10 trin til at oprette din virksomhed på Pinterest

(19) Kommentarer5. marts 2012 under Pinterest, Sociale medier

10 trin til at oprette din virksomhed på Pinterest
5(100%) 7 votes


Pinterest er en ny måde at bogmærke links. Det er opbygget på analogien om en opslagstavle (board), hvor man sætter forskellige links op med knappenåle (pins).

Pinterest er stormet frem i USA og er også ved at vinde brugerne herhjemme i Danmark. Fordi det netop er en samling af links, skaber det en masse trafik, og Pinterest har angiveligt allerede overgået YouTube, Google+ og Linkedin i henvisningstrafik – tilsammen. Der skal ikke ret meget til for at komme i gang. Her er 10 trin til at få dig godt fra start.

1. Bed om en invitation

Det er lidt ligesom Google+ i den spæde begyndelse. Du kan enten anmode Pinterest om en invitation, eller sende mig din e-mail på db@atcore.dk – så sender jeg gerne en invitation.

Du kan også vælge at binde din profil op på din Twitter eller Facebook konto – dog ikke din fanside.

OPDATERING: Det er ikke længere nødvendigt at bede om en invitation. Du kan i stedet følge dette link og oprette siden uden: http://business.pinterest.com/

2. Opsæt din profil

Som på alle andre sociale medier skal du have et godt billede, som kommer til at fungere som thumbnail på din profil. Du bliver i begyndelsen spurgt, om du vil knytte din konto til din Facebook- eller Twitterprofil. Gør du det, tager Pinterest automatisk dit profilbillede fra f.eks. Facebook. Derudover skal du angive dit navn og brugernavn. Indtil videre er jeg dog ikke stødt på brugernavnet – i stedet bliver dit fornavn brugt rundt omkring.

3. Opret opslagstavler (boards)

Find ud af, hvad der definerer Jeres virksomhed og det, I arbejder med. For vores vedkommende er det overordnet online marketing, og herunder har vi derfor forskellige kategorier såsom Linkedin, SEO og aktuelle nyheder. Samtidig har vi integreret det akronym, som vores navn er bygget op på – Attract, Convert, Retain. På den måde får vi delt en masse indhold, der hører ind under vores kernekompetencer.

4. Tilføj knappenålen i din værktøjslinie

Du kan trække ‘pin it’ knappen op i din bogmærkelinie, når denne er synlig. Pinterest har selv en fin guide afhængig af hvilken browser, du bruger. Når du har installeret knappen, gør det livet som ‘pinner’ meget lettere, selvom du også kan tilføje URL’er ved at bruge menuen øverst i højre hjørne og klikke på ‘add +’.

5. Begynd at tilføje links på dine tavler

Hvis du har en blog, er det logisk at starte der. Pin’ det mest interessante først for at få lidt på dine tavler. Hver gang du kommer forbi noget, du synes, er interessant, eller er noget du gerne vil læse mere om senere, så brug din nye knap – ‘pin it’. Jeg har tidligere sagt, at alt skal være relevant på sociale medier, men på Pinterest følger brugerne de boards, de selv synes, er interessante, og kan altid vælge enkelte fra. Derfor er det helt ligemeget, hvem det er relevant for, bare du formår at sætte det på den rigtige tavle.

6. Følg med i andres indhold

Det kan hurtigt blive ensomt, hvis du ikke følger lidt med i, hvad andre deler. Til gengæld kan det blive en rigtig tidsrøver, hvis du først bliver fanget. Der er uendelige mængder inspiration at hente, men en del af kulturen er også at ‘repinne’ andres indhold. På den måde kan dem, der følger dig finde nye boards og når andre repinner dine ting, når det tilsvarende bredere ud.

7. Hav Pinterest i baghovedet når du browser på internettet

Hver gang du finder noget, der er interessant og/eller læseværdig, så giv det en nål. Det behøver ikke at være dit eget indhold. På den måde gør du det mere attraktivt at følge dig for folk med samme interesser. Jo flere der følger dig, jo større er muligheden for, at de også ser det indhold, der kommer fra dit site.

8. Tilføj “Follow my pins” på dit website

Gør det let for dine besøgende at følge dit indhold på Pinterest ved at tilføje knapper på dit site. Det er en lille stump kode, du finder under ‘Goodies’ på Pinterest. Du kan også tilføje en tæller på samme måde som med andre sociale medier. Den tæller, hvor mange gange dit indhold på enkelte sider er blevet delt.

