5 principper til webdesign der konverterer

(3) Kommentarer16. oktober 2013 under A/B splittest, Convert, Konverteringsoptimering, LPO, Webdesign

5 principper til webdesign der konverterer
4(80%) 4 votes

Når vi bevæger os rundt på nettet, er det oftest på “auto-pilot”. Det er sjældent vi stopper op for at analysere og tænke over de valg, vi tager. I stedet foretager vi hurtige valg, uden altid at kunne sætte en finger på hvorfor. Derfor er det vigtigt at dit website er tilpasset dine besøgendes underbevidste beslutningsprocesser, og du forstår, hvordan dit produkt eller service skaber værdi for dem.

 

1. Gennemsigtighed har første prioritet

Når en potentiel kunde besøger dit website, er det fordi, de har en ide om, at dit site opfylder et behov. Derfor skal du gøre det helt klart, præcis hvad det er for et website, den besøgende er kommet ind på. Det første dine besøgende vil have svar på er:

  • Hvad er dette for et website

  • Hvad kan jeg her

  • Hvorfor skal jeg gøre det

Derfor er det vigtigt, at du har en helt klar value proposition, der svarer på spørgsmålet; hvorfor skal jeg købe herfra og ikke fra konkurrenten.

Vær specifik og undgå tomme superlativer

Mange forretninger kommer hurtigt til at bruge for mange superlativer, når de skal beskrive deres produkter eller services fx ‘billigst’, ‘lettest’ eller ‘bedst’. Undgå at bruge disse ord med mindre du har dokumentation for, hvorfor dit produkt er bedst (fx bedst i test hos forbrugerrådet).

Du kender det selv fra pizzariaer; “byens bedste pizza” er der ikke mange, der tror på. Men hvis pizzariaet skriver, at deres tomatsauce er hjemmelavet, vil de fleste stole på det. Det er fordi sætningen er specifik og ikke bruger unødige og tomme superlativer. Hjemmelavet mad er som udgangspunkt en god value proposition, hvis du er i restaurationsbranchen – derfor virker det.

2. Visuelt appellerende

Når dine besøgende har forstået, at det du tilbyder, har værdi for dem, er det vigtigt at du guider dem længere ned i salgstrakten.

Førstehåndsindtryk har stor betydning

Britiske forskere har analyseret, hvordan forskelligt design og indhold påvirkede troværdigheden af websites omhandlende sundhed. Studiet viste, at udseende og følelsen af websitet havde størst betydning for førstehåndsindtrykket. 94% af de adspurgte lagde vægt på designelementer (tekst tungt, farvevalg, kompleks navigation, dårlige søgemuligheder, pop-up reklamer osv.). Kun 6% fokuserede på det faktiske indhold. Det er derfor vigtigt, at dit website er visuelt appellerende for dine besøgende

Førstehåndsindtryk er vigtigt fordi det:

  • leder til generel højere tilfredshed

  • visuelt appellerende sider er vigtigere end usability for brugeropfattelsen

  • kan vare i flere år

Hvad gør et webdesign godt?

Google har lavet en undersøgelse, der viser, at der er to overordnede designfaktorer, der får folk til at kunne lide et website;

  • lav visuel kompleksitet – jo mere simpelt, jo bedre

  • høj genkendelighed – følg konventionerne for, hvordan et bestemt type website oftest er opbygget.

Folk har fx en klar idé om, hvordan en webshop skal fungere. Derfor kan det give bagslag at forsøge at lave en webshop med ‘innovativ’ navigation og alternative købsflows. Sørg altid for at teste dine nye løsninger for at sikre dig, at du ikke foretager skadelige valg baseret på din egen mavefornemmelse.

3. Stærkt visuelt hierarki

Nogle ting er vigtigere for dit website end andre. Dette gælder bl.a. dine call-to-actions, din valueproposition eller dine formularer. Visuelt hierarki hjælper dig med at vise dine besøgende, hvor de skal fokusere på dit website. Derfor skal du fremhæve de vigtigste elementer for at hjælpe den besøgende. Dette kan du bl.a. gøre ved at bruge størrelseskontrast, formkontrast eller farvekontrast osv.

Start med dit forretningsmål

Hvad vil du gerne have, den besøgende skal foretage sig, på den pågældende side? Forsøg at inddele elementerne på dit website efter, hvad der er vigtigst for dig at vise den besøgende. Er dit hierarki opstillet korrekt, eller er der nogle elementer, der skal fremhæves mere med fx billeder, overskrifter, CTA’s, formularer osv.

Whitespace fremhæver det, der betyder noget

Ved at have luft omkring de elementer der betyder noget, fremhæver du dem i det visuelle hierarki. Desværre er der mange webshops, der bruger små billeder med for mange omkringliggende elementer.

Brug i stedet store billeder af det, du vil sælge. Inddel derefter resten af dine elementer i et visuelt hierarki, så dit website ikke bliver fyldt med information, der er irrelevant for din besøgendes beslutning.

