Blog

10 trin til at skabe din egen Facebook fanside

20. October af Denice - 6 kommentarer

Vil du gerne være til stede på Facebook med din virksomhed, dit produkt, service eller lignende, men ved ikke, hvor du skal starte? Her er en hurtig guide til, hvordan du kommer i gang med at lave din egen Facebook fanside. Det er faktisk ganske let ved at gå ind på www.facebook.com/pages/create.php og følge anvisningerne. Der er til gengæld et par ting, du skal tage stilling til først.

1. Opret en side

Har du en personlig Facebook profil kan du lave en fanside på www.facebook.com/pages/create.php. Det er kun, hvis du ikke har en personlig profil, at Facebook tillader, at du laver en forretningsprofil. For dem, der ikke har en personlig profil, er der to fordele ved at have en forretningsprofil.

  • Deling. Du kan dele denne profil med flere kolleger, også selvom de ikke har en personlig profil
  • Annoncering. Du kan administrere din annoncering fra din forretningsprofil. Uden den, er der ingen måde, hvorpå du kan dele annonceringsprocessen eller få flere administratorer til at tjekke status, uden at give dem adgang til din personlige profil eller eksportere rapporten.

2. Vælg dit navn med omhu

Hvad er dit langsigtede formål med siden? Hav det for øje, når du vælger navnet til siden. Så snart du har mere end 100 fans, kan du ikke længere ændre navnet på din side.

3. Forbered dit indhold FØR du inviterer dine venner

Så snart du har valgt fansidens navn og kategori beder Facebook dig om at uploade et profilbillede og derefter at invitere dine venner. Spring dette trin over til at starte med, da du til enhver tid har mulighed for at invitere dine venner (Se trin 7).

4. Valg af de rette applikationer

Der er uendeligt mange (gratis) applikationer på Facebook, der er gode til at håndtere indholdet på din side for at gøre den mere dynamisk. Facebook har for nyligt fjernet deres “Application Directory”, til gengæld kan du søge efter applikationerne direkte i søgebaren i toppen og derefter filtrerer således det kun er applikationer du ser.

Du kan administrere installerede applikationer på rediger side → applikationer.

Facebook applikationer

Her er et par af de mest brugbare applikationer til fansider for virksomheder:

  • Anmeldelser. Afhængigt af dit produkt eller service, kan det være en god idé at have muligheden for at modtage anmeldelser, specielt, hvis din fanside er ny, således at venner og loyale fans kan skabe troværdighed omkring siden. [OPDATERING marts 2012: Anmeldelser er nu en fast del af alle fansider i højre side af din Timeline]
  • RSS Graffiti. Denne applikation giver dig muligheden for at vise nyhedsstrømmen fra hvilket som helst website. Dette er super fint til at tilføje en virksomhedsblog, og du kan sætte den til at poste opdateringer på væggen, hver gang bloggen bliver opdateret.
  • YouTube Video Box. Der findes mange forskellige applikationer der giver dig mulighed for at holde styr på, hvordan dine YouTube videoer bliver vist på din fanside afhængigt af om du vil vise videoer fra en specifik kanal eller vælge enkelte videoer.

5. Velkomstside

En anden ting, der er værd at overveje inden du offentliggører din fanside eller begynder at invitere fans, er en velkomstside. Ligesom på dit website er det vigtigt at have en landing page, som er det første potentielle fans ser, inden de “synes godt om” fansiden. Ved at skabe og designe en landing page har du mulighed for at engagere nye besøgende med et Call-To-Action, der opfordrer dem til at “synes godt om” din side eller motiverer dem til at blive fans.

Du kan bestemme, hvilken side dine fans skal se først under “rediger side” → Administrer tilladelser, hvor du kan bestemme et “standart faneblad”. [OPDATERING: På trods af at du fortsat kan lave custom tabs (eller faneblade), så er det ikke længere muligt at gøre disse til landing pages].

Facebook Standartside

6. Mål med Google Analytics

På trods af, at det er en smule besværligt at tilfølge Google Analytics, er det en mulighed, og det vil give dig værdifuld indsigt i, hvad der virker, og hvad der er spild af tid.

7. Gør dine kunder opmærksom på din fanside

Facebook inviter vennerFacebook giver dig to muligheder for at annoncere lanceringen af din nye fanside.

  • I første omgang kan du bruge “inviter venner” muligheden øverst i højre side.
  • En anden måde er ved at importere dine kontakter på forskellig vis ved at trykke på Rediger side → Muligheder → Giv dine fans besked.

Facebook fans besked
Det er dog vigtigt at notere at ingen af disse muligheder opretter en besked eller e-mail. Den mest effektive og direkte måde er ved at annoncere det til din database/kunder ved at tilføje et link til din side næste gang du sender dem en e-mail. En 3. mulighed er ved at annoncere din side via Facebook ads, men det er et helt kapitel i sig selv.

8. Brugerdefineret URL / brugernavn

Du kan definere din Facebook URL (f.eks. facebook.com/Atcore), hvilket gør det langt pænere når du skal dele din URL, ved at ind på Rediger profil → Grundlæggende oplysninger → Brugernavn. (Opdatering: Det er ikke længere nødvendigt at have mere end 25 fans for at få sin egen URL, og der er et direkte link til at definere dit brugernavn.)

9. Sociale plugins

Facebook sociale pluginsNu hvor din Facebook fanside er oppe, så vær sikker på du inkluderer sociale plugins eller de såkaldte “dele-knapper” til andre online kanaler, såsom på dit website, i dine e-mails og din blog. Vi har dem f.eks. siddende over og under dette indlæg  samt oppe under kontakt deroppe.

På den måde har dine brugere og kunder mulighed for at engagere sig med din fanside ved flere kontaktpunkter.

10. Overvågning

Husk at holde øje med Facebook indblik på månedlig basis for at følge med i, hvordan din side klarer sig ift. dine målsætninger og KPI’er. Samtidig kan du få værdifuld indsigt i, hvilket tidspunkt på af dagen / i løbet af ugen du får mest ud af at poste indhold og på den måde i længden finde ud af hvilket indhold der engagerer dine fans.

På Atcore gør vi meget ud af altid at optimere vores indhold. Derfor vil jeg meget gerne høre, hvis du har nogle kommentarer / tilføjelser / rettelser til indlægget.

God fornøjelse med din fanside :)

5837
Hvad syntes du? Giv os en rating!
Thanks!
An error occurred!
  1. Hvad det nye Facebook layout kommer til at betyde for din virksomhed
  2. Bliv klogere på Social Analytics, tablet trends & Facebook

Tags: , , , , ,

Om

Denice er Atcores Inbound Marketing Manager og blogger om nyheder indenfor sociale medier, Google produkter og hvad der ellers lige rører sig indenfor online marketing. Følg med på bloggen, hvor hun desuden holder styr på bloggerne.

Se alle indlæg af Denice

Få et Trackback link

Skriv en kommentar

Kontakt os

Facebook Twitter Youtube Youtube Social RSS