Pinterest Kategorier9. Gennemgå dine boards’ kategorier

Når du browser på nettet, ender du ofte med at oprette nye boards undervejs. Ind i mellem er det en meget god idé lige at gennemgå disse, så du sikrer dig, at de er kategoriseret korrekt. Brugerne på Pinterest kan nemlig vælge at sortere deres strøm af links baseret på kategorier.

10. Optimer indholdet på dit website til Pinterest

For at brugerne kan tilføje dine sider på deres opslagstavler, skal Pinterest kunne finde et billede på din side. Det er ikke så meget, der skal til. Det er bare at sørge for, at der er noget visuelt på alle sider. Vi tilføjer som regel forskellige billeder af Atcore robotten i vores blogindlæg for at have noget at ‘pinne’. Husk at Flash slet ikke virker – heller ikke med billeder, der loader eksternt.

Personligt er jeg blevet helt opslugt af Pinterest. I næste uge kommer der et indlæg, som beskriver, hvorfor jeg har forelsket mig sådan i mediet.

Om forfatteren

Denice Brun

Head of Marketing

Denice er Atcores Inbound Marketing Manager og blogger om nyheder indenfor online marketing, brugen af sociale medier, discipliner indenfor konverteringsoptimering og retention.
Se profil ›

10 trin til at oprette din virksomhed på Pinterest
5(100%) 7 votes

Tags: , ,

Kommentarer

  1. Orla siger: 6. marts 2012

    Og det fungerer helt på samme måde hvis man er helt alene og privat.

  2. Denice siger: 7. marts 2012

    Nemlig 😉

  3. […] interessant dybt vanedannende. Hvis du gerne vil i gang med Pinterest, så har vi skrevet et blogindlæg, der får dig godt i gang. Tweet 8576 Hvad syntes du? Giv os en rating! Thanks! An error […]

  4. […] Læs hvorfor jeg er så begejstret over det, eller start fra bunden med vores indlæg om at komme godt i gang med Pinterest. Tweet 9187 Hvad syntes du? Giv os en rating! Thanks! An error […]

  5. Morten, Gelateria.dk siger: 8. maj 2012

    Hej Denice !

    Jeg har en privat Pinterest konto, men når jeg forsøger at oprette en til min virksomhed Gelateria.dk, så ryger jeg ind på min private side, når jeg klikker på linket i invitations mailen …

    Nogle gode forslag ?

    Vh. Morten

  6. Denice siger: 9. maj 2012

    Hej Morten.

    Jeg går ud fra du har sendt invitationen til en ny e-mail 🙂

    Har du forsøgt at logge ud, inden du trykker på linket? Hvis det ikke hjælper, så foreslår jeg at du åbner en anden browser (bruger du f.eks. Chrome som udgangspunkt, så prøv at åbne Firefox), og opretter din virksomhedsprofil dér i stedet.

    Jeg håber du får det til at fungere.

  7. Morten, Gelateria.dk siger: 11. maj 2012

    Tak for tippet – det var lige præcis, det der skulle til …. Nu kører det !

  8. Læs om Microsofts so.cl siger: 29. maj 2012

    […] den brede befolkning.  So.cl skal ikke ses som en konkurrent til hverken Facebook, Twitter eller Pinterest, men kan godt opfattes som Microsofts modsvar til […]

  9. Tom siger: 7. juni 2012

    Har nu holdt mig lidt væk fra Pinterest men kan godt se rundt omkring at jeg skal til at tage det alvorligt og komme i gang 🙂 Tak for nogle gode beskrivelser og guides!

  10. Denice siger: 8. juni 2012

    Hej Tom.

    Ja det er bare med at komme i gang! Der er et rigtig relevant medie, hvis du vil skabe trafik til dit site. Har du læst seneste indlæg om netop at skabe trafiK med Pinterest? http://atcore.dk/blog/brug-pinterest-til-at-skabe-trafik/

    Jeg er glad for du fik det til at virke Morten!

    Igen – send endelig links til jeres profiler 🙂

  11. Kristian Ole siger: 14. juni 2012

    Har første lige fået øjnene op for Pinterest og må sige at det er et meget spændende værktøj.

    Får I meget trafik derfra?

