9. December af Martine Gjede - 12 kommentarer
Overvejer du at komme på Twitter, men kan ikke helt overskue, hvordan og hvorledes du skal starte? Her er en lille guide, så du kan komme hurtigt og godt igang:
Det er altid en god idé at overveje, hvad man vil bruge mediet til, og om hvorvidt, der overhovedet er et marked for din virksomhed. Det er en fordel at have en eksistens – men hvis du ikke er villig til at deltage aktivt, så er der ikke nogen grund til at være der. Sociale medier er jo netop som navnet siger “sociale”. Derfor skal du overveje, om du vil investere den tid, det tager at etablere en god tilstedeværelse på mediet. Du kan læse mere om, hvorfor din virksomhed bør være på Twitter, her.
Overvej herefter om din deltagelse på Twitter skal figurere fra en personlig- eller en virksomhedskonto. Hvis man har en virksomhedskonto, er der flere fra samme virksomhed, der kan benytte den og derfor være med til at løfte opgaven. På den anden side kan det være forvirrende for dem, der følger dig, fordi de ikke ved, hvem de er i dialog med. Hvis du derimod vælger en personlig konto er der andre fordele og ulemper, du bør overveje.
I forretningsøjemed kan du benytte den personlige konto til at promovere virksomheden og være med til at skabe et indblik i, hvem der arbejder for virksomheden. Du kan dermed give din virksomhed, et “bag facaden”-look og altså et mere personligt præg.
Hvad enten du starter med at oprette en konto for din virksomhed eller en personlig konto, skal du igennem de samme skridt. Dog skal du overveje et par ting, når du vælger navn til din Twitterkonto:
For at oprette en konto, gå til startsiden og tryk på “opret en konto”. Du vil herefter blive taget videre til en side, hvor du skal vælge dit brugernavn. Hvis du bruger Twitter for at promovere din virksomhed, som privatperson, til at netværke osv. anbefaler jeg, at du vælger et navn så tæt på dit eget som muligt, så det er muligt for folk at finde dig. Brugernavnet er den måde, folk refererer til dig på Twitter. Det er den måde, folk anerkender og kender dig, hvis du møder folk offline – hvilket der er en god chance for, at du gør i fremtiden, med konferencer, twitter events, netværk mm.
Ideer til kontonavne:
Når du har valgt dit kontonavn, er du klar til endeligt at oprette en Twitterkonto. Dette vil føre dig videre til en hurtig tutorial og videre til et punkt, hvor du bliver spurgt, om den skal undersøge om dine e-mailkontakter er på Twitter. Dette er ikke et nødvendigt skridt for at fortsætte på Twitter.
Nu, du har en konto, er det vigtigt, at du tilpasser baggrunden, så den siger noget om dig eller din virksomhed. Det er vigtigt, at det er noget af det første, du gør – udover selvfølgelig at uploade et profilbillede – endda inden du begynder at interagere og følge folk.
Før du tilføjer information eller andet til din profil, ser den jævnt kedelig ud. Hvis du begynder at følge folk uden profilbillede, en personlig baggrund og en kort introduktion til hvem du er, er muligheden for, at de gider følge dig meget lille. Man kalder det et “æg”, når der ikke er noget profilbillede, og det sender signaler ud, at du enten ikke er interesseret i at investere og være aktiv på Twitter, eller at din profil er spam.
Udfyld en kort introduktion til hvem du er. Gå op i højre hjørne og tryk pilen ned. Gå herefter ind under Settings – og Profile, for at udfylde lidt flere informationer på. Der er begrænsning på, hvor lang introduktionen kan være, så vær skarp og husk på, at en introduktion giver folk mulighed for at danne sig et indtryk af dig og din virksomhed og indgår i beslutningsprocessen om, hvorvidt de skal følge dig eller lade være. Inkluder:
Link desuden også til virksomhedens website, din blog, dit personlige website og din LinkedIn profil. Hvor twitter du fra? Link til din geografiske placering. Mange, der twitter, vælger at følge profiler, der er placeret i deres område, for at udvide deres lokale netværk.
Nu skal du i gang med at følge folk. Dels så du kan komme i dialog med dem, og dels så du kan observere og lære lidt af, hvordan de håndterer og tilgår Twitter. Der findes forskellige tilgange til at finde folk at følge. F.eks. eksisterer der websites, der giver dig en oversigt over benævnelsesværdige profiler, man kan følge indenfor de forskellige brancher.
