid finjustere henadvejen alt efter dit og din målgruppes behov.

Hvilke ressourcer har du til Twitter, og hvem skal twitte?

Er du alene eller er der andre fra virksomheden, der er med til at løfte opgaven? Hvem i virksomheden skal twitte og hvor ofte? Hvad skal jeres tweets bestå af? Skal det kun handle om virksomheden, lidt sjov blandet ind i det, lidt privat, kun dialog, links eller det hele? Hvad er fordelen ved at lade flere brugere benytte samme konto? Hvad er ulempen? Vil du planlægge tweets forud? Hvad gør du, når du får mentions og DM’er? Hvad skal der ske, hvis du får kritik og negative henvendelser? Hvem svarer, og hvor lang tid går der, før der bliver svaret? Hvad skal der ske med din brug af Twitter i weekenden, eller når du tager på ferie?

Alle disse spørgsmål er gode overvejelser at have og det er en god ting at komme dem imøde, for der er ikke noget værre end at skabe en god stabil bunke følgere, som er glade for dine tweets, og at arbejde hårdt for at få Twitter til at køre for dig, og så efterlade Twitter som en død sild på en sænkende skude, bare fordi du tager på ferie. Sådan en tilstedeværelse bør ikke finde sted på sociale medier. Man kan ikke holde fri, desværre.
Det kræver internt engagement at få Twitter til at arbejde for dig og ikke mindst tid og ressourcer.

Hvem skal twitte?

Før du blindt giver din Twitterkonto videre til praktikanten, er der nogle ting, som du bør overveje. Når du twitter, ønsker du at sende bestemte signaler ud omkring din virksomhed og dit brand. Du kan sagtens give bolden videre til en praktikant – men har du sat vedkommende ind i, hvad du gerne vil med din twitterkonto? Har du fortalt, hvilke signaler du allerede HAR sendt ud, hvilken tone du ønsker at opretholde, og hvordan du ønsker, virksomheden skal opføre sig på mediet?

Andre overvejelser, du bør foretage, er også:

  • Er du villig til at sætte tid af til at vedkommende tilegner sig twitterlingo?
  • Er du villig til at sætte tid af til at vedkommende lærer at navigere rundt på mediet?

Hvis du ikke vil sætte tid af til dette, bør du overdrage ansvaret til en, som allerede er godt inde i mediet, og måske har haft en personlig profil i længere tid, og ved, hvordan Twitter skal bruges.

Hvis du synes, det er et stort ansvar, har du helt ret! Men dermed ikke sagt, at du skal sidde med bolden alene. Du skal og bør uddeligere. Og der kan sagtens være flere til at twitte. Husk også på at markedsføring på sociale medier ikke er fejlfrit. Det er ok at lave smuttere en gang imellem. Så prøver du bare igen.

Twitter kan være en måde at skabe en fællesskabsfølelse internt i dit personale – samtidig med, at du faktisk også kan brande dine medarbejdere, som gode, kompentente og dygtige mennesker udadtil.

Det er altid en god ide at have flere til at twitte. En grund er, at det er hårdt arbejde at sidde og twitte selv. Hvis man er flere, der twitter fra samme konto, får man varieret indhold, mere aktivitet, og det er motiverende og idegenererende at sparre med hinanden. Herved undgår du også at din twitterkonto går ned i inaktivitet i ferier. Sociale medier eksisterer altid, hele døgnet rundt, og hvis du har en virksomhedskonto, der tæller sidste tweet for tre uger siden, er du ikke relevant at følge.

Hvordan motiverer du dine medarbejdere til at twitte?

Udover at tildele opgaven til specifikke medarbejdere kan du også motivere ved diverse “twitterfremstød”. Prøv:

  • Emnetweets
  • Hashtags #
  • Send dine medarbejdere motiverende opfølgende mails vdr., hvor mange følgere du har, og hvilke medarbejdere, der med sit engagement, har medvirket til at løfte opgaven.
  • Lav interne konkurrencer
  • Vær kreativ og prøv dig frem
  • Vær ikke bange for at fejle.

Hvem er din målgruppe på Twitter?

Hvem er det, du rækker ud til på Twitter? Dit brancenetværk? Konkurrenter? Folk, du håber på, vil købe dit produkt? Det er vigtigt, at du gør dig klart, at din målgruppe på Twitter sagtens kan være anderledes end din kundemålgruppe. Derudover – tænk også over følgende: Hvordan bruger de mennesker, du ønsker at række ud til – sociale medier? Jo bedre du kan tale deres sprog og dykke ind i deres tankegang, jo bedre er du udrustet til at få deres opmærksomhed og komme i dialog med dem. Husk også formatet på Twitter. Her foretages ikke tunge forretningssamtaler – og selvom du er begrænset til 140 tegn handler det stadig om indholdet af dine tweets.

Hvad forventer du, at Twitter skal gøre for dig?

Det er vigtigt, at du har en realistisk forventing om, hvordan Twitter bidrager som værktøj i din markedsføring. Hvis du tror, at dit salg vil booste efter at have været på Twitter i en måned – eller endda mange måneder, bør du nok reevaluere, hvad Twitter egentlig er. Brug Twitter til det, Twitter er god til.

Klar til at prøve kræfter med Twitter? Her er 10 trin til at komme hurtigt og godt i gang med Twitter.

“Twitter for virksomheder” er en e-bog, der er skrevet til dig, der arbejder med marketing i virksomheder (inklusiv virksomhedsejere), og som kender til Facebook og måske allerede er på Twitter, men ikke helt ved, hvad du skal. Du kan købe “Twitter for virksomheder” her

Om forfatteren

Martine Gjede

Social Marketing Manager

Martine er Atcores Social Marketing Manager og blogger om alt indenfor sociale medier, bl.a. nyheder, værktøjer og brugen af sociale medier, og hvordan det kan gavne din forretning.
Se profil ›

5 spørgsmål, du bør stille dig selv for at udvikle en skudsikker Twitter-strategi
4.83(96.67%) 6 votes

Kommentarer

  1. […] en social mediestrategi er, og hvad den bør indeholde, men vi har også skrevet mere specifikt om strategi på Twitter, og om det er en god ide for en virksomhed at tilbyde kundeservice på sociale […]

  2. Hvad står der i dit tweet? siger: 26. juni 2012

    […] også på spørgsmål, som du sikkert brænder inde med om Twitter. På bloggen har vi masser af tips og ideer til effektiv markedsføring på Twitter. Du er også velkommen til at følge Atcore på […]

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team