    Min profil derinde er: http://pinterest.com/seoekspert/

  12. […] Pinterest […]

  13. Denice siger: 18. juni 2012

    Hej Kristian.
    Ja, vi kan se et stigende antal i besøg fra Pinterest. Specielt når vi udgiver indhold der er “Pinterest-venligt” kan vi se at det strømmer til (et godt eksempel er vores infographic om Twitter).
    Det giver naturligvis mest når du selv pinner noget fra dit eget site 😉 God fornøjelse

  14. Camilla siger: 6. september 2012

    Hvordan skal man forholde sig til copyright og ophavsret, når man pinner? Som udgangspunkt er der jo copyright mv. på billeder, artikler osv. Og man kan jo ikke altid se eller tjekke, hvor billeder man pinner eller repinner, kommer fra. Det gør det jo unægteligt noget vanskeligere at bruge og styre.

    Se i øvrigt flg:
    http://webwoman.dk/pinterest-copyright-ophavsret/

  15. Denice siger: 6. september 2012

    Hej Camilla.

    Heldigvis er der kommet et script, der forhindrer brugere i at pinne på dit site, hvis du føler, det overtræder dine grænser for, hvordan du ønsker dine billeder bliver delt. Dermed ikke sagt at det er ejeren af websitet eller billederne, der har ansvaret. Det er fortsat dig som bruger.

    Hvis du vil sikre dig, at du ikke overtræder nogens ophavsret, så kig efter CC logoet (Creative Commons), eller sørg for kun at pinne på websites, der har ‘pin it’ knappen installeret. Vi bruger den på alle vores blogindlæg, for at sende et signal om, at det er OK at pinne indholdet på vores site. Hvis du ikke kan finde nogle af delene, så spørg indehaveren af sitet. Men det er ikke engang sikkert at de ejer rettighederne.

    Det skal siges, at diskussionen ikke er ny eller opstået fordi Pinterest er kommet til. Der foregår også rigtig mange brud på ophavsrettigheder på andre sociale medier, og på websites generelt. Jeg er også selv fotograf, og oplever somme tider at finde mine billeder på nogle af de mest velansete danske medier – uden hverken min tilladelse eller et link tilbage. Jeg tager det ikke så tungt. Måske fordi jeg ikke lever af det, men kun har det som en velbetalt hobby, og måske fordi jeg tror på at vi alle sammen får mere ud af det, hvis ideer og i dette tilfælde billeder, bliver delt og videreudbygget. De gange, jeg har henvendt mig til en webmaster til et site, hvorpå mine billeder har ligget uden link tilbage eller kreditering, har de hurtigt fået det rettet. Pinterest linker jo netop tilbage til kilden, men det gør det naturligvis ikke mere korrekt. Skulle man dog til at sætte efter en enkelt Pinterest-bruger, ville jeg se det som en nærmest umulig opgave. Pinterest har i princippet kun ens navn og e-mail.

    Husk at ophavsretten gælder overalt. Også på nettet, også på dit website og din blog, også på Facebook og Twitter – også (ikke kun) på Pinterest 🙂

    Jeg håber ikke diskussionen har taget pinne-glæden fra dig 😉

  16. […] Ved du endnu ikke helt, hvad Pinterest er? Eller er du ikke kommet i gang endnu? Så se dette tidligere indlæg, der får dig godt i gang med Pinterest. […]

  17. Årets 10 bedste blogindlæg siger: 2. januar 2013

    […] 4. 10 trin til at oprette din virksomhed på Pinterest […]

  18. lone siger: 23. marts 2013

    hvad koster dette at komme ind i dette . er det et indgangsbeløb eller skal man betale for besøgene på ens side eller ? det kan da umuligt være gratis

    • Denice siger: 26. marts 2013

      Hej Lone.
      Det koster tid og en aktiv indsats. Platformen er gratis. I fremtiden forventer jeg dog, at man kan annoncere på platformen, ligesom på Facebook og andre populære sociale netværk.
      God fornøjelse med at komme i gang 🙂
      De bedste hilsner Denice

62 sider Guide om at skabe værdi på Facebook

Der er over 3 mio. danskere på Facebook, så der er gode muligheder, for at få din målgruppe i tale. Hent vores 62 sider guide om, hvordan Facebook Timeline kan skabe værdi for din virksomhed her.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team