Find en person du følger, indenfor din branche eller kundekreds og se, hvilke profiler han følger – og hvem der følger ham. Ellers kommer det gradvist, når du bruger Twitter mere og mere. Du kan se, hvem der bliver retweetet eller mentioned, og når du virkelig bliver en haj til Twitter, kan du se, hvem der er aktiv under konferencer.
De fleste, der er nye på Twitter, har præstationsangst over det første tweet. Du skal ikke tænke for meget over det. De fleste førstegangstweets er alligevel altid prøvende (og dårlige). Det gør ingenting. Vi har alle været i samme båd. Kan du huske første gang, du skrev en statusopdatering på Facebook? Det vigtigste er, at du kommer i gang, øver dig, får det ind under huden – og så skal det hele nok komme automatisk. Her er et par ideer til hvad du kan twitte om:

Når du begynder at være aktiv på twitter, vil du hurtigt opdage, at folk bruger nogle indforståede forkortelser og tegn, som du måske ikke umiddelbart kan gennemskue. Du kan finde en liste over de mest almindelige tegn her (engelsk). Her er et par eksempler på twitterlingo:
Har du stødt på RT? RT betyder retweet. Når du retweeter, gentager du, hvad andre har tweetet om. De tweets, som bliver retweetet, bliver det oftest, fordi der er blevet sagt eller delt noget af en særlig værdi. F.eks. fordi det er intelligent, eller sjovt, eller simpelthen fordi man er rørende enig og ikke selv kunne have sagt det bedre. En anden grund til at retweete er også fordi, man ønsker, at ens netværk skal se tweeten – men at man ikke er sikker på at dem, som følger en, også følger vedkommende, som originalt har tweetet. Endelig kan man også retweete som en tjeneste – f.eks. hvis nogen søger job, medarbejder, leder efter lejlighed eller andet.
Hash tag( #) er en form for emneinddeling på Twitter. # er særdeles brugbart, når du deltager i en samtale med mange forskellig. Prøv f.eks. at søge på #twedagsbar, #aftenvagten eller #socialanalytics, hvilket er tre forskellige måder at bruge # på. Ved søgning finder du hurtigt ud af, at der er en masse mennesker, der konverserer, planlægger og møder hinanden til en åbent netværkbaseret fredagsbar, under navnet twedagsbar, og når de deltager i samtalen, indsætter de altså #twedagsbar i deres tweets.
Du finder også ud af at #aftenvagten er en række bibliotekarer, der deler finurlige oplevelser, når de har aftenvagten på et bibliotek, og de folk, der deltager i samtalen, stiller spørgsmål og kommenterer på de skægge oplevelser. Endeligt finder du ud af #socialanalytics er emnesøgning for Adobes Social Analytics og bliver brugt under konferencer, så deltagende fra salen kan stille spørgsmål og konversere med hinanden. #-tag er særligt brugbart til at markedsføre din virksomhed og branding. Man kan også bruge hash tag, ikke som en emneinddeling, men snarere når der skal understreges en pointe. Et eksempel på det kunne være:
Ligesom så mange andre sociale medier og fora på nettet, er der også nogle uskrevne regler, som du bør være opmærksom på, når du er på Twitter.
Twitter har lige lanceret deres nye design, fly, som langsomt bliver inkorporeret på Twitter i løbet af de næste par uger. I den forbindelse går Twitter også i gang med at lancere virksomhedssider. I første omgang er det 21 store virksomheder, såsom American Express, Dell, Nike og Disney som får virksomhedssider og langsomt bliver det udvidet til flere virksomheder før det bliver tilgængeligt for alle virksomheder. Vi ser spændt med udviklingen. Du kan se mere om det nye design, fly, her:
Relaterede indlæg:
Martine er Atcores Social Marketing Manager og blogger om alt indenfor sociale medier, bl.a. nyheder, værktøjer og brugen af sociale medier, og hvordan det kan gavne din forretning.
Se alle indlæg af Martine
Tak for en god introduktion til Twitter. Jeg har længe overvejet at oprette en profil, men har manglet en egentlig lejlighed til at sætte mig ind i mediets muligheder. Jeres guide har nu hjulpet mig lidt videre i processen gennem en overskuelig præsentation af mediet.
Hej Mette.
Jeg er glad for, at guiden har været en inspiration og et spark til at komme igang. Held og lykke med Twitter!
Tak for hjælpen – kaster mig ud i det!
Hej Hanne,
jeg er glad for at høre, at du kunne bruge guiden til at komme igang med Twitter!