30 ideer til at booste din tilstedeværelse på nettet

Dansk Inbound Marketing Netværk

Ingen kommentarer23. januar 2012 under Allgemein

30 ideer til at booste din tilstedeværelse på nettet
4.82(96.36%) 11 votes


Hvordan får man en stærk tilstedeværelse på sociale medier, og hvordan bruger man det, til at få trafik til sit website og hvad med det der SEO? Jeg giver dig her 30 tips, der vil booste din tilstedeværelse på nettet, garantere trafik til dit site og optimere din ranking på Google.

1. Vær tilstede: Det gælder om at være til stede, hvor din målgruppe er. Chancen for at dine potentielle kunder benytter sig af sociale medier er generelt stor. Tænk på hvordan du selv benytter dig af sociale medier: Ser du videoer på YouTube? Har du en Facebook konto og følger du virksomheder? Leder du efter ressourcer, artikler, anbefalinger mm. på Twitter? Har du et professionelt netværk på LinkedIn? Du bør være til stede hvor det er relevant at række ud til en gruppe mennesker, og gøre dem bevidste om din virksomhed og skabe trafik til dit website. Det kan godt være du ikke selv er aktiv på LinkedIn eller Twitter – men overvej alligevel om du bør være det.

2. Sørg for at du har noget at bidrage med fra dit website. Du skal give dine potentielle kunder en grund til at gå på dit website. Derfor bør du jævnligt tilføje ny information på websitet, som du kan linke til.

3. Skab relevant indhold ved at Blogge eller skrive artikler om dit vidensområde.

4. Lad være med at sælge. Ville du gide at læse artikler, der bare er reklame? Nej vel? Hjælp dine potentielle kunder med at give dem, den viden der skal til, for at træffe den rette beslutning.

5. Skab jævnligt friskt og brugbart indhold. Google prioriterer nyt indhold og ranker dem højere i søgeresultaterne.

Facebook

En Facebook Side til din virksomhed er et rigtig godt supplement til et website.

6. Tænk ikke at en statisk side med kontaktoplysninger og links er nok. Du bør og skal også interagere med dine “fans” eller dit publikum, ved at:

7. Indsætte nyt indhold på siden

8. Opfordre til dialog

9. Give svar, hvis nogen ønsker at samtale med dig.

10. Hav flere fra samme virksomhed til at have ansvaret for at skrive indhold og imødekomme brugernes behov. Det kunne f.eks. være, hvis en bruger stiller et specifikt spørgsmål, lader du den medarbejder, der arbejder indenfor dette emne, svare og indgå i dialog. På den måde sikrer du at vedkommende modtager den bedst mulige kundeservice.

Twitter

Twitter giver brugerne mulighed for at skrive opdateringer ved hjælp af op til 140 tegn. Twitter er et godt markedsføringsværktøj og er beregnet til at være informativ og give en nyhedsværdi.

11. Du bør bruge Twitter til at sprede brugbar viden og nyheder indenfor din branche og din virksomhed.

12. Vær påpasselig med hvordan du bruger Twitter, og hav altid for øje hvem du repræsenterer, og hvem du skriver til.

13. Pas på irrelevante tweets:

14. Hvis du har trang til at skrive liggegyldige eller dybt personlige tweets, bør du oprette en konto til det formål og ikke blande den i dit arbejde.

15. Følg profiler som er relevant for din branche.

16. Skab dialog. Det eneste du behøver at gøre er enten at trykke på “reply” eller nævne folk i dine tweet ved at bruge @.

17. Brug hash tag #. Ved at benytte hash tag opmuntrer du folk til samtale og samtidig bliver dine tweets spredt i et endnu større netværk.

18. Benyt dig af forkortede url’er. Ved at benytte dig af nogle af de services, såsom bit.ly, kan du forkorte url’en så du har køber lidt plads i de 140 tegn.

19. Retweet andre.

LinkedIn

LinkedIn er ikke kun et socialt netværk, hvor man har uploaded sit cv. LinkedIn gør det nemt at finde potentielle medarbejdere, men også at sprede budskabet om din virksomhed, samt at søge og give branche specifik rådgivning. Hvis din virksomhed tilmed laver B2B, er dette en meget vigtig platform at være til stede på.

20. Generer leads, hvis du er en B2B, ved at tilføje relevant indhold fra dit website.

21. Meld dig ind i grupper og deltag i debatten. Deltag bl.a. ved at linke til relevante artikler og blogindlæg fra dit website.

22. Lav selv en gruppe, inviter dit netværk til at blive en del af den og sørg for at holde den i live med diskussioner. Her kan du se et eksempel fra Dansk Inbound Marketing Netværk:

 

Dansk Inbound Marketing Netværk

23. Skab en virksomhedsside som giver brugere mulighed for at vide mere om, hvad din virksomhed kan, og hvor de kan finde dit website.

24. Husk at gøre opmærksom på dine produkter på din virksomhedsside. Du kan linke til dit website, hvor du mere dybdegående forklarer om produkterne

Youtube

25. Det kan godt være, at du ikke føler, at video er det første, du kommer i tanke om, når du tænker på, at du skal booste en tilstedeværelse. Men du kender det sikkert selv: Det visuelle er oftest langt at foretrække frem for at læse artikler. Hvad nu hvis jeg sagde:

26. Produkt demonstrationer – hvordan skal man håndtere og bruge dit produkt?

27. Tutorials – har du en viden du kan fortælle videre?

28. YouTube er ejet af Google. Derfor vil videoen du uploader naturligt ranke højt i søgninger.

29. Sørg for at oprette din egen virksomhedskanal. Hvis du vil have flere tips til hvordan du navigerer rundt i det nye design,har Denice skrevet mere om det nye layout her.

Google+

30. Google+ kommer til at have en fremtrædende rolle for ranking i fremtiden. Og hvis du vil booste din tilstedeværelse i søgemaskiner, bør du, som det mindste, oprette en personlig Google+ konto og dele dine artikler, hver gang du skriver noget nyt på dit website. Google prioriterer nemlig sine egne platforme højt, så ved at poste en artikel, vil du automatisk komme højt op i søgningerne.

 

“Twitter for virksomheder” er en e-bog, der er skrevet til dig, der arbejder med marketing i virksomheder (inklusiv virksomhedsejere), og som kender til Facebook og måske allerede er på Twitter, men ikke helt ved, hvad du skal. Du kan købe “Twitter for virksomheder” her

Om forfatteren

Martine Gjede

Social Marketing Manager

Martine er Atcores Social Marketing Manager og blogger om alt indenfor sociale medier, bl.a. nyheder, værktøjer og brugen af sociale medier, og hvordan det kan gavne din forretning.
Se profil ›

30 ideer til at booste din tilstedeværelse på nettet
4.82(96.36%) 11 votes

Der er lukket for kommentarer.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team