10 trin til at få mest ud af YouTube

(7) Kommentarer13. januar 2012 under Sociale medier

10 trin til at få mest ud af YouTube
2.86(57.2%) 50 votes


Da YouTube for nogle uger siden lancerede et nyt layout, gav det virksomheder nye muligheder. Hvis du ikke allerede har implementeret en videostrategi i din overordnede markedsføring, kommer her en introduktion til at komme godt fra start.

1. Producér interessant video indhold

Det bedste udgangspunkt for at opbygge en tilstedeværelse på YouTube er, at have indhold, der er interessant og engagerende. Hold for øje at du ikke producerer video til TV, men til nettet. Det behøver altså ikke at være den helt store produktion, du sætter i gang. Det vigtigste er, at indholdet er godt og givende for seeren.

2. Personalisering af din kanal

Du har mulighed for at lave et personligt layout af din YouTube kanal. Før det nye layout kom ud var der langt større fleksibilitet, hvorimod du nu kun kan ændre baggrundsbillledet. Til gengæld kan du vælge forskellige layouts under fanen “udvalgte”.

Jeg vil dog opfordre dig til at gøre lidt ud af det, på trods af at mulighederne er begrænsede.

3. Videoredigering

YouTube giver dig mulighed for at redigere dine videoer direkte på deres platform – også efter du har publiceret dem, uden du mister dine kommentarer, likes og/eller visninger.
Når du er logget ind, kommer der en ekstra linie over dine egne videoer. Det er her du bl.a. kan vælge at redigere din video.

Udover at kunne klippe din video til kan du også tilføje effekter, stabilisere din video, hvis den er rystet, og meget andet. Leg med det – det er meget intuitivt og let!

4. Deling

For at nå ud til dit publikum er det vigtigt at dele dit indhold. Dette kan f.eks. være på andre sociale platforme såsom Facebook, Twitter og også Linkedin, hvis dit indhold er fagrelevant. Hvis du sidder som virksomhed, har video også en ekstra værdi på Facebook, fordi du optager mere plads i nyhedsstrømmen med så kaldt rich media.
Twitter har også muliggjort afspilning af video, så her får din video også en særlig plads.

5. Call-to-Action

Når nu du har fået folk til at se din video, kan det være en god idé at opfordre dem at udføre en handling. Det kan f.eks. være at dele din video yderligere med deres netværk, besøge en given side eller følge dig på Twitter.

6. Annoteringer

Har du lagt mærke de knapper, der sidder på nogle YouTube videoer? De kaldes annoteringer. Med dem kan du tilføje kommentarer på din video, men du kan også linke til andre videoer, afspilningslister, din kanal osv. Bemærk at det alt sammen er links indenfor YouTube. Du kan altså ikke linke til dit eget website, men ligeså snart du får en masse videoindhold, vil du også gerne have dine seerer til at bevæge sig rundt i dit univers.
Der er flere indgange til at tilføje annoteringer. Den letteste er dog ved at finde den givne video, du ønsker at tilføje en knap på, og trykke på “Rediger annoteringer”.

 

Herefter kommer du ind og kan tilføje annoteringer.

1. Vælg udgangspunktet for din annotering i tidslinien. Bemærk at du kan zoome ind i baren nede under.

2.  Vælg den form for annotering du ønsker at benytte. I dette tilfælde har jeg valgt en “fremhævning”.

3. Marker det område du ønsker skal fungere som annotering og skriv en eventuel tekst. I eksemplet ovenfor er det et link, hvor teksten “Se alle Atcores videoer” kommer frem, når man holder musen henover Atcore logoet.

4. Tilpas tidslængden hvor du ønsker linket eller kommentaren skal være synligt.

5. Vælg om du vil linke videre og i så fald, hvor du vil linke hen. Jeg har linket til Atcores side på YouTube, prøv selv her (bemærk også annoteringen ved 0:45) :

Hvis der er efterspørgsel efter en mere deltaljeret tutorial af annoteringer, laver vi gerne det 🙂

7. Tekst

Lav en god beskrivelse under din video. Hvad kan publikum forvente at se, når de trykker play?
Derudover kan du henvise til links i din video, som du skriver forneden, og dermed opfordrer du dit publikum til at gøre noget aktivt, når videoen er slut.