Vi giver dig den ultimative guide til at optimere dine landingpages. Guiden gennemgår bl.a. de otte mest givende steder at optimerer samt et helt afsnit omkring optimering af sider til Mobil. Download din Ultimative Guide til Landingpage optimerings her

4. Fasthold opmærksomheden

Når du har vist, hvilken værdi kunden får på dit website, skabt interesse via dit visuelle design og fremhævet de vigtige elementer via dit visuelle hierarki, er det vigtigt, at du fastholder brugerens opmærksomhed.

At skabe opmærksomhed er ofte lettere end at bevare den. De to største opmærksomhedsdræbere er:

  • wall of text – store tunge tekstpassager der virker uoverskuelige at læse

  • irrelevant, egocentreret sprogbrug – dine besøgende er ligeglade med dig og tænker mest på, hvilken værdi de får

Sørg derfor altid for at gøre din information så spiselig som mulig, og tænk hele tiden på, “hvad får jeg ud af det?” set med dine besøgendes øjne.

Hjælp folk med at vælge

For mange valg får folk til at miste interessen. Sørg derfor at gøre det overskueligt for folk at vælge. Dette kan enten gøres ved at nedsætte valgmulighederne for dine besøgende. Hvis dette ikke er muligt, kan du vælge at fremhæve enkelte produkter, fx dem der sælger bedst, er højest ratede eller som andre kunder har købt.

5. Én overordnet handling per side

Når dine besøgende er klar til at konvertere, er det vigtigt, at den side de befinder sig på, leder dem mod én overordnet handling. Sæt ét mål for hver side og optimér den efter dette mål. Dette fører tilbage til at have høj gennemsigtighed, at skabe visuelt hierarki og dermed trække opmærksomheden hen på denne ene handling.

Sørg for, at du ikke beder om for meget til at starte med. En stor ‘tilmeld dig nu’-CTA-knap på forsiden af et website skaber ikke nødvendigvis mange konverteringer, hvis ikke den besøgende har fået tilstrækkelig med information om, hvad det er de tilmelder sig. Derfor er det vigtigt, at lede dine besøgende gennem et informationsflow der forbereder dem på at konvertere til sidst. Hovedreglen er, at jo flere penge eller tid du kræver fra dine besøgende, jo mere information skal du give dem, før du beder dem om at konvertere. Start fra dette udgangspunkt og lav A/B splittest herfra.

Test om dit website konverterer tilstrækkeligt

Selvom du følger de fem ovenstående råd, er der ingen garanti for, at du får fuldt potentiale ud af dit website. Derfor er det vigtigt at du hele tiden tester og optimerer dine løsninger for at skabe så mange konverteringer som muligt.

Dette kan du heldigvis få hjælp til. Vi er eksperter i landingpage- og konverteringsoptimering samt test af webløsninger. Er du i tvivl, om dit website præsterer godt nok, eller om du kan optimere på nogle enkelte områder, er du velkommen til at kontakte os på 6060 4444 eller hej@atcore.dk.

Vi giver dig den ultimative guide til at optimere dine landingpages. Guiden gennemgår bl.a. de otte mest givende steder at optimerer samt et helt afsnit omkring optimering af sider til Mobil. Download din Ultimative Guide til Landingpage optimerings her

Om forfatteren

Tobias

Inbound Copywriter

Tobias hjælper Inbound Teamet med grafik, at skrive blogindlæg og udforme infographics.
Se profil ›

5 principper til webdesign der konverterer
4(80%) 4 votes

Tags: , ,

Kommentarer

  1. Jacob Leander siger: 17. oktober 2013

    Rigtigt godt blogindlæg. Der er mange som ikke aner hvad målet er for deres hjemmeside er og ikke har fokus på at få brugeren til at konvertere.

    De fleste siger ofte at det de gerne vil have brugerne til er at klikke lidt rundt på hjemmesiden. Det er sjældent jeg møder virksomheder der har gjort sig dybere tanker om hvad det er de vil have brugeren til.

  2. Andreas Linde siger: 21. oktober 2013

    Godt indlæg

    Apropos fastholdelse af opmærksomhed: Husk nu at bruge “du” i stedet for “jeg”!

    • Tobias siger: 22. oktober 2013

      Tak Andreas, det er dejligt at høre andre også findet det relevant.

      Jeg er helt enig i din pointe. Det lægger sig igen meget op ad det med ikke at fremstå egocentreret.
      Desværre glemmer rigtigt mange forretninger, at have deres kunder i fokus når de kommunikerer.

      Hvis de besøgende ikke kan se, hvilken værdi de får, bliver de aldrig til kunder – ligegyldigt hvor godt og brugbart dit produkt reelt set måtte være.

Få den ultimative guide til Landingpage optimering

Vi giver dig den ultimative guide til at optimere dine landingpages. Guiden gennemgår bl.a. de otte mest givende steder at optimerer samt et helt afsnit omkring optimering af sider til Mobil.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team