10 digitale tiltag marketingansvarlige skal forholde sig til i fremtiden

Ingen kommentarer16. april 2014 under Data, Kommunikation, Konverteringsoptimering, Marketing Automation, Sociale medier, user experience

10 digitale tiltag marketingansvarlige skal forholde sig til i fremtiden
5(100%) 3 votes

Der sker hele tiden noget nyt inden for markedsføring, men for større virksomheder kan det være svært at sortere i alle de nye muligheder, og samtidig er det en længere process at implementere nye tiltag. For at hjælpe dig med at være på forkant med de ting, du kommer til at skulle tage hensyn til i fremtiden, giver vi dig her et overblik med 10 punkter, du med fordel bør overveje at implementere allerede i dag.

1. SEO lever – content er fremtiden

Vi googler os frem hver eneste dag – 2.161.530.000.000 søgninger på verdensplan i 2013 for at være præcis. Derfor vil det fortsat være vigtigt at blive fundet i søgemaskinerne – nu og i fremtiden. SEO vil dog i højere grad være fokuseret på brugerne af dit site frem for optimering i traditionel forstand. Fremtidens optimering handler om at skabe godt og relevant indhold, som dine besøgende har lyst til at engagere sig med og f.eks. dele på sociale medier.

2. Big data handler ikke om at indsamle data, men om at bruge den

Big data har længe været et buzz-ord, men sandheden er, at det er de færreste, der forstår at bruge de enorme mængder data, de allerede har til rådighed. Derfor er “big data” ofte langt mere information end de fleste kan håndtere og sortere i. Hvis du ikke har en plan med din data, hvad er ideen så i at indsamle den?

Dermed ikke sagt, at data er ubrugeligt! Den sande værdi skal findes i brugen af data. Hvis du ved, hvad du vil have ud af den, kan du med stor fordel indsamle relevant data. Den rigtige data kan give dig et vigtigt indblik i dine besøgende, potentielle og eksisterende kunder og brugere.

Budskabet er derfor ikke, at du skal droppe data. Du skal til gengæld vide, hvad du vil bruge dataen til.

3. Online er uundgåeligt

Mere og mere af vores verden er rykket online – selv de fleste offentlige instanser er nu umulige at komme i kontakt med, hvis ikke du er på nettet. Din forretning bør ligeledes være på nettet for at blive fundet, og det er derfor essentielt at have en online tilstedeværelse, når dine potentielle kunder leder efter dig.

Online kampagner og optimering kan desuden være med til at supportere din offline forretning, da flere og flere laver research online, inden de køber i de fysiske butikker. Ved at være tilgængelig på hele brugerrejsen, øger du sandsynligheden for, at dine potentielle kunder køber hos dig frem for konkurrenten.

4. … ligesom mobil

Vi bruger vores smartphones til research i over 15 timer om ugen. Research, der igen starter i søgemaskinerne. Det vil sige, at det ligeledes er vigtigt at byde mobile brugere indenfor ved at optimere din platform til flere opløsninger.

5. Sociale medier er kommet for at blive

De seneste ti år har vi kunne se sociale medier begynde at få større og større indflydelse på vores markedsføring – og det vil de fortsætte med at have. De vil i højere grad blive brugt af kunder til at ventilere for gode og dårlige oplevelser, hvorfor fokus på sociale medier kommer til i højere grad at være kundeservice i fremtiden.

6. Programmatic buying nedsætter dine omkostninger

Programmatic buying og herunder real-time-bidding sikrer, at dine annoncer bliver bedre målrettet mod de personer, du gerne vil have dit budskab ud til. Samtidig sikrer det, at du får den bedste pris på interaktionerne med dine annoncer.

Ved at indsamle data omkring leads og kunders interaktioner på tværs af platforme, kan du lettere målrette din kommunikation baseret på denne data og dermed gøre budskabet langt mere relevant for den enkelte modtager.

RTB (real-time-bidding) tillader dig at byde på annonceplads i realtid, hvilket optimerer omkostningerne og gør din annoncering højrelevant for dens modtagere på det rette sted og tidspunkt.