8. Udgiv regelmæssigt indhold

For at vedholde dit publikums interesse er det en rigtig god idé at udgive regelmæssigt indhold. Dette kan f.eks. være hver dag kl.15, hver tirsdag, hver d. 5. i måneden, så længe der er et mønster, som du kan gøre dit publikum opmærsom på. SEOmoz har f.eks. deres Whiteboard fridays, hvor folk ved, at der kommer en ny video omkring SEO.

Dertil skal det tilføjes, at det er ok at komme med nyt indhold udenfor skemaet, hvis dette er ekstraordinært relevant og fortjener at komme ud med det samme. Dette kan trække nye seere til din kanal, der ser dit indhold og ved, at du med garanti udgiver noget igen på et bestemt tidspunkt.

Husk at gøre opmærksom på dit “skema” så folk ved, hvornår de kan forvente noget nyt.

9. Analyse

YouTube giver dig en masse indsigt i deres analyseværktøj. Du kan først og fremmest se et overblik over, hvordan din kanal har klaret sig den sidste måned. Hvor mange “kan lide” dine videoer? Hvor mange abonnenter har du fået / tabt? Hvilke demografiske segmenter når du ud til, og på hvilke kanaler er dine videoer populære?

Det er blot nogle af de svar, du får under analytics.

10. Reager og optimér

Udfra din analyse kan du se, hvilket indhold der er interessant, hvilket segment de hører ind under, og hvilken kanal hvorpå dine videoer gør sig bedst. Brug denne viden til at optimere dit indhold, planlægge dine udsendelser og dermed få flere visninger og større engagement.

Om forfatteren

Denice Brun

Head of Marketing

Denice er Atcores Inbound Marketing Manager og blogger om nyheder indenfor online marketing, brugen af sociale medier, discipliner indenfor konverteringsoptimering og retention.
Se profil ›

10 trin til at få mest ud af YouTube
2.86(57.2%) 50 votes

Kommentarer

  1. Michael Lykke Aagaard siger: 13. januar 2012

    Hej Denice – rigtig sej gennemgang!

    Jeg kunne godt tænke mig at få en mere detaljeret gennemgang af annoteringer.

    En mere detaljeret gennemgang af analysedelen ville også være fedt!

    – Michael

  2. Fredagslinks – Uge 3 | Brian Brandt siger: 20. januar 2012

    […] 10 trin til at få mere ud af Youtube  […]

  3. Potter siger: 20. januar 2012

    Super indlæg og god gennemgang af mulighederne på YouTube. Personligt er jeg viiiild med det nye layout og de muligheder der giver.

    Jeg kan gode li tankerne bag redigeringsværktøjerne – men kan kun se det blive brugt til at efter redigere noget der ikke er blevet redigeret inden det blev uploadet.

    Og så er der hele søgemaskineoptimeringsdelen og link building der giver besøgende – og dermed synlighed i andet end YouTube,

    Herligt indlæg. Tak.

  4. Denice siger: 30. januar 2012

    Hej Michael.

    Mange tak. Jeg kigger nærmere på annoteringer. Jeg synes det er et interessant emne og jeg bliver så glad, når der er nogen, der gør god brug af det.

    Jeg ser også nærmere på analysedelen når vi får noget mere data.

    Tusind tak Ib, jeg er også helt pjattet med det.

    Jeg er enig i at redigeringsværktøjet er meget basalt, men det er perfekt, hvis man opdager en fejl efter at have fået mange links og/eller visninger. Her giver det mulighed for at rette småting, uden at miste f.eks. likes.

    Søgeoptimeringsdelen er også utrolig spændende. Det er endnu en af de ting jeg super gerne vil kigge nærmere på, ikke mindst for vores egen skyld.

    Endnu engang tak for kommentaren.

    \\ Denice

  5. […] indsigt i hvad der fungerer, og hvad der falder igennem, afhængig af dine målsætninger. I vores indlæg om at få mest ud af YouTube, blev der efterspurgt en dybere gennemgang af analysedelen, hvilket er det, jeg vil gøre i […]

  6. […] skal være i formatet .jpg og være minimum 80 x 80 px. Du kan også pinne video – f.eks. fra YouTube eller vimeo, der ligger embeddet på dit […]

  7. […] YouTube […]

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team