7. Det er ikke nok at tiltrække folk

Ligesom det ikke betaler sig at have folk i butikken, hvis de aldrig køber noget, betaler det sig heller ikke at tiltrække besøgende til dit website, hvis de aldrig konverterer. Derfor skal fremtidens marketingansvarlige også forholde sig til, hvad der sker, efter en potentiel kunde har klikket på et søgeresultat, et banner, en annonce eller lignende.

8. Anvendelighed og tilgængelighed er essentielt

Nu og i fremtiden er du således nødt til at tage stilling til, hvordan du får flest mulige til at udføre en ønsket handling – det er der ikke noget nyt i. Det nye ligger i de forventninger, der er til brandet – og dermed til dig som marketingansvarlig.

Når besøgende lander på dit website, forventer de at kunne bruge sitet uanset platformen, de befinder sig på. De forventer at kunne få den information, de har behov for, og de forventer, at den er let at finde. Det handler om tilgængelighed og ikke mindst anvendelighed, når du vil skabe flere konverteringer på dine landingpages.

Læs mere om værdien i landingpageoptimering i vores gratis guide på dansk.

9. Brugerne forventer individuelle oplevelser

Vi har længe hørt om, hvor vigtigt det er at lytte. Men monitorering handler i fremtiden om mere end tweets og Facebook-likes. Social listening er vigtig, og vil blive ved med at være det i fremtiden. Du kan bruge en række værktøjer til at se, hvad der bliver skrevet om brandet på diverse blogs, i online nyheder og på sociale medier.

Dette er en god måde at få en idé af, hvad dine potentielle kunder ønsker og bestemt ikke ønsker. Det kan give dig et godt og brugbart overblik.

Det er dog ikke nødvendigvis på sociale medier, at du får den mest brugbare data til at skabe individuelle oplevelser. Google Universal Analytics lader dig måle på interaktioner, der både foregår online og offline og lader dig opdele dine besøgende i særligt interessante grupperinger.

For at skabe personaliserede brugeroplevelser, er du nødt til også at kigge på de individuelle interaktioner. Det kan du gøre ved hjælp af f.eks. marketing automation, der giver dig mulighed for at personalisere baseret på et enkelt leads handlinger.

10. Et specialiseret digitalt bureau er vejen frem

Traditionelle mediebureauer er rigtig gode til at indkøbe annoncepladser til print, radio og TV. Til gengæld er de stadig langt bagud, når det gælder online markedsføring. På et digitalt bureau er folk specialister i de muligheder, du har online, og vi forstår, hvor fordelene ligger for netop dig.

På Atcore er vi mere end blot specialister. Vi er nørder og fordyber os i muligheder, nyheder og ændringer med stor entusiasme. På den måde er vi altid klar til at give dig det bedst kvalificerede anbefalinger på tværs af dine digitale palette.

Vi tænker ikke kun på at skabe trafik til dit website – vi tænker ud over trafik og fokuserer på at skabe relevant trafik. Derudover har vi hele oplevelsen i kikkerten. Fra besøg til køb til loyale kunder og ambassadører. Ring til 6060 4444 eller skriv til hej@atcore.dk og hør, hvordan vi kan optimere din digitale tilstedeværelse.

Læs mere om dette års tendenser i vores trendguide 2014 eller se nedenstående præsentation om fremtidens CMO.

 

Om forfatteren

Denice Brun

Head of Marketing

Denice er Atcores Inbound Marketing Manager og blogger om nyheder indenfor online marketing, brugen af sociale medier, discipliner indenfor konverteringsoptimering og retention.
Se profil ›

10 digitale tiltag marketingansvarlige skal forholde sig til i fremtiden
5(100%) 3 votes

Tags: , , , , , ,

Der er lukket for kommentarer.

Følg Atcore


Recommend on Google

Mød Atcore

Atcore er specialiseret i at optimere digitale forretninger. Vi hjælper dig med at få mest muligt trafik til din forretning, sikrer at flere besøgende foretager værdiskabende handlinger, og skaber loyale kunder. Vi er et senior Team med de rette ambitioner og erfaringer, til at skabe en succes sammen med dig!

Mød dit Atcore Team